Bendtsens Bundlinje

KÆRE LÆSER

Det var ikke en nyhed, som ryddede forsider eller blev ledsaget af gule breaking-bjælker. Men det opsigtsvækkende stop for en havvindmøllepark i USA burde have fået langt mere opmærksomhed.

Det rummer nemlig ildevarslende perspektiver for tilliden til at kunne drive forretning i USA. Samtidig er det et varsel om, at den danske energigigant Ørsted og den nye topchef Rasmus Errboe kan blive kastet ud i en krise af næsten uoverskuelige proportioner.

Donald Trump og den amerikanske regering har nemlig med et helt usædvanligt greb sendt chokbølger gennem den grønne industri.

Trumps modstand mod havvind har længe været kendt, men hidtil har man i den grønne industri gået ud fra, at allerede godkendte kontrakter og aftaler ville blive respekteret.

»Jeg er ikke jurist, og jeg er slet ikke dommer i USA, så det er ikke mig, der træffer afgørelsen. Men ligesom vi går ud fra, at solen står op i morgen, så går jeg også ud fra, at der kommer en erstatning, hvis man bryder indgåede kontrakter,« sagde Green Power Denmarks adm. direktør, Kristian Jensen, da vi på Finans talte med ham i januar.

Men det kan man tilsyneladende ikke længere. De amerikanske myndigheder har nemlig i påsken midlertidigt fået stoppet opførelsen af en kæmpestor norskejet havvindpark, der allerede er ved at blive opstillet ud for millionbyen New York.

Det rejser bekymring om nye milliardtab til Ørsted, der har lignende havvindprojekter ved navn Sunrise Wind og Revolution Wind under opførelse i USA. Og samtidig spreder det usikkerhed om mange andre projekter, hvor investorerne må konkludere, at man ikke nødvendigvis kan stole på lovgivning og kontrakter fra amerikanske myndigheder.

»Det er dybt bekymrende, at man går ind og laver reguleringer med tilbagevirkende kraft. Det er man jo ikke vant til at se i et velfungerende demokrati med en retsstat,« sagde Ulrich Bang, vicedirektør i Dansk Erhverv, i den forgangne uge til Finans.

Hos Dansk Industri påpeger vicedirektør Troels Ranis, at det er nogle helt fundamentale spilleregler, som Trump er ved at gøre op med.

»Det er lidt af en mavepuster for investortilliden i USA, som giver panderynker. Jeg håber helt ærligt, at Trump-administrationen kommer på bedre tanker,« lød det tilsvarende fra Troels Ranis.

Hverken hos Green Power Denmark eller hos Ørsted har man kommentarer til sagen, og det kan jeg sådan set godt forstå. For hvad skal man sige, når alle de normale spilleregler er sat ud af kraft?

Men tavsheden larmer alligevel fra Rasmus Errboe og Ørsted, der i den forgangne uge har taget alvorlige tæsk på aktiemarkedet på grund af frygten for nye amerikanske milliardtab.

For tre måneder siden overtog Rasmus Errboe posten som topchef i Ørsted, efter forgængeren Mads Nipper var vadet fra krise til krise og endte med at blive fyret. Og siden har Rasmus Errboe nærmest været usynlig i offentligheden.

I det job og i den virksomhed er der ingen blød start eller honeymoon-fase. Det er bare direkte i gang med at håndtere problemerne i en virksomhed, der allerede er under hårdt pres fra flere sider.

Siden 2023 har Ørsted nedskrevet omkring 40 milliarder på problemer med dårlige havvindprojekter i USA. Nu vurderer analytikere, at Ørsted kan tabe op mod 35 milliarder kroner, hvis de to igangværende projekter bliver bremset.

Det er beløb i en størrelsesorden, som er dybt alvorlige selv for en virksomhed af Ørsteds størrelse.

Nu skal man naturligvis passe på med at være alarmist, og der er ingen tvivl om, at situationen og truslen om at rive allerede indgåede kontrakter over og bremse opførelsen af igangværende konstruktioner er højst usædvanlig.

Men hvis der er noget, som Donald Trumps første tre måneder som amerikansk præsident har lært os, så er det ikke at tage noget for givet. Hverken politisk, økonomisk eller juridisk.

Og i Danmark, som i forvejen er i søgelyset hos den nuværende amerikanske administration på grund af Grønland, så må det løbe både Ørsted-topchef Rasmus Errboe og finansminister Nicolai Wammen koldt ned ad ryggen, at statsejede Ørsted kan komme i sigtekornet på denne måde.

For hvor store nye milliardtab kan Ørsted absorbere? Og hvis alle spilleregler på den måde kan blive sat ud af kraft, hvordan skal man så navigere?

Det er en dybt alvorlig situation for Ørsted. Det ville klæde Rasmus Errboe at komme ud af sit skjul og stille op og forklare offentligheden og investorerne, hvordan Ørsted ser situationen.

I en glimrende artikel ruller klimaredaktør Jakob Martini og journalist William Springer perspektiverne op. Læs den her.

Læs også Jakob Martinis veloplagte Impact-nyhedsbrev, hvor han også skriver om sagen. Det bør du i øvrigt abonnere på!

Hos Børsen har journalist Cecilie Veile også skrevet om sagen. Du kan også læse mere hos vores kolleger hos Energiwatch, hvor Max Plechinger skriver om perspektiverne for Ørsted.

Ugens fem vigtigste historier

1. 200 års bankhistorie er snart fortid

Lasse Nyby ærgrer sig over, at han bliver den sidste adm. direktør i Spar Nords 200-årige historie.

Han har været ansat i Spar Nord i næsten 40 år og tilbragt 30 år i direktionen.

I hans tid har banken udviklet sig fra en regionalbank med en markedsværdi på ca. 2 mia. kr. til en landsdækkende bank med op imod 400.000 kunder, som Nykredit betaler knap 25 mia. kr. for.

»Jeg synes, at vi kan være stolte af den rejse, vi har været på i banken med alle medarbejdere, selv om det kan være svært i den nuværende situation. Det var ikke lige her, vi havde set, det skulle ende. Så selvfølgelig er der vemod, men også stolthed over det, vi har præsteret,« siger Lasse Nyby.

Finans møder ham over en frokost i et af mødelokalerne på direktionsgangen på 3. sal i det, der snart ikke længere vil være hovedsædet i Aalborg.

Cecilie Als Bryder, Kristoffer Brahm og Claus Iversen skriver. Læs det fine interview her.

2. Fremgang i kriseramte Coop

Coop Danmark kom væsentligt bedre ud af 2024 rent økonomisk, end selskabet selv havde forventet. Og med forbedringer i alle fire kæder. Trods et overskud på bundlinjen har Coop Danmark dog fortsat et trecifret millionunderskud i kernedriften, viser nyt regnskab.

Journalist Jesper Olesen skriver om regnskabet og interviewer topchef Thor Skov Jørgensen, der i sommeren 2024 overtog ansvaret for at vende udviklingen i den kriseramte dagligvarekoncern.

3. BioCirc afsløret igen

Haderslev Kommune truer med politianmeldelse, efter biogaskoncernen BioCirc har kørt alt for meget biomasse gennem sit anlæg i Sode.

Jesper Høberg og Tobias Hansen Bødker med historien. Læs mere her.

4. Så er freden slut - skarpe skud hagler ned over tech-giganterne

Både i USA og i EU er de store tech-selskaber med deres voldsomme digitale dominans kommet i søgelyset hos myndighederne. Det viser sager mod blandt andet Meta, Google og Apple.

Journalist Jesper Kildebogaard skriver om sagerne og perspektiverne i hans fremragende tech-nyhedsbrev her fra Finans.

Læs mere her og husk at abonnere på nyhedsbrevet!

5. Dansk vindleverandør skal fyre

Danske CS Wind Offshore tager konsekvensen af et svært marked for offshore vindprojekter og indleder fyringsrunde.

Det skriver selskabet i en pressemeddelelse onsdag eftermiddag. I alt skal omkring 220 medarbejdere på monopælfabrikken på Odense Havn afskediges, oplyser selskabet.

»I løbet af de sidste par år har vores medarbejdere arbejdet meget hårdt for at få vores monopælfabrik op at køre i fuld drift. Vi har gjort store fremskridt, så det er meget beklageligt, at vi ingen anden mulighed ser end at lave nedskæringer på grund af manglende nye ordrer,« udtaler Knud Bjarne Hansen, der er næstformand i CS Wind.

Simone Scheuer-Hansen skriver. Læs mere her.

Ugens podcast

Louise Orbesen har inviteret den tidligere Microsoft-topchef Marianne Dahl i studiet, fordi Donald Trump har lagt woke- og diversitetsinitiativer i graven.

For er der alligevel noget fornuft i angrebet på DEI-politikken (diversity, equity og inclusion)? Er der for meget, der er blevet for radikalt og kompromisløst? Og er der brug for at svinge pendulet lidt ind mod midten igen?

»Man skal huske på, at de i USA var gået langt mere radikalt til værks, når det kommer til diversitets- og inklusionsinitiativer. Derfor bliver modsvaret også mere radikalt,« siger hun.

I Danmark har vi været langt mere ”vatne” i vores indsats, og derfor bliver det også en mere lunken modreaktion, vi ser nu.

Tilbage står, at vi stadig er langt fra at opnå reel ligestilling på magtpositioner i Danmark.

Vi ligger bag de lande, vi sammenligner os med – særligt vores nordiske naboer. Men hvad skal vi gøre, hvis vi for alvor skal forbi de sidste årtiers utallige ligestillingskonferencer, priser, bøger og debatindlæg om ligestilling, og i stedet sætte ind lige præcis der, hvor det batter?

På det spørgsmål er Marianne Dahl klar i spyttet:

»Der er to grunde til, at vi ikke lykkes i Danmark. Der er stadig for stor forskel på, hvor meget barsel forældrene holder. Og så er der alt for få kvinder, der vælger de uddannelser, der fører til magt. Så vi skal sætte ind der. Barsel og uddannelse. I den rækkefølge.«

Lyt selv med i denne uges podcast om ledelse med Louise Orbesen.

Ugens interview

Poul Due Jensen har gennem fem år stået i spidsen for den danske industrigigant Grundfos.

I et eksklusivt interview med Jesper Olesen fortæller topchefen om at være familiens tredje generation i spidsen for den globale milliardkoncern. Og om hvordan han ønsker at sætte sit eget præg på udviklingen - også i en yderst turbulent tid.

Læs hele interviewet her.

Poul Due Jensen, tredje generation i Grundfos-familien med busten af sin farfar Poul Due Jensen grundlægger af Grundfos. Foto: Joachim Ladefoged

Ugens watch

Vores kolleger hos Medwatch har kigget nærmere på generalforsamlingen i Bavarian Nordic, hvor der var modstand mod topchef Paul Chaplins lønpakke.

Næsten 80 pct. af de stemmeberettigede investorer ville ikke godkende aflønningen af Bavarian Nordics direktion og bestyrelse, da de stemte om godkendelse af selskabets vederlagsrapport for det seneste regnskabsår.

Det fremgår af afstemningsresultatet fra generalforsamlingen, der blev afholdt i starten af april, hvor blandt andet storaktionæren ATP udtrykte sin utilfredshed med direktionens løn.

»Det er ikke overraskende, at ATP og andre investorer stemmer imod at godkende vederlagsrapporten, når man sammenholder den lønstigning, Paul Chaplin har fået med de resultater og den kursudvikling, der har været for Bavarian,« siger Helge Larsen, der er redaktør for investorsitet Proinvestor, med henblik på at topchefen Paul Chaplin har fået godt 10 mio. kr. mere i lønposen i 2024 sammenlignet med året før.

Journalist Ellen Birkner med historien. Læs mere her.

Ugens anbefaling

Tilmeld dig det store Finans Impact Award-show, hvor vi sammen med KPMG hylder de bedste ESG-initiativer i dansk erhvervsliv. Det bliver et helt og aldeles fremragende og inspirerende show.

Læs meget mere og tilmeld dig lige her.

Ugens citat

»Hvis hun for alvor ville dialogen, så havde hun gjort noget andet. Det er jo ikke dialog, hun vil have, det er content til hendes følgere.«

Tak til kommunikationschef Jesper Maack og Molslinjen for at sige fra over for magtfulde og ansvarsløse influencere.

Citatet er fra Radio IIII, der interviewede Jesper Maack, efter influenceren Christina Sander forsøgte at piske en stemning op, da hun åbenbart ikke var glad for at sejle med Molslinjen.

Læs mere her.

Tak for at læse med! God fredag og god weekend.

bh

Simon Bendtsen