Navne

WHO-chefens første sygesikringskort var dansk

Tedros Adhanon Ghebreyesys kom til Danmark som ung udviklingsstudent for Danida. Nu er han generaldirektør for WHO og den, som toner frem på tv for at fortælle om corona.

Artiklens øverste billede
WHO's generaldirektør Tedros Adhanom Ghebreyesus studerede som 23-årig i Danmark. Den offentlige sygesikring har gjort varigt indtryk på ham. Foto: Fabrice Coffrini/AFP

Tedros Adhanom Ghebreyesus fik sit første sygesikringsbevis, da han som ung student kom fra hjemlandet Etiopien til Danmark for at studere. Nu sidder han helt i toppen af FN’s sundhedsorganisation, WHO, som styrmand for den verdensomspændende corona- epidemi og er manden, som toner frem på tv for at fortælle seneste nyt og insisterer på at handle på fakta og ikke frygt.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Da han for to og et halvt år siden modtog den første Danida-alumni pris i Danmark, glædede han sig over »at være tilbage i det smukke København, hvor jeg tilbragte så mange gode og produktive dage som en yngre mand.«

I 1988, da han var 23 år, studerede han ved Dansk Bilharziose Laboratorium. Bilharziose kaldes populært sneglefeber og er en tropisk sygdom.

Tedros Adhanom Ghebreyesus pointerede i sin takketale, at Danida-opholdet havde gjort ham til en bedre videnskabsmand, og så var det i Danmark, at han lærte betydningen af et bredt dækkende sundhedssystem.

»Fordi det var i Danmark, at jeg for første gang i mit liv fik en sygesikring. Den ro, som det skabte i mit sind, har gjort varigt indtryk,« lød det fra WHO’s generalsekretær.

Hans egen bror døde, angiveligt af mæslinger, da han var blot fire år gammel. Tedros Adhanom Ghebreyesus har siden fortalt, at han finder det urimeligt, at et barn kan dø af af en sygdom, som kunne være forebygget, blot fordi det er født det forkerte sted.

Han blev valgt som generalsekretær for WHO i 2017 og er den første afrikaner på posten. Han beskrives i et portræt, som det britiske BBC har lavet, som charmerende og uformel af sine kolleger. Til Time har han sagt, at det, som driver ham, er udfordringer.

»Når jeg vågner om morgenen og kan se, at der er et problem, som skal løses, så klør jeg på.«

Inden han fik topposten i WHO har han været først sundhedsminister og siden udenrigsminister i Etiopien.

Hans arbejde som sundhedsminister blev bredt anerkendt for at have reformeret sundhedssektoren og udbredt muligheden for at blive behandlet. Han er født i 1965 i Asmara, som nu er Eritreas hovedstad og har en ph.d. i sundhedsvidenskab og en master i infektionssygdomme fra University of London.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.