Karriere

Landstræneren svarede klart, da han blev spurgt, om han kunne finde på at tage et arbejde i Qatar

Kasper Hjulmand kalder det håbløst at afvikle fodbold-VM i Qatar, men landstræneren kalder det også forkert, hvis danskerne ikke tør bakke landsholdet op foran storskærme i de danske byer.

Artiklens øverste billede
Den 1. april i år var Kasper Hjulmand i Qatar for at overvære lodtrækningen til VM. Om et par dage er han tilbage sammen med landsholdet. Foto: Lars Poulsen

Kasper Hjulmand hedder han, han er træner for det danske fodboldlandshold for mænd, og set i det lys kan spørgsmålet forekomme en anelse mærkværdigt, uden for skiven, som de siger, for skal Kasper Hjulmand ikke primært fortælle om omstillinger, dødbolde og forspildte målchancer?

Men han er åben, faktisk får han slet ikke et træt udtryk i øjnene, svaret kommer prompte, hænderne er foldet på bordet foran sig i et mødelokale hos hans arbejdsgiver, Dansk Boldspil-Union.

»Kunne du finde på at tage et arbejde i Qatar?« bliver der spurgt.

Uden tøven kigger han dig i øjnene og siger:

»Det kunne jeg godt. Det vil jeg ikke afvise.«

Kasper Hjulmand har haft muligheden for at arbejde i Dubai, ikke langt fra Qatar, hvor der skal spilles VM-fodbold om lidt, og hvor menneskerettighederne trædes under fode, og et stort antal migrantarbejdere er døde under opførslen af de store stadionanlæg i den stenrige stat.

»Jeg ringede til alle mulige menneskerettighedsorganisationer og spurgte, om de havde et verdenskort over lande, man ikke burde arbejde i. Nej, sagde de, for der er også krænkelser af menneskerettigheder i Kina, i stater i USA, og jeg har selv en handicappet lillebror, og på det område har vi krænkelser af menneskerettigheder i Danmark. Ikke at jeg sammenligner, men der er ikke et verdenskort, hvor noget lyser mere op end andet.«

Kasper Hjulmand tager en dyb indånding.

»Tusindvis af danskere arbejder i Mellemøsten. Stort set alle danske virksomheder mener, det er et vækstområde, og jeg synes ikke, det er forkert, at nogle tager et job. Der er forskel på dét og så at være reklamesøjle for Qatar. Men at arbejde i et land i Mellemøsten? Jeg fordømmer ingen, der arbejder forskellige steder, heller ikke i Qatar. Spørgsmålet er, hvad man selv ville gøre? Jeg synes ikke, det er så entydigt. Hvem laver den vurdering af landene? Og er den bedste måde, hvis man vil lave noget om, at være der og vise, hvem man er? Tale med folk? Måske kan man påvirke en-to-tre-fire-fem stykker til at tænke over, hvad fri presse egentlig er for noget. Måske er det måden at lave positive forandringer. Jeg kender nogen, der har boet i Oman, og i deres lokale omgangskreds så de, at parret var ligeværdigt. Måske er det godt, at vi er sammen. Der er ting, der er håbløse, men jeg vil hellere være sammen og tale om det. Men derfra er der langt til at være en del af en reklamemølle.«

Det er langtfra første gang, jeg beder Kasper Hjulmand forholde sig til det faktum, at VM i fodbold spilles i Qatar. Han insisterer på at nuancere, det sort-hvide verdensbillede er for enkelt.

»I øvrigt, når man taler om sportswashing, synes jeg da ikke, at vi selv holdt os tilbage, da der var Tour de France i Danmark. Vi forklarede, hvad vi stod for. Det gør alle jo, bruger store begivenheder til at fortælle, hvem de er. Diskussionen er nuanceret, vi reklamerer også. Det betyder ikke, at jeg overhovedet billiger, at VM er i Qatar. Tidspunktet er vanvittigt, fodbold er for folket, og hér er det dyrt og besværligt at rejse ned. Det er håbløst, at VM finder sted i et land, hvor ikke alle har muligheden for at være, som de er. Det må ikke komme dertil. Det er forkert. Men debatten er mere nuanceret.«

Hvad bliver de største ikkesportslige udfordringer i Qatar?

»Det er en ekstrem svær situation for mig. Jeg synes jo, det er så forkert, at det er i Qatar, men jeg har ikke haft indflydelse på det. Har man været til et VM som spiller eller stab, så ved man, hvor vildt det er. Man er inde i en tunnel. Det er så lidt, du sanser andre ting. Jeg glemmer at ringe til mine børn og min kone. Du kan ikke tænke på andet end fodbold, på de tusind beslutninger, du skal træffe hver eneste dag, forberedelser til pressemøder, på spillerne, på kampen, på analyserne, det er så voldsom en opgave. Vi vil så gerne glæde Danmark. Jeg ved udmærket godt, hvilket pres der hviler på os. «

Bliver fokus fjernet fra fodbold?

»Det nytter ikke noget at begynde at få forstyrrelser ind i det arbejde, og jeg mener heller ikke, at man fra pressens side eller andres side kan klandre os for, at vi ikke koncentrerer os om andet end fodbold, når vi er i Qatar. Hvis vi begynder at ytre lidt her og der, fjerner det fokus. Det er svært at finde en balance i det. Hvis jeg ikke siger noget, bliver jeg kritiseret for kun at tænke fodbold. Hvis jeg gør noget andet, og vi taber kampen, skulle jeg have fokuseret på mit job. Mens turneringen kører, er det min opgave at få alt til at fungere og gå efter at vinde kampene, tænke på fodbold. Min bøn, og det jeg siger til pressen inden, er, at vi mener sådan og sådan, og når vi kommer frem til VM, kan I spørge. Alle spillere må sige, hvad de vil, men pressen kan ikke forvente et svar. Jeg synes, det er forkert og helt håbløst, hvis man forventer, at spillerne skal stå og have holdninger til, hvordan verden er. Det er en sindssygt kompliceret sag. Jeg ved ikke, hvor meget tid jeg har brugt på at tænke over, hvordan verden spinner, og hvordan verden er med autokratier og med sportens rolle i det, klima og bæredygtighed, menneskerettigheder. Jeg er med i Unicef, og jeg hører, at 8.500 børn dør af sult hver eneste dag. Jeg prøver at gøre mit i forskellige sammenhænge. Men at bede en ung spiller, som i øvrigt er sindssygt presset i dagligdagen i sin klub, om at kunne nuancere noget, som de, der har beskæftiget sig med det hele livet, ikke er i stand til, er forkert. Man kan ikke forvente, at vedkommende kan gennemskue det. Og det er forkert, hvis man forventer klare svar.«

Skal fodboldspillere ikke kunne rumme det?

»Man skal ikke forvente det. Når du spørger Mikkel Damsgaard … og i øvrigt er mange af tallene forkerte. Jeg har talt med de organisationer, der har undersøgt tallet på antal døde bygningsarbejdere i Qatar. Rent faktisk er det den gruppe, der er blevet skabt størst fremgang for. At det så er galt mange andre steder i verden med migrantarbejdere … så hvis du spørger Mikkel Damsgaard om, hvordan han har det med det? Hvordan skal han vide det? Det er fint, hvis der er spillere, der har sat sig ind i det. Spillerne har en hotline til Amnesty International og til Play the Game, og det er fint. Er menneskerettigheder politik? Nej, det handler om noget fundamentalt, der ikke er politik. Det er forkert at forvente, at spillerne skal klare verdens problemer eller skulle kunne forklare alt muligt om det, for det er voldsomt kompliceret. Hvis det civile Danmark boykotter noget, og den danske stat ikke vil have noget med et land at gøre, skal vi ikke spille mod Rusland for eksempel. Så følger vi med. Vi har hver især noget, vi kæmper for. Jeg kæmper også for noget, jeg prøver at bruge fodbolden som en platform, der kan skabe forandringer. Det vil jeg gerne blive ved med at kæmpe for. Men nu er vi her ved VM og i kort tid, og vi vil have lov til at fokusere på det, og så har vi politikere i vores bestyrelse, vi har vores direktør, som kan svare på spørgsmålene. Men som udøvere skal vi have retten til ikke at ville svare. Hvis man vil, er det fint.«

I fik kolossal opbakning under EM, men får det næppe i Qatar. Hvilken indflydelse får det?

»Det er enormt ærgerligt. Slutrunder er for folket. Det er enormt ærgerligt, at stedet betyder, at vi ikke får så mange afsted til VM. Jeg har set, at man ikke vil lave storskærmsarrangementer med vores kampe, da man er bange for, at man støtter Qatar. Jeg synes personligt, det er noget pjat. At man ikke har en storskærm i en by i Danmark, flytter ikke et komma, for man kan bruge fodbolden til at samle sig. Folk har nok at spekulere på i løbet af vinteren, og man kunne sagtens have skabt noget glæde. Man støtter ikke Qatar, fordi man bakker landsholdet op. Det er nogle helt andre steder, kritikken skal rettes mod. Det er ærgerligt, hvis det sniger sig ind, at man ikke kan bakke holdet op. Jeg vil opfordre til, at man giver den fuldt skrald. Det er trist, at vores fantastiske fans ikke kan dominere, som de har gjort tidligere til slutrunder. Ret nu kritikken de rigtige steder hen. Man kobler sig på enkeltsituationer, det flytter intet, verden er sindssygt forskellig. Det er ikke som sådan Qatar, det er det faktum, at det er kommet dertil, og hvor er den beslutning blevet truffet? Og hvem skal man kritisere? Det er jo ikke en storskærm et eller andet sted. Når du varmer dit hus op, er det formentlig med gas fra Mellemøsten. Der er virkelig brug for kritik, og der er behov for, at vi tænker os om og tænker over, hvilke valg vi træffer. Men der er noget mærkeligt i de ting, vi kommer til at gøre, fordi vi er bange for at få kritik af andre, hvis vi jubler med landsholdet. Stop! Jeg tænker meget over, hvordan verden fungerer, og hvordan vi kan ændre noget. Men det er forkert, hvis det ender med, at man ikke må bakke holdet op.«

Får det negativ indflydelse på landsholdet, at I deltager ved VM?

»Nej. Jeg kan komme i tanke om to journalister, der ville sige, at vi skulle boykotte VM. Ellers har jeg ikke mødt nogen. Jeg kender ingen andre, der tænker sådan. Jeg er da selv ekstremt meget i tvivl om, hvad der er det rigtige i denne debat. For det første tror jeg, at positiv forandring kommer af at være sammen som mennesker. Hvis vi gerne vil præge verden, skal vi tale sammen. Vi finder ud af, at alle er 90 pct. enige om alt. Jeg tror på interaktion frem for at grave grøfter og råbe ad hinanden og kun se på det, vi ikke har til fælles. Det er min grundholdning. Når beslutninger er truffet på baggrund af korruption, har jeg noget imod det. Jeg synes jo, at Mellemøsten kulturelt er et spændende sted. Jeg deler ikke værdiopfattelse med dem. Men jeg synes ikke, det er en god idé at placere et VM i et land, hvor man bygger stadions, som man piller ned bagefter, at man har et sted, hvor LGBT+-folk ikke vil kunne være, det er helt forkert. Men det er ikke Qatars skyld, at VM er havnet i deres land. Det er et andet sted. Jeg kan godt forstå, at man placerede et VM i Sydafrika på det afrikanske kontinent for første gang nogensinde, fordi man gerne ville brede fodbolden ud og nu prøver i et arabisk land. Men processen hen imod det har ikke været rigtig.«

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.