Karriere

Ekspert: Danskere skal stoppe op - ellers dør de af overarbejde

Stressede medarbejdere er en dårlig forretning, og flere virksomheder bør være opmærksomme på tiltag mod den usunde arbejdskultur, mener ekspert.

Stressforeningen anslår, at 1.400 danskere hvert år dør af stress. Foto: Arkivfoto. Foto: Colourbox

I Japan har arbejdskulturen længe været usund, og der eksisterer et ord for død af overarbejde: Karoshi.

Men problemet findes også i Danmark, hvor Stressforeningen anslår, at 1.400 danskere hvert år dør af stress.

»Vi kan nok forvente karoshi-tilfælde i Danmark, hvis vi ikke begynder at gøre mere for at få et bedre arbejdsliv,« siger Karsten Søderberg, adm. direktør hos Summit Consulting, der vejleder ansatte og virksomheder i stresshåndtering.

Stress i Danmark
  • Stress koster det danske samfund 14. mia. kr. hvert år i form af sygefravær, tidlig død og udgifter til sundhedsvæsnet
  • 35.000 danskere er sygemeldt med stress hver dag
  • Hver femte, der bliver syg af stress, risikerer at miste sit job
  • 1.400 danskere dør hvert år af stress
  • Stress og depression bliver de væsentligste kilder til sygdom i år 2020
Kilde: Stressforeningen
Karsten Søderberg var ansat i en japansk virksomhed i 14 år, og hans erfaring er, at flere japanske ledere og ansatte kun afholder en enkelt eller to ugers ferie om året, for så har de ferie til gode, hvis de bliver syge senere på året. Det gør de for ikke at belaste arbejdspladsen.

I Danmark har ansatte fem til seks ugers ferie, de holder i hævd, og det står derfor ikke lige så slemt til, men det går i den forkerte retning, mener Karsten Søderberg. Han opfordrer virksomheder til at stoppe op og spørge dem selv, hvordan de vil tiltrække medarbejderne og fastholde dem på arbejdsmarkedet.

»Skal der en række karoshi-tilfælde til i Danmark, før det går op for os, at det er ganske alvorligt? Vi vil gerne tage det inden, vi når dertil. Der skal kæmpes for de rette ressourcer og talenter, work-life-balance, og et interessant og stimulerende arbejdsliv og arbejdsopgaver. Der er et ansvar hos den enkelte person, men det er i høj grad også ledernes ansvar, at det fungerer,« siger Karsten Søderberg.

Karsten Søderberg peger især på én ting, der ofte sker, og virksomheder bør tage bedre hånd om; når virksomheder ændrer deres grundlæggende struktur.

Mere præcist når de køber op, sælger fra, fusionerer eller bare generelt går igennem en større transformation, da det hurtigt kan udløse stress hos flere medarbejdere.

Hvis man vil have et eksempel på et sted, hvor ledere har blandet sig med et godt resultat, kan man ifølge Karsten Søderberg kigge på byggebranchen i Danmark. Der skete en større forandring, da lederne gjorde det obligatorisk at bruge sikkerhedsbukser, hjelm og sikkerhedsbriller på arbejdspladsen.

Medarbejderne var i begyndelsen utilfredse over forandringerne. Brillerne duggede, og hjelmen var generende, ifølge Karsten Søderberg, men man kan nu se, at antallet af ulykker af faldet.

»Vi mener i høj grad, at man som organisation og ledelse bør føle sig ansvarlig over for medarbejdernes ve og vel. Men skal man blande sig i søvn, spisevaner og motionsvaner? Det må være den samme diskussion, som man havde omkring hjelm og sikkerhedsbriller i byggebranchen,« siger Karsten Søderberg.

Hvis virksomhederne ikke ønsker at blande sig i medarbejdernes liv på den måde, kan de med fordel se på en kortere arbejdsuge eller hjemmearbejde, mener Karsten Søderberg.

Teknologi gør det også i stigende grad muligt for mange medarbejdere at arbejde hjemmefra, og det kræver nye ledelsesredskaber, påpeger Karsten Søderberg.

En undersøgelse fra Lederne viser også, at en af de største udfordringer for ledere lige nu er stress på arbejdspladsen.

»Det er en broget skare, som ikke helt har det faglige bagland i orden. Vi skal have klædt lederne på til at varetage den her opgave med en ny værktøjskasse,« siger Karsten Søderberg.

Følg serien: 10 idéer, der kan ændre Danmark
Læs om 10 visionære iværksættere og deres idéer. I denne uge dækker FINANS sundhedsbranchen, hvor genmanipulation og en banebrydende afløser for penicillin er under mikroskopet.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også