»Visionen er, at havnen bliver et sted, hvor den såkaldte blå industri bliver grøn«
50 år søndag: Barbara Scheel Agersnap er adm. direktør i Copenhagen Malmö Port. Den bane, hun havde kridtet op for vækst, måtte lægges om på grund af coronapandemien.
Barbara Scheel Agersnap, adm. direktør i Copenhagen Malmö Port (CMP), sagde farvel til 2020 med en vis lettelse og med en forhåbning for 2021. Hendes håb er, at vi inden så længe har set det værste til coronapandemien, og at der med udfoldelsen af vaccinationsprogrammer bliver overskud og kræfter til at finde frem til, hvordan verden bliver genstartet.


