Selina Juul voksede op med en frygt for ikke at få mad den næste dag

Det første, Selina Juul husker om Danmark, er Jaka Bov. Det kogte, saltede småkød i den pæreformede dåse, som hun dengang som barn i Rusland i tiden lige efter Murens fald opfattede som en særlig delikatesse fra ”Madens Land”.

Få år senere flyttede hun selv til landet, og nu fremstår hun som en skikkelse, der måske mere end nogen anden har sat kampen mod madspild på dagsordenen herhjemme og internationalt.​

Selina Juul er frontfigur i bevægelsen Stop spild af mad og blev kåret som årets europæer 2020 af det amerikanske magasin Reader’s Digest, der tidligere har kaldt hende den kvindelige hærfører i kampen mod globalt overforbrug. Hun fortæller, at hun bruger 99,9 pct. af sin vågne tid på sagen.

Kamplysten udspringer af hendes personlige fortælling. Som 13-årig flyttede Selina Juul til Danmark med sin mor, der havde fået job som forsker på DTU. Dengang i 1993 nedgjorde hendes jævnaldrende den traditionelle danske mad, og kun få kendte til bekymringen om, hvorvidt de ville få mad på bordet. Den frygt kendte Selina Juul fra livet i det kommunistiske Rusland.

I Moskva havde hun boet i en tre-værelses lejlighed med sine forældre og bedsteforældre. Bedstemoren tog sig af husholdningen og stod i lange køer foran supermarkeder med nærmest tomme hylder, og hun fortalte, at det ikke var sikkert, at der ville være mad dagen efter. Følelsen sidder endnu i Selina Juul som det mest skræmmende.

Var grafisk designer

Danskernes smid-væk-kultur var et chok for Selina Juul, der som teenager diskuterede med klassekammeraterne, når de smed madpakkerne i skraldespanden. I 2008 gjorde hun sin personlige indignation til en bevægelse. Dengang var hun grafisk designer med egen virksomhed og på jagt efter et projekt, hvor hun kunne bidrage til at gøre verdenen bedre.

En forside på dagbladet Politiken, om hvor mange kilo mad danskerne hvert år smed ud, blev startskuddet. Selina Juul kontaktede økonomen bag beregningerne, Klaus Jørgensen, og de har siden arbejdet sammen mod madspild.

»Hun er en ildsjæl. Hun brænder for en sag,« siger Klaus Jørgensen, der er økonom i Landbrug & Fødevarer.

»Hun bruger sig selv og sin person. Hun får ikke noget for det. Det er ikke for egen vindings skyld. Det er fantastisk, at hun har fået bragt sagen så langt.«

Selina Juul bryder sig ikke om at tale om sit privatliv. Hun fortæller blot, at hun bor i det indre København med sin kæreste og snart skal løbe sit niende maratonløb.

»Det kan give signalforvirring, hvis det kommer til at handle om mig,« lyder det.

»Derfor kommunikerer jeg aldrig om andet end madspild. Aldrig om politik. Aldrig om mit privatliv. På den måde tager jeg ansvar over for mine 98.000 følgere på de sociale medier. Jeg holder mig til det, jeg ved noget om.«

Læste retskrivningsordbog

Kampen mod madspild har ført Selina Juul vidt omkring: Fra prisvindende kogebøger med en stribe kendte danskere, heriblandt prinsesse Marie, over Ted Talk-foredrag til en BBC-dokumentar og på talerstole i EU, i FN og i Vatikanet. I 2014 blev hun i Berlingske kåret til årets dansker.

Selina Juul betegner sig som introvert og målrettet grænsende til ensporet. Da hun flyttede til Danmark, ville hun hurtigst muligt blive en del af landet. Hun anså sprog som nøglen og gennemgik danskbøger fra 1. - 7. klasse henover en sommer. Derefter gav hun sig til at læse den grønne retskrivningsordbog fra ende til anden for at udvide sit ordforråd.

»Det var, puha, ikke så spændende, men jeg blev alligevel ved, for jeg ville være dansk,« siger Selina Juul og griner.