Da Adam Goslett begyndte at møde på job som mand, blev arbejdslivet lettere

Adam Goslett kunne nærmest ses som en kontrolgruppe i et studie i køn på arbejdsmarkedet.

Han har oplevet livet på jobbet fra begge sider – som kvinde og som mand – og forskellene er mærkbare.

»Jeg har altid været bevidst om, at sexisme eksisterer. Men ikke i hvor høj grad,« siger Adam Goslett, der er souschef i SKI, Statens og Kommunernes Indkøbsservice.

Som transmand på en ledende post er 33-årige Adam Goslett en sjældenhed på det danske arbejdsmarked. En undersøgelse om LGBT-personers trivsel og forhold på arbejdsmarkedet viste i 2019, at transpersoner udgør en særligt udsat gruppe på de danske arbejdspladser.

For Adam Goslett betyder det, at han bevæger sig i rum, hvor næsten ingen har samme erfaringer som ham – hverken med at skifte køn eller med at se arbejdspladsen indefra fra to perspektiver. Han mødte nemlig arbejdsmarkedet som ung kvinde.

»Det er kommet bag på mig, hvor stor forskellen er på at være mand og kvinde på arbejdsmarkedet,« siger han.

»Min erfaring er, at du får meget foræret i karrieren, alene fordi du er mand,« siger han.

I et interview med Finans fortæller han om de største forskelle, og hvordan han bruger sin indsigt og historie som leder.

»Da jeg var en ung kvinde i starten af mine 20’ere, oplevede jeg kritiske spørgsmål og undertoner af skepsis. Jeg kan huske mængden af midaldrende mænd, der ville belære mig.«

Det kunne f.eks. være, hvis han som kvinde refererede til tal eller statistikker. Her oplevede han ofte at blive spurgt ind til, hvor han havde oplysningerne fra.

»Jeg har også fået kommentarer om, at jeg skulle huske at smile for at virke mere tilgængelig. Jeg har aldrig fået at vide som mand, at jeg skal smile.«

De seneste 10 år er Adam Goslett gået på arbejde som mand.

Hvad der startede som en lang og stridsom personlig forvandling, har nu givet Adam Goslett særlige indsigter i de ofte usynlige mekanismer, han mener gør det lettere for mænd at få succes på arbejdet.

»Mængden af gange, jeg bliver spurgt om at tage referat, er bare faldet drastisk,« siger Adam Goslett, der blev kigget på som ung, når nogle spurgte, hvem der ville tage referat. Nu er der ingen, der kigger.

»Det er så rart at slippe for alle de forventninger,« siger Adam Goslett.

Som kvinde kunne han selv finde på at stille spørgsmål til, hvorfor det lige var ham, der skulle tage referat igen. Men følte sig hurtigt stemplet som en rødstrømpe-feminist af kollegaerne.

»Når jeg i dag siger de samme ting som mand, får jeg et klap på skulderen. Jeg er bare skaldet og har skæg. Det er forskellen,« siger Adam Goslett.

Som leder er han selv blevet bevidst om, hvem han kigger på, når der f.eks. skal tages referat eller laves kaffe. Han bruger også 10 minutter i slutningen af et møde på at spørge, om alle har fået sagt det, de skulle.

»Jeg spørger, om alle har følt sig hørt og inkluderet. Hvis jeg er sammen med en minoritet, siger jeg, at vedkommende er velkommen til at adressere, hvis der er en blind vinkel hos mig.«

Det er ikke alle ledere, der er enige.

»Jeg har fået spørgsmål til, om jeg ikke er bange for at så et frø i minoriteters hoveder eller skabe drama, hvis jeg italesætter, at nogle i et rum er minoriteter. For mig handler lederskab også om at tage ansvar på sig ved at turde tale om svære ting.«

Generelt oplever han, at kvinder tager langt mere ansvar for at sørge for den gode stemning – det gjorde han også selv mere ud af engang.

Det giver sig f.eks. til udtryk ved, at kvinder kompenserer for ”akavede øjeblikke” ved at grine. Han husker fra sin egen tid, at kvinder ofte giver mændene »hensynssmil eller -grin« af høflighed.

»Det er hårdt at have et stemningsbarometer på sig hele tiden,« siger Adam Goslett, der hviler mere i sig selv som mand og er mindre bekymret for den dårlige stemning.

»Min opfordring til kvinder er at slippe det ansvar. Det skal være et fælles ansvar,« siger Adam Goslett.

Adam Goslett oplever også forskelle, når det gælder netværk. Selv husker han en episode, hvor han var i Finland med arbejdet. Her er det naturligt at gå i sauna med kollegaer, når arbejdsdagen er omme.

»Vi var en gruppe mænd, der skulle i sauna. Vi havde ikke aftalt, at vi skulle tale om arbejde og forretning, når kvinderne ikke var der. Men det sker, når man sidder og hygger sig. Det kunne også være sket over en øl.«

Selv sammenligner han mandenetværk med en rygerklub.

»Vi mødes og snakker. Der må godt komme andre med, selvom de ikke er rygere. Men når du står der som ikkeryger, kan du også godt mærke, at du ikke er et naturligt medlem. Sådan er det at være kvinde uden for mændenes herreklub,« siger Adam Goslett.

Han mener, der skal være plads til, at man møder ligesindede, men netværkene bør ifølge ham ikke blive blandet med magt eller indflydelse.

Men du oplever vel også de her ting, fordi du er blevet ældre? Hvordan ved du, det handler om køn?

»Jeg hviler mere i mig selv, ja. Selvfølgelig kan det forklare lidt, men ikke alt. Sexisme er ægte. Hvem gavner det at være kritisk over for det?«

Også svenske Caroline Farberger, der er tidligere topchef i ICA Forsikring, har fortalt om sine erfaringer som både tidligere mandlig og nu kvindelig leder.

»Det var først, da jeg blev kvinde, at jeg indså, at mændene altid spiller på hjemmebane i toppen af erhvervslivet. Kvinderne er altid på udebane,« har Caroline Farberger forklaret til mediet Lederstof.

Adam Goslett betegner først og fremmest sig selv som trans. Men de fleste vil i mødet med ham opfatte ham som mand.

»Hvis jeg bliver opfattet som mand, er jeg inkluderet. Men lige så snart, at nogle finder ud af, at jeg er trans, ændrer det sig. Så er jeg ham, der kommer for at skubbe en dagsorden. Det er et image, jeg ikke vil have,« siger han.

Det ærgrer ham, at samtaler om inklusion og diversitet ofte bliver gjort værdipolitiske.

»For mig er inklusion og diversitet ikke værdipolitisk. Det er sund fornuft. Vi får bedre arbejdspladser, når vi får alle aktivt i spil,« siger han.