Karriere

Adidas vs. Nike: Denne graf er meget interessant for Danmarks mægtigste topchef

Finans forklarer: Kasper Rørsteds succes hos Adidas står og falder med kampen mod Nike. Netop fordi de to sportsmærker slås overalt, kan det kinesiske marked noget helt særligt.

Kasper Rørsted var topchef for Henkel fra 2008 til 2016, inden han blev headhuntet af Adidas, så danskeren er vant til at begå sig på den internationale scene. Foto: Sanne Vils Axelsen Foto: Sanne Vils Axelsen/Polfoto

Det er forholdsvis simpelt at opsummere Kasper Rørsteds opgave og succesparameter som topchef for Adidas. Han skal skubbe Nike ud af den midterste løbebane og sørge for, at fremtidens atleter hellere vil have tre striber på tøjet end et swoosh-logo.

Sådan kan det næsten kun være for den 55-årige aarhusianer, som i efteråret 2016 satte sig i spidsen for det tyske sportsmærke og dermed blev den højest rangerende dansker på de internationale direktionsgange. Hvert eneste interview med Kasper Rørsted kredser således om kampen mellem Adidas og Nike, der omsatte for henholdsvis 126 og 205 mia. kr. i den senest afsluttede regnskabssæson...

BRANCHENYT
Læs også