Henrik Lindberg om sin far, Poul-Jørn Lindberg: »Han følger med, så godt han kan, og humøret fejler ikke noget«
90 år tirsdag: Poul-Jørn Lindbergs vision for brillestel er blevet til en verdensomspændende succes og en særdeles profitabel forretning. En blodprop har ændret hans liv.
Dronning Margrethe, filmstjernen Meryl Streep og popikonet Elton John. De går alle med briller med et såkaldt titaniumstel, designet og produceret af Lindberg A/S. Og grundlaget for millionforretningen er det stel, som Poul-Jørn Lindberg, der fylder 90 år tirsdag den 4. maj, i sin tid ved hjælp af titaniumtråde designede sammen med arkitekt Hans Dissing.
Siden voksede forretningen markant, og Lindberg A/S havde i det senest offentliggjorte regnskab en omsætning på 605 mio. kr. og et overskud på 83 mio. kr. ..