Utilfredse medarbejdere skaber flere forbedringer
Lean er en filosofi, en kultur, som har betydning for hele virksomheden, og det er lederne, der skal stå i spidsen for at omforme medarbejdernes utilfredshed til forbedringer. Den opgave kan ikke overgives til eksterne konsulenter.
Inspireret af Toyota-fabrikkernes succes har vi her i Vesten arbejdet med Lean de seneste 25 år. Alt for tit er Lean-projekterne mislykkedes, og det skyldes, at de er drevet af konsulenter og ikke af lederne på gulvet sammen med medarbejderne, mener psykolog Jan Grau Kristensen, som er aktuel med ”Vejen til at lykkes med Lean ” – en bog om Lean-ledelse.


