Navne

Landmandssønnen blev præsident i Højesteret

75 år: Poul Søgaard har bestredet nogle af de fineste poster i det danske retssystem, blandt andet som højesteretspræsident.

Poul Søgaard har opnået en af de fineste poster i det danske retssystem. Her ses han til audiens hos dronning Margrethe i 2012. Arkivfoto: Liselotte Sabroe

Poul Søgaard har aldrig været en mand med de store armbevægelser, og måske netop derfor er han ikke det bredest kendte navn i den danske retshistorie.

Ikke desto mindre viser hans cv, at der er tale om en mand med de juridiske kundskaber i orden.

Poul Søgaard har begået sig i juraens verden i 45 år af sit liv og kan se tilbage på stillinger som landsdommer, højesteretsdommer samt kronen på værket: som højesteretspræsident fra 2014-2017.

Det lå dog ikke lige for, da han blev født i byen Terndrup i Nordjylland. Godt nok voksede han op i en landmandsfamilie, men det var nu aldrig på tale, at Poul Søgaard skulle gå den vej.

Nej, han skulle i stedet uddanne sig til jurist i Aarhus, og den uddannelse blev han færdig med i 1972.

Dernæst tog han til Viborg og blev medejer af et advokatfirma. Det gjorde han så godt, at han i 1991 blev landsdommer i Vestre Landsret i samme by.

Også dette hverv blev udført med bravur. Derfor blev Poul Søgaard udnævnt til højesteretsdommer i 1997.

Præsident i 2014

Det krævede en flytning til København. Den foretog han, og det skulle altså vise sig at give endnu større pote, da han i 2014 blev udnævnt til højesteretspræsident.

Ved sin tiltrædelse gav han et interview til brancheorganisationen Danske Advokaters magasin, og her fik læseren indtrykket af en grundig dommer med faglig stolthed.

Men også en dommer, der ikke nødvendigvis behøvede at gøre opmærksom på sig selv:

»Jeg ved såmænd ikke, om omverdenen kommer til at mærke, at der nu er en ny højesteretspræsident. Jeg er ligesom mine forgængere bevidst om, at man som præsident må stå frem, når det er nødvendigt. Men det ligger ikke i jobbeskrivelsen, at præsidenten offentligt skal give udtryk for sin mening om stort og småt vedrørende domstolenes forhold eller vedrørende andre samfundsforhold,« sagde han dengang.

Han sad på posten indtil 2017, hvor han faldt for aldersgrænsen. Højesteretspræsidenter skal nemlig lade sig pensionere ved udgangen af den måned, de fylder 70 år.

/ritzau/

Læs også
Top job