Da Pils store drøm gik i opfyldelse, blev hun ramt af sin værste frygt
Artisten Pil snyder sig selv til at gøre ting, hun ikke tror, hun er i stand til. På onsdag åbner hun Orange Scene på Roskilde Festival.
Da Pil i foråret fik overrakt en kuvert med nyheden om, at hun skulle åbne Orange Scene, gik hendes største drøm i opfyldelse.
Men øjeblikket efter var det, som om kroppen gjorde fysisk modstand, og hun smed brevet fra sig.
En tanke havde meldt sig.
Hvad nu, hvis det var dér – foran 60.000 mennesker – hun blev afsløret?


