Fortsæt til indhold

Han drikker kun danskvand, sammenligner kvinder med hunde og mener, at depression er selvforskyldt

Internetpersonlighed og tidligere kickbokser Andrew Tate har med sine kontroversielle videoer været centrum for ekstrem opmærksomhed det seneste år. Selv om han flere gange er blevet bandlyst fra diverse platforme, bliver han ved at dukke op. Men hvordan blev Andrew Tate pludselig så populær?

Andrew Tate er selvudnævnt sexist og kvindehader. I 2022 flyttede han til Rumænien med begrundelsen, at landet har en mere lempelig lovgivning bl.a. i forhold til voldtægt og korruption. Foto: Inquam Photos/Octav Ganea
Karriere

Han er ofte iklædt jakkesæt. Han er solbrun, skaldet og har sorte skægstubbe. Andrew Tate poserer med sine eksklusive biler, eksklusive ure og store privatfly. Han er symbolet på en ”rigtig” mand. En verdensmand, vil han måske mene.

Og det var han ganske vist også, engang. For 10 år siden ernærede han sig som professionel kickbokser og kunne efter en kamp kalde sig dobbelt verdensmester i to vægtdivisioner. Siden lagde han karrieren på hylden og skiftede bokseringen ud med realityprogrammet ”Big Brother”. Men hans medvirken var kort. Ikke længe efter sin ankomst blev han smidt ud af huset. Det skete, efter at avisen The Sun frigav en video, hvor han efter sigende slog en kvinde med et bælte og truede med at slå hende ihjel. Ifølge Andrew Tate skete episoden med samtykke fra kvinden.

Hvad der for nogle kunne virke som slutningen, blev begyndelse på det, der efterhånden har udviklet sig til et Andrew Tate-fænomen.

Artiklen er publiceret i samarbejde med Jyllands-Posten.
Artiklens emner
Sociale medier
Seksualforbrydelser