Karriere

Sådan får du arbejdspladserne til at kaste sig over dit CV

Mange arbejdspladser undersøger dig til bunds før jobsamtalen. Styr førstehåndsindtrykket med fire gode råd.

Artiklens øverste billede
»Dine kommende kolleger og chefer vil gerne have en fornemmelse af, hvem du er. Men LinkedIn er stadig en professionel platform, der skal afspejle dit personlige, professionelle jeg,« siger Trein Møller, karrierekonsulent i Dansk Magisterforening. Foto: Arkivfoto

Det kan være svært at skille sig ud fra mængden i jobsøgningsprocessen, eller vide hvorfor CV’et ikke rækker til en jobsamtale.

Her kan det være en stor fordel at tænke LinkedIn og hjemmesider med ind i jobsøgningen, viser en undersøgelse fra HR-virksomheden Ballisager. Det er en god idé at have styr på både LinkedIn og hjemmesiden, da de giver hvert sit indtryk.

»Hjemmesider og blogs er en stor fordel, da du her selv styrer det førstehåndsindtryk, arbejdsgiveren får. Det gør du f.eks. ved at bruge overskrifter, som fremhæver dine kompetencer. På LinkedIn og Twitter har du ikke på samme måde mulighed for at styre overskrifterne, da din profil er bygget op efter hjemmesidens skabelon,« siger William Atak, selvstændig konsulent og ekspert i digital identitet.

William Atak anbefaler samtidig, at den jobsøgende sender et kort CV og linker videre til et online CV f.eks. på sin egen hjemmeside.

LinkedIn er også et meget anvendt redskab for arbejdsgivere, når de skal ansætte.

42 pct. af danske virksomheder anvendte LinkedIn sidst de ansatte, viser undersøgelsen fra Ballisager. På LinkedIn bliver du en del af den klub, hvor de andre også er, og det vil åbne døre for dig i jobsøgningen, mener Trein Møller, karrierekonsulent i Dansk Magisterforening.

»Rent grafisk, layoutmæssigt og tekstmæssigt kan du freestyle mere på din egen hjemmeside. Men LinkedIn giver dig rig mulighed for at bestemme det indhold, du selv lægger ind. På LinkedIn kan man, hvis man printer det ud, ofte fylde ti sider, uden at det virker voldsomt,« siger Trein Møller.

Trein Møller giver her fire gode råd til at få dit CV øverst i bunken hos arbejdsgiverne:

1. Fortæl historien kort og præcis

LinkedIn giver dig mulighed for at fortælle en historie om dig selv, og hvor du har arbejdet henne. Din profil skal gerne afspejle, om du ønsker et nyt job, at skifte branche eller udvide dit netværk. Det kan du gøre gennem en præsentation af dig selv, hvor du fremhæver job i en bestemt branche eller eksempelvis frivilligt arbejde.

2. Skær igennem støjen

Din personlighed skal skinne igennem ved bl.a. at undgå at blive formel og upersonlig i dit sprogbrug, når du beskriver dine kompetencer. Dine kommende kolleger og chefer vil gerne have en fornemmelse af, hvem du er. Men din hjemmeside og LinkedIn-profil er stadig professionelle platforme, der skal afspejle dit personlige, professionelle jeg. Hvis du søger job i en NGO og samtidig kan vise gennem din profil, at du er et værdibaseret menneske, kan det være med til at give et godt indtryk. Hvis du underviser, kan du ved at fortælle, hvordan du får alle til at deltage aktivt, og hvordan du gør en forskel, give en idé om, hvem du er som person. Dine kommende kolleger og chefer skal kunne se, hvordan du er som person.

3. Undgå kloner af dig selv i dit netværk

Kloner af dig selv i netværket er en stor faldgrube. Et stort ensartet netværk åbner ikke nye døre, og du kan risikere at sidde fastlåst i den samme type job, fordi dit netværk kun består af dine kolleger og dem, du har gået i skole med.

Dine kolleger tænker måske lige som dig, og det bliver hurtigt ensrettet. I stedet handler det om at nå ud og få kontakt til flere. Det kan være så simpelt som at starte med en anden afdeling i den virksomhed, hvor du arbejder. Hold dig heller ikke tilbage fra at række ud over din professionelle sfære, der findes mange flere i dit netværk, f.eks. dem, du sidder i andelsbestyrelsen med, eller dem, du spiller badminton med, eller måske forældrene til dine børn i børnehaven.

Jo flere indgange der er, jo flere er der, som kan se de blinde pletter og hjælpe dig videre, hvis du vil skifte job eller branche.

4. Få en gennemgående digital strategi

Din hjemmeside, LinkedIn og Twitter skal have samme budskab og pege i den samme retning. Det, du fokuserer på, skal signalere, hvad det er, du gerne vil, f.eks. skifte branche. Hvis du liker eller deler alt muligt andet, som ikke har noget med dit job eller dit jobskifte, kan du hurtigt blive en, der støjer for meget.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.