»Som iværksætter skal man ikke blot brænde for ideen - men leve og ånde for den«
85 år lørdag 24. oktober: Peter J. Lassen har skabt Montana-reolen og det danske møbelselskab bag. Samtidig er han fortsat yderst aktiv med en række kunstprojekter.
Møbeludvikler og kunstmæcen.
Sådan lyder nogle af de betegnelser, som kan sættes på Peter J. Larsen, der har designet Montana og grundlagt møbelvirksomheden af samme navn.
Selvom han ikke længere er del af den daglige drift af virksomheden, der ledes af sønnen Joakim Lassen, og selvom han nu runder de 85 år, er Peter J. Lassen fortsat en meget aktiv herre.

