Bendtsens Bundlinje

KÆRE LÆSER

Det kan godt være, at det bare er tørre tal i kolonner. Men for os på Finans er regnskabssæsonen meget mere end det.

Fire gange om året får vi og alle andre et særligt indblik i sundhedstilstanden i toppen af dansk erhvervsliv. Hvor går det godt, hvor går det skidt, og hvad gemmer sig i noterne på side 119?

Derfor har vi rygende travlt på redaktionen i disse uger, hvor landets største selskaber aflægger årsregnskaber.

Det er forskellige selskaber i forskellige brancher og situationer, men derfor kan man alligevel godt udlede en overordnet tendens:

Selvom 2025 er startet hæsblæsende med Trumps vilde udmeldinger i øst og vest, dansk erhvervsliv og eksport i skudlinjen, en fortsat grøn krise og en lurende handelskrig, så buldrer danske virksomheder bare derudad.

Vi ved ikke, hvad vi ikke ved, og hvordan den mildest talt nye og uforudsigelige verdensorden udvikler sig og påvirker os, og de rammer som dansk erhvervsliv opererer inden for. Og årsregnskaberne er jo i sagens natur tilbageskuende.

Men derfor synes jeg alligevel, at man kan konkludere, at dansk erhvervsliv samlet set står fantastisk stærkt ved indgangen til 2025.

Med få skuffende undtagelser som Ørsted, Netcompany, ATP og DFDS, så strutter danske virksomheder af selvtillid.

Lad os tage en hurtig rundtur til de vigtigste selskaber:

Novo Nordisk voksede med imponerende 26 procent sidste år, mens topchef Lars Fruergaard ved onsdagens pressemøde var stærk i troen på egne evner.

»Vi har bygget den stærkeste pipeline i industrien,« siger Fruergaard med henvisning til de i alt 12 potentielt kommende slankemidler, der skal bære væksten de kommende år. Medicinalreporter Nick Sturm skriver. Læs med her.

Novo Nordisk er stadig under hårdt pres i år med konkurrenter på spring, stor udbygning af kapacitet og truende regulering, især i USA. Det ændrer ikke på, at udgangspunktet er stærkt.

A.P. Møller-Mærsk har leveret betydeligt bedre resultater i 2024 end både de selv og markedet havde ventet. Den vigtige logistik-division, der skulle være med til at transformere Mærsk, halter dog med indtjeningen.

De geopolitiske spændinger kan komme til at påvirke Mærsk i 2025, men Mærsk er ”agile,” forsikrede Vincent Clerc. Shippingjournalist Kresten Andersen skriver. Læs med her.

DSV var ikke decideret skuffende, men dog et regnskab plaget af lav vækst i Europa.

»Der er ingen udvikling i produktivitet i Europa, og der synes heller ikke at være nogen planer for det,« sagde DSV-topchef Jens Lund ved præsentationen af regnskabet. Kresten Andersen og Frederikke Træholt skriver.

Og så noterer vores erhvervskommentator Søren Linding sig, at dårlige markeder kan slibe DSV’s sparekniv.

»Der er ikke dårlige markeder. Der er dårlig ledelse.« Med en velkendt hård punchline viser DSV’s topchef, Jens Lund, at uro på verdens fragtmarkeder ikke nødvendigvis er en trussel,” skriver Linding. Læs kommentaren her.

Det er bemærkelsesværdigt, når truslerne bliver vendt på hovedet, syner mulighederne frem. Det er en anderledes og mere selvsikker tro på, at kriser og forandrede markeder kan give fremgang for de dygtige, for de omstillingsparate – og for de modige.

Det fører for vidt her at komme hele vejen rundt i regnskaberne fra dansk erhvervsliv. Men vi er også lige nødt til at runde Nykredit og Totalkredit, der bliver ved med at stjæle kunder fra andre banker. Topchef Michael Rasmussen, der er ved at overtage Spar Nord, står uhyggeligt stærkt.

Følg med på Finans, hvor du får den skarpeste og mest dedikerede dækning af regnskaberne fra dansk erhvervsliv.

Ugens fem vigtigste historier

1. Aagaard opgiver 2030-mål

Klimaminister Lars Aagaard (M) tager et opgør med de yderst ambitiøse 2030-mål for havvind, landvind og solceller.

»Det kan ikke lade sig gøre. Det er helt udelukket,« siger Lars Aagaard nu til Finans.

I et eksklusivt interview med klimaredaktør Jakob Martini gør han rede for, hvordan han mener, at Danmark skal bidrage til udbygningen af vedvarende energi i et kriseramt marked. Og det indebærer, at han må skuffe sine europæiske kolleger og fortælle, at Danmark kun kan levere ca. halvdelen af de 5,3 GW i Nordsøen, som man sagde for 21 måneder siden.

Læs interviewet her.

2. Eksperter revser ATP

Ikke nok med, at ATP kom med et sløjt regnskab for 2024.

I denne uge fortsatte kritikken af pensionsgigantens investeringsstrategi.

Det er nemlig en både dyr og dårlig model, som danskerne er tvunget til at spare op i hos ATP, og den kan forbedres på 10 konkrete punkter, som vil få de årlige pensionsudbetalinger til at vokse med op mod 30 pct.

Det mener de to pensionseksperter Henrik Ramlau-Hansen, der er tidligere topchef i Danica Pension og lektor på Copenhagen Business School, og Jesper Rangvid, der er professor på Copenhagen Business School.

I sidste uge annoncerede ATP, at tidligere topchef for Finanstilsynet Jesper Berg skal granske ATP’s investeringsstrategi.

Finansredaktør Claus Iversen og finansjournalist Kristoffer Brahm skriver. Læs med her. De to eksperter har også skrevet en kronik til Finans, som kan læses her.

Og det er også værd at læse interview med de to mangeårige ATP-kritikere i Berlingske ved finansjournalist Julie Søltoft.

3. Kasi-Jesper giver - tilsyneladende - aldrig op

Jesper ”Kasi” Nielsens årelange beskyldninger om, at smykkekoncernen Pandora har snydt ham for et millionbeløb, er nu landet på politiets bord.

National Enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) bekræfter over for Finans, at den har modtaget en anmeldelse fra Jesper Nielsen, og at den har talt med ham om sagen.

Graverchef Jesper Høberg og graverjournalist Lone Andersen skriver om sagen. Læs mere her.

4. Holder klimaløfterne, når krisen kradser?

Hundredvis af danske virksomheder har over de senere år sat frivillige mål for at reducere deres egen udledning af CO₂. Men hvad gør de nu, hvor det viser sig, at målsætningerne er blevet svære at leve op til?

I en ny artikelserie sætter klimaredaktør Jakob Martini og journalist Simone Scheuer Hansen fokus på, hvordan virksomhederne håndterer den grønne krise. Holder de fast, eller tilpasser de sig en ny virkelighed og trækker klimaløfterne tilbage?

Læs alle artikler i serien her.

5. Advokatfirma må ikke blive for tæt med revisionskæmpe

KPMG Laws internationale samarbejde med revisions- og rådgiverkoncernen KPMG er i strid med god advokatskik.

Det fremgår af en dom fra Højesteret, som onsdag dermed slår hegnspæle i for, hvor tæt samarbejdet mellem advokater og de store revisions- og rådgiverkoncerner må være, uden at advokaterne forbryder sig mod deres uafhængighed og integritet.

Journalisterne Lone Andersen og Iben Schmidt skriver om den principielle sag. Læs med hos Finans.

Ugens Watch

Hermed et nyt fast indslag i mit nyhedsbrev. Fremover vil jeg her fremhæve en af ugens bedste historier fra vores gode kolleger på Watch medier.

Den kommer jeg til om et øjeblik. Først lige lidt kontekst.

Finans er en del af JP/Politikens Erhvervsmedier, hvor vi samlet set er landets største udbyder af erhvervsjournalistik om og til virksomheder. Det er vi gennem de mange stærke Watch-medier, gennem det finansielle nyhedsbureau MarketWire og gennem Finans.

I foråret blev Finans udskilt fra Jyllands-Posten og blev en del af JP/Politikens Erhvervsmedier. En stor del af tanken bag det var, at man både redaktionelt og kommercielt kan kombinere vores forskellige styrker.

Vi er separate medier med hver vores profiler og konkurrerer også internt. På Finans skal vi være det bedste brede erhvervsmedie, der tæt dækker de største virksomheder og dagsordener i dansk erhvervsliv, mens man hos vores kolleger på Watch får den absolut skarpeste dækning af specifikke brancher som eksempelvis hos FinansWatch, EnergiWatch eller MedWatch.

Det er en kæmpe fordel for dig som abonnent, at du dermed kan få målrettet og uundværlig erhvervsjournalistik af høj kvalitet i en kombination af vores forskellige mediers styrker.

Kontakt vores dygtige sælgere, og hør nærmere om et skræddersyet abonnement til dig og din virksomhed. Mere information her.

Redaktionelt giver det også virkelig god mening, som vi så for nylig med et tæt samarbejde mellem AdvokatWatch og Finans om afsløringerne af sexisme og mistrivsel hos advokatfirmaet Plesner. Læs den historie her.

Den slags samarbejder kommer vi til at se mere af, tør jeg godt love!

Og vi haster videre til en af ugens bedste historier fra Watch.

Historien finder vi hos Kapitalwatch, som skriver, at topchefer sidder løst i sadlen, når kapitalfonde køber op.

Det viser KapitalWatchs gennemgang af 52 kapitalfondsovertagelser af danske firmaer – enten direkte eller indirekte via porteføljeselskaber - de seneste to år:

En fjerdedel af kapitalfondene har udskiftet direktøren efter overtagelserne i 2023, og en ottendedel har allerede fundet nye folk til at stå i spidsen i de firmaer, hvor de har sat sig på magten i 2024. Udskiftningerne kan både være frivillige og ufrivillige.

Journalist Henrik Tüchsen skriver. Læs historien her.

Ugens podcast

Og nu vi alligevel har taget hul på sagen om Plesner-afsløringerne, så bliver jeg bare nødt til at reklamere for sidste uges udgave af podcasten Finans Weekend.

Her taler vært Mads Ring med journalisterne Iben Schmidt og Sille Wulff Mortensen, der var en del af holdet bag historierne om Plesner.

Ugens afsløring om skyggeflåden

Gravermediet Danwatch har igennem længere tid bragt en række stærke afsløringer om den såkaldte russiske skyggeflåde.

I denne uge kunne journalisterne Jakob Kjøgx Bohr og Lasse Egeris fra Danwatch afsløre, at fire danske rederier har solgt mindst ti skibe enten direkte eller indirekte til selskaber, der i dag opererer i den russiske skyggeflåde.

Der er tale om de danske virksomheder Mærsk Tankers, Hafnia, Torm og Norden. De ti skibe er solgt til en samlet pris på over én milliard kroner.

Historien har fået erhvervsminister Morten Bødskov (S) til at reagere:

»Verden er forandret, og dansk erhvervsliv skal helt grundlæggende bestemme sig for, hvilken side af historien, de vil stå på,« siger han til Danwatch.

Norden og Torm oplyser begge, at de solgte skibene til andre aktører, der senere hen solgte dem videre til skyggeflåden. Selskaberne siger endvidere, at de ikke ønsker at sælge skibe til skyggeflåden.

Mærsk Tankers og Hafnia oplyser, at de ikke har brudt nogen sanktioner, men ønsker derudover ikke at uddybe salgene.

Ugens isnen

Det isner i mig, når Søren Pind får magt over frie medier. Søren Pind spiller en problematisk rolle i nye - uforståelige og unødvendige - regler, der vil begrænse pressefriheden herhjemme.

Det skriver jeg i en kommentar, som du kan læse lige her.

Ugens hemmelige optagelser

Vi skal til Berlingske, hvor journalist Nicolaj Vorre har en stærk afsløring:

På baggrund af hemmelige lydoptagelser bliver det lige nu gransket, om topadvokaterne Troels Tuxen og Anders Hoffmann Kønigsfeldt har handlet i strid med reglerne i en konkurssag. En juraprofessor kalder advokaternes ageren for »særdeles kritisabel«, men de afviser selv at have gjort noget forkert.

Læs historien her.

Ugens citat - om Bettina Heltberg

Det her citat har måske ikke meget med erhvervslivet at gøre. Men jeg er faktisk ligeglad, fordi det indkapsler en vigtig lektion for alle uanset profession.

I denne uge døde Bettina Heltberg. Hun var journalist og forfatter, igennem mange år tilknyttet Politiken, og skrev blandt andet den fremragende bog ’Hvor der handles’ (læs den, den holder stadig) om formandsvalget i Socialdemokratiet, hvor Poul Nyrup Rasmussen slog Svend Auken.

I sin nekrolog i netop Politiken opsummerer litteraturredaktør Jes Stein Pedersen på fin vis hendes pen:

”Intet var for småt, intet for stort. Nogle gange var det for meget, andre gange for langt ude, men det var aldrig for lidt.”

Som skribent kan man næppe få et bedre skudsmål. Det er værd at læse nekrologen og genlæse Bettina Heltberg.

Tak for at læse med! God fredag og god weekend.

bh

Simon Bendtsen