Navne

Arbejdsgivernes mand sluttede med storfusion

75 år: Der står direktør og store fusioner på Søren B. Henriksens cv. Nu er det tennis, bridge og motorcykelklubben, som fylder.

Artiklens øverste billede
Han var med til at skabe erhvervsorganisationen Dansk Erhverv og havde som advokat profilerede klienter inden for musik- og underholdningsbranchen. Privatfoto

Når man læser Søren B. Henriksens egen beskrivelse af sine unge år, kan det umiddelbart være svært at koble ham til hardcore jura, advokatbranchen og dansk erhvervsliv.

Han beskriver nemlig selv sin ungdom som en tid, hvor alt var muligt, og bestemt ikke et ”livsforløb”, der fulgte normerne. Som ordblind kom han ikke på gymnasiet, men søgte i stedet viden og inspiration på et high school-ophold i Los Angeles i Californien. 

Da han vendte hjem, tog han en etårig handelseksamen, men uden egentlig at have en dybere formål med sit eksamensbevis. Han levede i stedet med egne ord et »hippie liv – dog med en decideret disciplin, da jeg dyrkede atletik på top plan«. Disciplinen var tikamp tilsat et pift af hækkeløb.

I 1972 tog kom der alligevel en hue på hovedet, da Søren B. Henriksen bestod en studentereksamen på aftenkursus, hvor der blev tjent til dagen og vejen med arbejde i dagtimerne. 

Efter sin eksamen testede han flere forskellige boglige studieretninger som pædagogik, biologi og videnskabsfilosofi, inden valget faldt på juraen.

Han blev siden uddannet advokat fra advokatkontoret Moltke-Leth i Amaliegade, og han havde let ved at få klienter, som i karrierens indledning bl.a. bestod af svenske Cornelis Vreeswijk, Michael Falch og Malurt og Jacob Holdt og ”Amerikanske Billeder”.

Skiftede karrierespor

Herefter etablerede Søren B. Henriksen sit eget advokatkontor i Nørregade, og med tiden fik han flere og flere erhvervskunder i sit fold – blandt andre entreprenøren Bøje Nielsen og oprydningen i hans konkursbo, hvor Søren B. Henriksen var beskikket til ham i tre år.

I 1989 foretog han et brat karriereskifte, da han næsten fra den ene dag til den anden solgte advokatforretningen og blev direktør for Butik og Kontor Arbejdsforeningen.

Her stod han i spidsen for en fusion, som skabte Dansk Handel og Service, hvor han var topchef fra 1993 og i resten af organisationens levetid.

I 2007 var det endnu engang tid til en fusion – denne gang blev skabt den store erhvervsorganisation Dansk Erhverv, som mange nok kender, hvor Søren B. Henriksen var ansvarlig for arbejdsgiverdelen.

Undervejs blev han beskrevet som ihærdig, spontan og kreativ – men også som selvbevidst og lidt provokatorisk.

Der var fart over Søren B. Henriksens karriere, men nu er det i stedet hobbyer som tennis, bridge og motorcykelklubben ”Den grå olie”, der fylder, men den tidligere direktør bruger dog også tiden på at sparre med iværksættere, hvor han stiller spørgsmålet: hvorfor?

»De kan have en enormt god idé. Men de skal kende kunderne,« siger han.

Samme blik for kunderne brugte han som direktør i Dansk Handel og Service, og det tog han med over, da det fusionerede til Dansk Erhverv i 2007.

Året efter fusionen gik Søren B. Henriksen på pension som 60-årig, og tiden er siden blandt andet brugt på de mange hobbyer.

Foruden tennis, bridge og motorcykelklubben med andre erhvervsfolk har han også skrevet bøger, ligesom han i mange år har malet malerier.

Sideløbende var han også i et par år formand for Dansk Atletik Forbund, og han er udnævnt til ridder af Dannebrog.

/ritzau/

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.