- For abonnenter
I mange år har Michèle Bellaiche som tv-vært mødt både superstjerner og almindelige danskere
50 år: Som ung kvinde i tv-branchen var Michèle Bellaiche ikke meget for at vise følelser. I dag har hun taget det bløde format til sig og stræber efter at være den samme over for seerne, som hun er privat.
Som barn var tv-vært Michèle Bellaiche med rundt på verdens filmfestivaler med sine forældre, fordi moderen, Lissy Bellaiche, arbejdede med film og tv.
Da turen kom til Cannes i Sydfrankrig, myldrede det med stjerner på den røde løber, men for Michèle Bellaiche var det en helt særlig dansk journalist, der fangede hendes opmærksomhed.
Ulla Terkelsen stod nemlig foran TV 2’s sendevogn, klar til at sende live, hvilket hun fandt langt mere spændende end at se Jack Nicholson spadsere ned ad den røde løber.