Topchefens løn er i skudlinjen: »Chefgangen skal bidrage, når der er smalhals«

Chefgangen bør gå forrest, når der er nedskæringer og økonomisk nedgang - også når det betyder mindre i løn.

Sådan lyder det bl.a. fra Akademikerpension oven på et år, hvor samfundet har været påvirket af inflation, og hvor flere virksomheder enten har foretaget eller varslet nedskæringer.

Det gælder bl.a. i Apple, Google, Intel, Morgan Stanley og Goldman Sachs, hvor topcheferne også har måtte se lønnen skrumpe - nogle steder på trods af gode præstationer.

Også topcheferne i de danske C25-virksomheder måtte tage til takke med lidt mindre i lønposen sidste år, viser en optælling.

Men »der er en god grund til, chefgangen som en hovedregel skal bidrage, når der er smalhals,« siger Anders Schelde, investeringschef i Akademikerpension.

Er chefens løn for høj sammenlignet med de ansattes, kan det påvirke medarbejdernes motivation og gøre det vanskeligere at holde på talent, påpeger Anders Schelde.

»I sidste ende er det en fælles bundlinje i selskabet. Det skaber en mere modstandsdygtig virksomhed, hvis chefgangen går lidt ned i bonus i nedgangstider. Så kan de måske undgå at afskedige nogle medarbejdere. Det er alt andet lige en stærkere virksomhed så.«

I 2022 måtte flere topchefer i Danmark også tage til takke med enten mere beskedne stigninger eller slet ingen, viser de seneste vederlagsrapporter.

En topchefs løn består typisk af tre komponenter: Fast løn, optioner og en årlig performancebonus. Sidstnævnte er variabel løn og afhænger af, hvorvidt topchefen lever op til bestemte mål som eksempelvis en bestemt omsætning, medarbejdertilfredshed eller indtjening.

Når økonomien standser op, og nøgletallene bliver udfordret som i 2022, vil det afspejle sig i den variable del af lønpakken, forklarer Ken L. Bechmann, professor ved CBS.

»Det er forklaringen på, hvorfor vi har set meget store lønstigninger tidligere. Det var fordi, virksomhederne kørte derudad og havde gode resultater.«

»Nu ser vi ret og rimeligt lidt den modsatte mekanisme. Direktørerne skal ikke have i pose og sæk uafhængigt af resultatet, der bliver leveret til aktionærerne, som der måske har været tendens til årtier tilbage,« siger han.

Nedskæringerne i topchefernes løn kommer oven på en række år, hvor de - også i Danmark - over en bred kam har oplevet store lønstigninger i takt med, at investorerne har haft fest på aktiemarkedet, hvilket har skabt kritik.

I Danmark når lønnen slet ikke samme højder som i USA. Men alligevel er løn et varmt emne blandt medier, politikere, aktionærer og befolkningen. Ken L. Bechmann peger bl.a. på virksomhedernes sociale kontrakt og et ESG-fokus som baggrunden for det store fokus på topchefernes løn.

»Hvis man skal kunne forsvare direktørernes høje løn, bonusser og den variable løn, skal folk også kunne se, at det går lidt den anden vej i krisetid.«

»Den brede befolkning kan nok acceptere en høj løn, men det skal så være fordi, direktøren har fortjent den,« siger han.

I 2021 ramte medianlønnen for topchefer i USA’s 500 største selskaber over 14 mio. dollars (97 mio. kr.), skrev Financial Times sidste år.

Nogle steder er niveauet så »eksorbitant«, at bundlinje og afkast bliver ramt, siger Anders Schelde.

»Det er stukket helt af, hvis man tager topchefens løn og dividerer med medianlønnen i mange selskaber. Det er ikke unormalt - heller ikke i Danmark - at en topchef i de store virksomheder tjener så meget som 40-50 medarbejdere eller mere,« siger han.

Dansk Industri indgik f.eks. søndag et nyt overenskomstforlig, som kan bane vejen for en stribe andre forlig for 600.000 privatansatte. Det blev her aftalt, at privatansatte på industriens område får mindst 4 pct. mere i lønposen over to år, hvis aftalen stemmes igennem af medlemmerne.

Og flere store danske virksomheder har også varslet fyringsrunder sidste år.

Techkæmpen Intel har indtil videre undgået nedskæringer modsat konkurrenterne, men firmaet meldte for nogle uger siden ud, at virksomheden skal nedskære. Derpå foretog Intel et usædvanligt indgreb og skar op til 25 pct. af ledernes grundløn, herunder direktør Pat Gelsingers’, skrev Financial Times.

Eksemplet er ikke enestående. Goldman Sachs har bl.a. skåret kompensationen til adm. direktør David Solomon med 29 pct. til 25 mio. dollars i 2022 på grund af et »udfordrende driftsmiljø« og på trods af en »stærk individuel præstation«, skrev Reuters i starten af måneden.

»Det vidner måske lidt om nye tider,« siger Anders Schelde.

Det er ikke tilfældigt, at flere virksomheder så eksplicit går ud og skærer i topchefens løn, påpeger Ken. L. Bechmann.

»Virksomhederne risikerer at få en massiv shitstorm imod sig, hvis den fyrer og fyrer, hvorefter direktøren modtager store bonusser – og det er hurtigt det billede, den brede opinion kan få,« siger han.

Det er et krav, at virksomheder skal offentliggøre en aflønningspolitik- og rapport. Akademikerpension stemte sidste år imod to ud af tre lønpakker eller lønrapporter i virksomheder.

Anders Schelde vil ikke sætte en konkret grænse på for, hvad der er for meget.

»Vi mener, der er lidt en systemfejl. Vi har også set meget høje cheflønninger i Danmark, senest med rekorden i Novo Nordisk. Problemet er, at det kan være fristende for bestyrelsen at give efter for nogle ublu lønkrav, når der for eksempel skal ansættes en ny kandidat.«

»Der skal bestyrelserne i virksomhederne have lidt mere disciplin,« siger han og påpeger, at Akademikerpension har en rolle som vagthund.