Rivaler går på jagt i fyringsramte virksomheder
Når en virksomhed fyrer, kan det give så meget uro internt, at de resterende medarbejdere bliver nemme at plukke for konkurrenten.
Fyringsrunder risikerer at ramme en virksomhed dobbelt. For sultne rivaler står på spring og truer med at plukke talenterne, der sidder tilbage, når sparekniven er lagt.
Mens flere firmaer lige nu er tvunget til at skære ned, er der andre, der hungrer efter kvalificeret arbejdskraft.
Så jagten går både blandt de nyligt afskedigede medarbejdere, men også blandt dem, der er tilbage i virksomheden efter en fyringsrunde.
Det beskriver flere kilder over for Finans i artikelserien Når fyringen rammer.
En virksomhed som Coop, der har varslet fyringen af 600 ansatte, er udsat lige nu, forklarer Troels Gjerrild, der er adm. direktør og partner i headhunterfirmaet Odgers Berndtson.
»Det vil automatisk betyde, at der er uro i geledderne internt. Folk sidder mere uroligt i stolen. Uanset om de er i de kategorier, der skal fyres eller ej,« siger han.
»Som headhunter ved vi, at det kan være et godt sted at fiske kandidater lige nu.«
Med fyringer følger ofte omorganisering og utryghed blandt de resterende medarbejdere. Det kan konkurrenterne finde på at udnytte, forklarer Jørgen Uhrbrand, der er partner og direktør i AS3, der står for såkaldte outplacementforløb af afskedigede ansatte.
»Det er typisk de veluddannede mennesker, der er stor efterspørgsel på. Når en større medicinalvirksomhed f.eks. er ude at opsige, får vi typisk henvendelser fra andre virksomheder i branchen, som mangler folk,« siger han.
I medicinalvirksomheden Leo Pharma, der for nylig har varslet fyringen af 300 medarbejdere, har man fået henvendelser fra »omkring 20 virksomheder, som var interesserede i nogle af de opsagte medarbejdere,« forklarer Michael Meyer, der er HR-direktør i Leo Pharma.
Anne-Mette Ravn er adm. direktør hos Actief Hartmanns, der arbejder både med outplacement og rekruttering. Hun kalder virksomheder, der er i gang med at fyre, for sårbare.
»Folk sidder simpelthen løsere i stolen, og deres tilknytning til virksomheden er blevet svækket. De begynder at orientere sig udad,« siger hun.
»Selvom der er opsigelser, så buldrer jobmarkedet jo stadig afsted. Vi har jo stadig flere stillinger, end vi har haft i rigtig mange år.«
Michael Uhrenholt, teamchef hos Lederne, mener, at ledelserne skal tænke godt og grundigt over, hvordan de siger farvel til ansatte, da det har stor betydning for, hvilken tillid de tilbageværende medarbejdere har.
»Du skal tage beslutningen på din kappe. Men du kan give udtryk for, at nu rykker vi sammen i bussen og skaber tryghed omkring fremtiden. Ellers risikerer du, at de stærkeste kort, du har tilbage, vælger at sige, at det her vil de ikke være en del af, og så smutter de.«
Tom Knutzen, der er tidligere topchef i blandt andet Danisco, har stået i spidsen for mange fyringer.
»Lige så meget, som man skal tale til dem, der er blevet fyret, lige så meget skal man tale til dem, der skal blive. Ikke bare for at undgå, at headhunterne kommer for at plukke, men også for at holde energien oppe,« siger han.
»Som topleder kan du næsten aldrig love noget. Du kan sige, at vi som virksomhed er nødt til at forholde os til, hvad der sker i verden. Ikke give nogle garantier, ligesom der heller ikke er nogen, der kan garantere, at du som chef har et job.«
Hvis en topchef vil holde på specifikke medarbejdere, der er tilbage i virksomheden, er det vigtigt at gøre det meget klart, mener Troels Gjerrild.
»Du skal tage fat i dine nøglespillere og forsikre dem om, at selv om der kommer til at ske en masse, så lover du, at der er en god position til vedkommende. Du kan ikke gøre det til alle, for du skal også kunne flytte rundt på folk. Det er en svær balance,« siger han.