Mærsks danske olieeventyr fylder 50 år
Et frikøb fra det daglige arbejde betalt af Mærsk Olie og Gas har gjort det muligt for den nu tidligere direktør på Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg at researche og skrive en flot bog om 50 års dansk olieeventyr.
Fiskeri- og Søfartsmuseet i Sædding ved Esbjerg åbnede den 8. september en ny permanent udstilling ”Energi fra Havet – Dansk offshore på Nordsøen”. På udstillingen bliver man som besøgende taget med ud på olieplatformene på havet, under platformene på havbunden, ned i undergrunden og op i luften – altså et kig ind til en verden, som de færreste kender.

