»Farvel med dig. Jeg gider simpelthen ikke den kulturelle rolle med at nikke og tækkes mere«

Velkommen i klubben.

Kvinder, der har rundet 40’erne ved, hvad det betyder.

Det er den hilsen, de sender til hinanden, når endnu en svedetur pludselig skyller ind over kroppen og får dem til at løsne tøjet og kigge febrilsk efter et vindue, der kan åbnes. Nu.

Forfatteren Lotte Kaa Andersen kom med i klubben den 11. marts 2020. Det var den aften, statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde lukkede landet ned for at afbøde corona-smitten.

Den aften lukkede også Lotte Kaa Andersens krop ned.

»Vi sad der, min mand, vores yngste søn og jeg, rystede over statsministerens ord, da jeg tænkte, hvad sker der med min krop? Havde jeg fået corona?« fortæller hun.

Det føltes som et varmeangreb. En pludselig flamme indeni. Angrebet varede et minuts tid og efterlod hende med blussende kinder og små svedperler i hovedbunden.

Hun sagde ikke noget til sin mand, tænkte, at det vel bare var pga. det verdenspolitiske vakuum, alle pludselig befandt sig i.

»Men det var slet ikke det. Jeg mærkede bare det første symptom på overgangsalder den aften. Selvfølgelig havde jeg hørt om den før, men kun i en meget forenklet version: Puha, hvor vi sveder. Så stod dem, som jeg altid havde tænkt på som ældre damer, ved vinduet og blafrede lidt, men det var ikke vedkommende for mig. Jeg vidste næsten ingenting og var fuldstændig uforberedt på, hvor omfattende en forandring overgangsalderen kan være for en kvinde.«

Det hemmelige kvindeliv

I første omgang havde Lotte Kaa Andersen nok at gøre med at blive klogere på, hvad der skete i hendes krop og sind. Hun svedte, kunne ikke sove, følte sig sårbar og urolig og gik derfor på jagt efter viden på biblioteket og på nettet uden at finde præcist det, hun havde brug for.

Det førte til en tanke om, at der kunne være en historie i at følge det forløb, hun skulle igennem.

Det var der. Hun er netop udkommet med bogen ”Mit hemmelige liv”, som hun beskriver som en både meget personlig og kollektiv fortælling om overgangsalder, kvindeliv og værdien af kvindelig omsorg.

»Jeg betragter mig selv som et nogenlunde oplyst menneske, men overgangsalderen var jeg simpelthen ikke oplyst om. Hvorfor ved vi så lidt om overgangsalderen og de voldsomme forandringer, den bringer med sig for mange kvinder? Hvorfor skal hver enkelt kvinde selv finde vej gennem en livsfase, som for mange er svær og omvæltende? Der findes ikke et officielt, autoriseret link eller en pjece med fakta og nuanceret information her i Danmark,« siger Lotte Kaa Andersen.

»Det er jo helt vildt, at moderne kvinder ikke ved, hvad man kan gøre. De føler sig nødstedt og vaklende. Men de skal vide, at man faktisk kan slå i bordet hos sin læge: ”Jeg vil tale med en, der forstår, hvad jeg går igennem, for jeg vil ikke leve på halv kraft. Jeg ved, at man kan lindre, og den mulighed vil jeg høre om.” Det er også min mission med bogen.«

Helle Helle viste vejen

Så Lotte Kaa Andersen gik i gang med at læse bøger, skrevet af kvindelige forfattere, som hun havde fulgt i sit liv. Doris Lessing, Karin Michaëlis, Karen Blixen og Germaine Greer.

Forfatteren Helle Helle blev banebrydende.

»Hun er grunden til, at jeg er kommet godt igennem de sidste fire år. Hun trådte frem og sagde: ”Puha, jeg har ikke sovet i fire år. Godt, at jeg er begyndt at tage hormoner”. Den åbenhed var jeg ikke stødt på før. Hun blev en rollemodel for mig,« fortæller hun.

»Det er ikke en hormonbog, jeg har skrevet. Hormoner er ikke for alle. Hver enkelt kvinde skal finde ud af, hvad der er rigtigt for hende, men det kan hun kun, hvis hun kender muligheden. Hvad kan jeg lindre, og hvilken risiko er der ved det? Findes der andre muligheder?«

Lotte Kaa Andersen havnede selv i det, som mange kvinder i overgangsalderen kender alt for godt: søvnløshed.

»Der gik nogle måneder, inden jeg fandt ud af, hvad jeg skulle gøre for at sove. Det var måneder, hvor jeg følte mig fuldstændig mat og udslukt. Det var ikke et liv, jeg havde lyst til at leve,« siger hun.

»Overgangsalderen kan strække sig over lang tid, og to tredjedel af os mærker det i nogen eller svær grad. At vide, at mange andre har det på samme måde, kan have en beroligende effekt: Du er ikke alene. Vi forstår dig. Lad os grine lidt ad det og se, hvad vi kan gøre.«

Det er her, at Helle Helle og hormonerne kommer ind.

»Jeg tænkte, okay, hvis hun kan få sin søvn tilbage, hvis hun tør at tage hormoner – for der er en indgroet hormonforskrækkelse i alle kvinder – tør jeg også. Det var hendes fortælling, der gjorde, at jeg tog til læge og gynækolog og opdagede, at jeg kunne få mit liv tilbage.«

For hun følte, at det var blevet taget fra hende.

»Det er en regulær ombygning, ens krop udsættes for, fysisk, mentalt, seksuelt og kognitiv, når man går i overgangsalderen,« siger hun.

»Som 56-årig føler jeg mig som et andet menneske, end da jeg var 45. Det er det, der sker, når østrogenniveauet går fra 100 til 1 pct. Undervejs har jeg stillet mig selv nogle eksistentielle spørgsmål, fordi overgangsalderen faldt sammen med, at mine børn flyttede hjemmefra: Hvem er jeg så nu? Hvad skal jeg med resten af mit liv? For mange kvinder er forandringen gennemgribende.«

Andres erfaringer hjalp

Det gjorde også Lotte Kaa Andersen nysgerrig.

Så hun tog fat i andre kvinder for at høre deres erfaring med at passere midten af livet. En astrofysiker, en influencer, en journalist, en etnolog, en sexolog og en fremtidsforsker samt en læge, en hjerneforsker og en gynækolog. Hun ville hele vejen rundt om den tilstand, der havde ændret hendes eget liv så markant.

Hun begyndte selv at tage hormoner og kunne efterhånden se flere nuancer i sin tilstand.

»Jeg fandt ud af, at jeg kunne blive lindret af en creme, man kan smøre på låret. Hvorfor vidste jeg ikke det fra starten? Den uvidenhed gælder også andre kvindeting. Jeg drak te med en læge, og så sagde hun bare sådan: ”Du husker at få scannet dine æggestokke, ikke?”« fortæller Lotte Kaa Andersen.

»Hun insisterede: ”Det er en virkelig farlig kræftsygdom, og der er ingen symptomer.” Jeg blev scannet – og alt så heldigvis fint ud. Men jeg skal så huske at gøre det igen næste år. Vi skal passe på os selv og kende vores muligheder for at få hjælp. Kvindekroppe er mere komplekse end mænds, men mandekroppen er sjovt nok standarden i mange sammenhænge. Der er stadig meget, vi ikke ved om kvinders biologi.«

Hun er snart ovre

Overgangsalder er først nu ved at blive et emne, der tales højt om, mener hun:

»Der kan stadig være en forlegenhed ved at melde sig under den fane. I dag kan jeg tale med journalister og skrive en bog om emnet, men det tog mig flere måneder at tage tilløb til at tale med min mand om det. Jeg forbandt kun ordet overgangsalder med noget negativt og opgivende, og den klub ville jeg ikke være med i.«

Som Lotte Kaa Andersen sidder dér på den anden side af bordet, virker hun i total balance. Men hun er der ikke helt endnu.

»Det er jo en overgang, og jeg kan mærke, at jeg nærmer mig enden, men jeg er ikke ovre den endnu. Jeg er nede på halv dosis hormoner, og den skal jeg have, ellers sover jeg dårligt,« erkender hun.

»Overgangsalderen er en ny måde at være i verden på, og den bringer også gode ting med sig. Jeg har opdaget en ny frihed og en ny taknemmelighed over livet. Det er, som om man får skrællet nogle lag af og kommer ind til en mere no bullshit-version af sig selv. «

»Lige pludselig er det nok«

Det gælder dog ikke i forholdet til mænd. Nogle mænd.

»Lige pludselig er det nok med mansplainende bordherrer. Farvel med dig. Jeg gider det simpelthen ikke den kulturelle rolle med at nikke og tækkes mere,« mener Lotte Kaa Andersen.

»Og hvad med sex? Mange kvinder savner intimiteten med deres mænd, men sex gør måske ondt på dem. De skal da have at vide, at der er helt enkle, ufarlige remedier, som kan afhjælpe den situation. Eller måske skal vi bare forandre den måde, vi er sammen på, og tale med vores mænd om det: Vil du være med til prøve noget nyt? De kvinder, der kommer bedst igennem overgangsalderen, er dem, der forandrer sig i takt med det, der sker i kroppen og i tilværelsen.«

Et af hendes mål med bogen er at få afmystificeret overgangsalderen.

»Kvinder skal læse den, og de skal sige til deres mænd, at de skal læse med,« siger hun.

»Overgangsalderen er en forandringsproces. Det er spændende, og jeg skal da vænne mig til de fysiske forandringer, men man kan ikke ligne en superfertil 35-årig og være 56. Vel er det da svært de dage, hvor selv min telefon ikke kan genkende mig. Men livet er jo bare en vej, der snor sig. Man skal gå ud ad den vej, nysgerrig og åben.«