Fortsæt til indhold

Cheføkonom Mads Lundby Hansen er død

Cheføkonom og vicedirektør i tænketanken Cepos, Mads Lundby Hansen, er afgået ved døden.

Mads Lundby Hansen, cheføkonom i tænketanken Cepos. Foto: PR.
Navne
Artiklen opdateres

Cheføkonom og vicedirektør i den borgelige-liberale tænketank Cepos, Mads Lundby Hansen, er natten til mandag afgået ved døden efter længere tids sygdom.

Det oplyser Cepos i en pressemeddelelse.

Mads Lundby Hansen har været en fremtrædende skikkelse for Cepos siden tænketankens stiftelse i 2005, og han var en af Danmarks mest prominente økonomer.

Han var derfor også en stor stemme i samfundsdebatten og er flere gange blevet opgjort som den mest citerede økonom i danske medier.

Han har siden 2017 også haft sæde Det Økonomiske Råd.

Mads Lundby Hansen blev 53 år. Han efterlader sig hustru og to børn.

Artiklens emner
Cepos