Momsaftale er rent valgflæsk til skade for dansk erhvervsliv
I en tid hvor vi alle taler om Europas svigtende konkurrenceevne, og hvor det mere end nogensinde er nødvendigt for Europa at kunne klare sig selv økonomisk og militært, så vælger danske politikere yderligere byrder og bøvl.
Dette er en kommentar - den udtrykker skribentens holdning.
Det er med bævende læber, at man kan kigge ind i et 2026 med et folketingsvalg.
Det betyder nemlig tilsyneladende, at politikerne på Christiansborg kollektivt har besluttet sig for at gøre politik så dumt og kontraproduktivt som muligt i kampen om de sidste afgørende mandater.
Det har vi fået to eksempler på i denne uge.
Bliv opdateret: Chefredaktør Simon Bendtsen giver dig hver fredag overblik over de vigtigste begivenheder med betydning for dansk erhvervsliv i sit nyhedsbrev ”Bendtsens Bundlinje”. Skriv dig op og modtag det gratis her.
Først den såkaldte fødevarecheck, hvor to millioner danskere senere i år kan se frem til at modtage en check.
Vi skal altså betale halvdelen af vores løn i skat for at politikerne kan give almisser tilbage til udvalgte vælgergrupper på tærsklen til et valg. Hvis man virkelig ville gøre noget for folk med lave indkomster, så kunne man eksempelvis løfte bundfradraget i stedet for at sende checks i øst og vest og måske ramme en vælger.
Heldigvis har det ingen større betydning og er mest bare et udtryk for kynisk vælgerpleje.
Langt værre er forslaget om at nedsætte momsen på fødevarer.
Det er valgflæsk af værste skuffe med meget tvivlsom effekt for forbrugerne. Effekten for dansk erhvervsliv er der dog ikke så meget tvivl om: Aftalen giver mere bureaukrati og bøvl.
I 2024 regnede embedsmændene i Skatteministeriet på fordele og ulemper ved differentieret moms. De kom frem til, at det på alle måder var en dårlig idé.
Blandt andet fordi det ikke er et godt instrument til at lave fordelingspolitik eller regulere forbrugernes adfærd. Men også fordi det vil være svært at implementere, og fordi differentieret moms vil lægge yderligere byrder på skatteforvaltningen og erhvervslivet.
Ifølge analysen vil det koste erhvervslivet 270 millioner kroner at administrere de nye momssatser.
Det er dog argumenter, der tilsyneladende ikke bider på politikere, der søger genvalg i år.
Lad os bare lige ridse situationen op:
I en tid hvor vi alle taler om Europas svigtende konkurrenceevne i kølvandet på Draghi-rapporten, og hvor det mere end nogensinde er nødvendigt for Europa at kunne klare sig selv økonomisk og militært, så vælger danske politikere at foreslå at lægge yderligere byrder og bøvl på dansk erhvervsliv.
Det er ærligt talt hovedrystende.
Men som min gode kollega Heidi Birgitte Nielsen skriver: Det bedste ved aftalen om moms er nok, at den aldrig bliver til noget.
Men så brugte vi da tid på det.
Ugens fem vigtigste historier
1. Tyskland vil skyde milliarder i danmarkshistoriens største energiprojekt
Danmark og Tyskland indgik i denne uge en aftale om det største danske energiprojekt nogensinde. Den nye aftale giver ifølge DI adgang til stabil, grøn strøm og kan udløse nye investeringer i Europa. Der var dog også kritiske røster. Vi får lavere elpriser – men skal betale mere i skat og ender i et samlet minus, lød dommen fra en energiekspert.
Klimaredaktør Jakob Martini ruller hele sagen om de danske og tyske energiplaner op i sit ugentlige nyhedsbrev, som du kan læse her.
2. Energinets kvaler udløser bølge af afvisninger
Her på Finans har vi løbende skrevet om problemerne i Energinet. I denne uge blev der føjet endnu et kapitel til.
Det viser sig nu, at manglende kapacitet betyder, at danske virksomheder ikke kan få lov til at blive tilsluttet elnettet. Foreløbig er flere end 35 virksomheder potentielt nødsaget til at indstille nye forretningsaktiviteter, fordi de ikke kan få strøm i stikkontakten.
»Det sætter samfundet i stå,« lyder kritikken.
Peter Thomsen, Jakob Martini og Tobias Hansen Bødker har historien her.
3. Doustdar og Rebien talte Novo-flokken sammen
Novo Nordisks ledelse har i mange år holdt stormøder med topchefen, hvor medarbejderne kan spørge til »rigets tilstand«.
Men onsdag eftermiddag sad både topchefen, Mike Doustdar, og bestyrelsesformanden, Lars Rebien Sørensen, på scenen. Det er bemærkelsesværdigt.
Og det vakte endnu mere opsigt, da det også fandt sted kort før Novos regnskab.
Sådan et storstilet medarbejdermøde lige op til regnskabsaflæggelse med deltagelse af bestyrelsesformanden signalerer, at genopretningen af Novo Nordisk bliver en rutsjebanetur, lød analysen fra Finans’ kommentator, Søren Linding.
Lone Andersen dækkede mødet, som du kan læse mere om her.
4. ”The mother of all deals”: EU og Indien indgår handelsaftale
Efter 20 år lykkedes det i denne uge endelig EU og Indien at komme til enighed om en ny handelsaftale, og den kan rumme enorme muligheder - også for danske virksomheder.
Med aftalen fjernes tolden på en lang række varer mellem EU-landene og Indien, og de store danske erhvervsorganisationer har ikke været sene til at følge op med store roser.
Aksel Heine Mortensen og Daniel Skinbjerg forklarer, hvad danske virksomheder egentlig kan få ud af aftalen her.
5. No Country for Old Trends
Hvis du synes, at folk har set lidt mere tjekkede ud i hovedstadens gader i denne uge, så er det nok fordi den danske modebranche har indtaget København til endnu en modeuge.
Her på Finans har Jesper Olesen hevet flere interessante historier hjem om en dansk branche, der lige nu gennemgår store forandringer. Det er blandt andet blevet til historien om virksomheden, der har fuldt fokus på tøj til mænd med stor succes, og den store virksomhed, der har set et fald på 25 pct. på indtjeningen.
Ugens vigtigste spørgsmål: Hvem skal eje fremtidens danske vækstkometer?
I denne uge satte vi gang i en ny artikelserie, hvor journalist Anne Sofie Thrane undersøger, hvorfor nogle af de mest lovende danske startups søger mod USA, mens andre tøver.
Serien ser nærmere på kapitalens rolle, pensionskassernes betydning og de strukturelle vilkår, der former iværksætternes valg.
Her har hun blandt andet interviewet Kasper Juul, der har store drømme. Men hvis de skal opnås, skal han rykke til USA. Hun har også talt med medstifter af venturekapitalfonden Scale Capital Lars Jensen, der hører, at fortællingen om USA er ved at ændre sig, og at flere iværksættere faktisk gerne vil blive i Europa.
Du kan følge serien løbende her:
Ugens podcast - Sådan får du dine ansatte til at skinne
For Camilla Holm, koncerndirektør for Kunder & Sundhed i PFA, er ledelse at stå så sikkert i sig selv, at man tør lade andre skinne.
Det fortæller hun mere om i denne uges episode af Finans-podcasten Topchefernes Playliste, hvor nogle af Danmarks mest markante erhvervsledere fortæller om deres syn på lederskab gennem musikken.
I samtale med vært Mette Højen deler Camilla Holm sine perspektiver på relationelt lederskab, ansvar og det mod, der ligger i at træde et skridt tilbage, så andre kan træde frem.
Og så har hun valgt tre numre, der indrammer hendes pointer. Vi skal både omkring Coldplay og Kalaset.
Ugens anbefaling
Min kollega Anna Sofie Laue har gang i en interessant serie her på Finans, hvor hun undersøger den gennemgribende akademisering, som det danske samfund har undergået siden 90’erne.
Gennem tre årtier er andelen af akademikere i det danske samfund og erhvervsliv steget stødt. Samtidig fylder folk med en erhvervsfaglig baggrund mindre og mindre i statistikkerne - og på ledelsesgangene er tendensen endnu mere udtalt.
Siden 2008 er andelen af adm. direktører i det ledende danske aktieindeks C25 uden en uddannelse på kandidatniveau således blevet halveret.
I en interviewserie sætter vi fokus på tendensen. For hvilke konsekvenser følger med, når vores virksomheder og direktionsgange i stigende grad domineres af cand.uddannede?
Blandt andet interviewer Anna Sofie Laue Coloplast-topchef Lars Rasmussen, der selv startede arbejdslivet som smed.
Ugens citat
»Det eneste, det lykkedes os, var at få en meget, meget forkølet melding fra EU, der nærmest gjorde det hele værre. Det var en bureaukratisk melding, der var for lidt, for let og kom for sent. Det skuffede mig rigtig meget.«
Anne H. Steffensen, adm. direktør i Danske Rederier, om forløbet i IMO, hvor den længe ventede klimaaftale Net Zero Framework (NZF) blev udskudt.
Kresten Andersen interviewer hende om forløbet.
Tak for at læse med! God fredag og god weekend.
bh
Simon Bendtsen
