Lønhop til danske topchefer

Det er blevet mere lønsomt at være topchef i de største danske virksomheder på børsen.

Lønnen til topcheferne i C20-virksomhederne er steget 22 pct. fra 2013 til 2014, viser Finans' gennemgang af topchefernes lønpakker som de er offentliggjort i årsregnskaberne.

Topchefernes løn stiger hovedsageligt, fordi deres bonus stiger. Hvor grundlønnen blot stiger 6 pct., skyldes resten den variable del af lønnen. Det hænger sammen med, at virksomhederne har klaret sig godt.

»Det er et udtryk for, at den danske økonomi ikke har det så dårligt, som vi går og fantaserer om. Virksomhederne har haft et godt år målt både på resultater og aktiekurser, og det er noget, som man belønner,« siger professor Anders Drejer fra Aalborg Universitet.

C20-indekset steg 30 pct. i 2013 og 17 pct. i 2014.

Men de gode regnskaber og medfølgende kursstigninger er kun en del af forklaringen. Topchefernes løn stiger også, fordi de danske virksomheder er i konkurrence med udlandet om ledertalenterne. I dag er hver tredje topchef i C20-virksomhederne en udlænding, mens der for 10 år siden blot var en enkelt. Det giver også lønningerne et nøk op.

»Vi får flere direktører fra udlandet, og vi henter også nogle gode danskere hjem. Hvis man vil agere på det internationale jobmarked, må man også se udviklingen i forhold til det niveau, som man betaler internationalt,« siger professor Ken L. Bechmann fra Copenhagen Business School (CBS).

Han har tidligere lavet en undersøgelse, som har vist, at Danmark ligger under det europæiske gennemsnit.

Ken L. Bechmann er langtfra alene om den vurdering.

»I Danmark ligger lønnen ikke i den høje ende. Skal man tiltrække kompetencer fra udlandet, så skal man give høje lønninger,« siger partner Claus Høgh Jensen fra konsulenthuset PWC.

Lønstigningen er dog sket over hele feltet -- også til de danske direktører. Adm. direktør Lars Rebien Sørensen, Novo Nordisk, er eksempelvis en af de direktører, der har oplevet det største lønhop med en stigning på knap 6 mio. kr. til en samlet løn på over 25 mio. kr.

Det skyldes, at udenlandske virksomheder også kan stjæle de dygtige, danske topchefer, hvis deres løn er for lav.

»Udbud og efterspørgsel og øget globalisering virker begge veje. Vi skal ikke være blinde for, at der også er dygtige danskere, som har forladt landet,« siger professor Anders Drejer fra Aalborg Universitet.

Både Anders Drejer og Ken L. Bechmann vurderer, at direktørernes løn vil stige i fremtiden.

»Vi er stadig ikke lønførende, især ikke hvis man sammenligner med USA og England. Lønningerne må også forvente fortsat at stige i udlandet,« siger Ken L. Bechmann fra CBS.

Anders Drejer håber dog også, at virksomhederne vil fjerne bonus og udbetalinger fra incitamentsordninger, hvis de går igennem en krise.

»Jeg håber, at vi vil se et tilsvarende fald, hvis det skulle gå ned ad bakke. Før finanskrisen var problemet, at virksomhederne også belønnede, når det gik af helvede til, « siger professor Anders Drejer.

Det kan dog være i krisetider, at man har mest behov for at belønne de gode ledere, forklarer løneksperten fra PWC.

»Du kan godt blive belønnet med bonus selv i nedgangstider, fordi du gør det godt i et svært marked. Men hvis du ikke stiger så hurtigt som andre, så vil du ikke få så stor bonus,« siger Claus Høgh Jensen fra PWC.

Han minder om, at der ligger en stor motivation andre steder end i bonusordninger. Hvis en direktør ikke klarer det godt, så sker der forhåbentligt noget helt andet, end at bonusordningen skrumper.

»Så skal det selvfølgelig vurderes af bestyrelsen, om det er rette mand på posten,« siger han.

Klik på den enkelte topchef for at se hans lønpakke.

Denne artikel er en oplåst abonnementsartikel. Ønsker du fuld adgang til alle øvrige artikler i Finans’ abonnementsunivers, kan du helt uforpligtende få 40 dages gratis adgang ved at klikke her.