Fortsæt til indhold

New Zealands premierminister Jacinda Ardern trækker sig for at blive gift og følge datteren i skole

Jacinda Ardern forlader overraskende posten som New Zealands premierminister.

»Jeg håber at efterlade newzealænderne med en tro på, at man kan være venlig, men stærk, empatisk, men beslutsom, optimistisk, men fokuseret. Og at man kan blive sin egen udgave af en leder – en som ved, hvornår tiden er inde til at gå,« lød det torsdag fra Jacinda Ardern. Foto: Edgar Su/Reuters
Navne

BANGKOK

Der var ikke mere brændstof tilbage til at bestride jobbet som nationens leder. Tanken er tom.

Sådan begrundede Jacinda Ardern torsdagens chokmelding om, at hun forlader posten som New Zealands premierminister og går helt ud af politik.

Chokmeldingen fra en af verdens yngste toppolitikere og et af dette århundredets store politiske talenter kom som et lyn fra en klar himmel under et Labour-partikonvent i provinsbyen Napier. New Zealand går til valg i oktober, og det var ventet, at hun ville stille op til en tredje periode med en næsten sikker valgsejr i kortene.

Artiklen er publiceret i samarbejde med Jyllands-Posten.
Artiklens emner
Jacinda Ardern