Navne

Peter Straarup står ved de beslutninger, han traf som topchef i Danske Bank

70 år mandag: Tidligere topchef i Danske Bank Peter Straarup er endegyldigt gået på pension og nyder trods sygdom sin pensionisttilværelse.

Peter Straarup aflagde i 2012 sit sidste årsregnskab som koncerndirektør i Danske Bank. Siden har han haft bestyrelsesposter og ikke mindst brugt langt flere timer sammen med sin familie, end dengang da Danske Bank fyldte næsten alt. Foto: Keld Navntoft, Ritzau/Scanpix Peter Straarup blev i sin cheftid i Danske Bank betragtet som en alvorsfuld mand. Men han havde også en anden og mere lattermild side. Foto: Keld Navntoft, Ritzau Scanpix

Det er umuligt at adskille Peter Straarups liv fra Danske Bank. For i 44 år var banken Peter Straarups liv, og han spøgte på et tidspunkt med, at hustruen, Rickie Straarup, under finanskrisen i 2008 og 2009 var nødt til at hænge et billede af ham op på køleskabet for at huske, hvordan han så ud.

Peter Straarup var Danske Banks ordførende direktør fra 1998 til 2012, og han blev den sidste topchef, som var oplært helt fra bunden i banken. Han var bankelev i filialen i Fredericia, i øvrigt lige som forgængeren som ordførende direktør i banken, Knud Sørensen, var det...

Læs også