Direktør:»Jeg er allergladest, når der er fuld fart på«
Portræt: Joakim Frandsen er efter flere udlandsophold og chefstillinger i store virksomheder blevet finansdirektør i en lille dansk fintech-virksomhed.
Da Joakim Frandsen blev færdig med handelsskolen, skulle han træffe et valg. Skulle han læse fem år på universitetet, eller skulle han i gang med at arbejde med det samme? Valget var let.
»Det med at sidde på en stol og lære ting i teorien var ikke det, der sagde mig allermest,« fortæller Joakim Frandsen, der er opvokset i Karlslunde i det østlige Sjælland.

