- For abonnenter
Bettina Palle: »Min far passede på mig, da jeg var en lille pige, så selvfølgelig skulle jeg også passe på ham, da han blev gammel«
I to år boede den berømte boksepromotor Mogens Palle hjemme på sofaen hos sin datter. Bettina Palle nægtede at sende sin kræftsyge far på plejehjem. Han havde fortjent at have sin familie tæt på helt frem til det sidste, siger hun.
»MIN FAR er død. Det er fire måneder siden nu, men mange dage er det stadig svært at forstå, at han ikke længere er her. For et øjeblik siden sad han jo i sin grønne hjørnesofa og drak kaffe, mens fjernsynet viste en fodboldkamp eller sendte live fra en tennisturnering ude i verden. Han elskede sport og kunne ikke få nok. Alt blev slugt råt.
Vi skal alle herfra på tidspunkt. Sådan er det. Men det gør ikke, at døden er lettere at acceptere. Især ikke når den rammer ens allernærmeste. Heldigvis bærer man dem med sig videre i livet, og der går ikke en dag, hvor jeg ikke tænker på ham.