Hun står i spidsen for corona-detektivarbejdet: »Jeg arbejder med corona i alle mine vågne timer«

Midt i interviewet med Anne-Marie Vangsted tikker pressemeddelelsen ind.

»En person, som er konstateret smittet med covid-19, har fredag 6. marts 2020 været til fredagsbar på Panum Instituttet i tidsrummet 11-21,« lyder beskeden fra styrelsen på en dag, hvor antallet af nysmittede overstiger 100.

»Sådan er det, ”as we speak”, som man siger. Der sker noget hele tiden,« lyder det fra direktøren i Styrelsen for Patientsikkerhed.

Hun står i spidsen for smitteopsporingen af covid-19. Det kræver et detektivarbejde, som besværliggøres, når den smittede har været til fest eller på bar. Derfor går man i tilfælde som fredagsbaren ud fra et forsigtighedsprincip og beder alle, der har været til stede, om at holde sig hjemme.

Da den tidligere Brøndby- og landsholdsspiller Thomas Kahlenberg viste sig at være smittet, blev det kendisfaktoren, som gjorde det muligt at finde de 77 fodboldfans, som var tæt på ham ved kampen mellem Brøndby og Lyngby.

»Man ved jo godt, om man har givet hånd til eller krammet en kendt person,« konstaterer direktøren, som efter eget udsagn beskæftiger sig med covid-19 »alle mine vågne timer.«

Gransker hukommelsen

For når der kommer en melding om en smittet fra en infektionsmedicinsk afdeling et sted i landet, skal styrelsen som det første ringe til den smittede.

»Så spørger vi, hvem vedkommende har været sammen med i smitteperioden. Langt de fleste ved det faktisk godt, og vi ser stor ansvarlighed hos borgerne, der gransker både hukommelsen og deres kalendere.«

Den 59-årige direktør, som oprindeligt er uddannet farmaceut, vender flere gange i løbet af interviewet tilbage til de »engagerede medarbejdere« og understreger, at der er tale om teamwork.

»Jeg skal sikre rammerne for, at vi kan løse vores opgave. Jeg skal holde hovedet koldt, når bølgerne går højt. Det er også vigtigt, at vi får sovet, så vi kan være klar. Medarbejderne arbejder i skiftehold. Ingen kan eller skal arbejde 24/7, for så er der stor risiko for fejl,« siger Anne-Marie Vangsted, som trods den ekstraordinære situation mener, at hun har rigelig erfaring med krisehåndtering.

Ilddåb i 1980’erne

Efter få år som uddannet befandt hun sig således midt i den storm, der siden blev kendt som blødersagen. 91 danske blødere blev i 1980’erne smittet med hiv gennem deres medicin, som blev lavet af blodplasma. Noget, man dengang ikke troede var muligt.

»Mit arbejde bestod i at udrede, hvad der egentlig var sket, og hvad vi skulle gøre. Det var en ret stor krise, og det hærdede mig,« husker hun, som da var ansat i kvalitetssikringsfunktionen på Statens Serum Institut.

Siden har karrieren bragt Vangsted til Sundhedsstyrelsen ad flere omgange samt Lægemiddelstyrelsen, før hun i 2015 tiltrådte som direktør i den nyoprettede Styrelsen for Patientsikkerhed. Den blev grundlagt efter flere skandalesager, hvor Sundhedsstyrelsens tilsyn med sundhedsvæsenet viste sig at være hullet. Omvendt blev den nye styrelse efter få år beskyldt for at være lægefjendsk, og 3.400 læger underskrev et mistillidsvotum.

»Jeg kan godt forstå, at man reagerede så kraftigt på det tidspunkt. Nu kan jeg se, at det også var et spørgsmål om arbejdsmiljø i et sundhedsvæsen, som oplever stort pres,« siger direktøren, hvis karriere er blevet drevet af ét spørgsmål.

»Min første chef spurgte altid: Hvad gavner det mennesket? Det har fulgt mig. Patientsikkerhed er meget vigtig for mig. Det skal være trygt at være patient, men det skal også være trygt at arbejde i sundhedsvæsenet, og det kan vi ikke kontrollere os ud af. Patientsikkerhed kommer ved, at man er åben om fejl og lærer af dem.«