Finans Tech

KÆRE LÆSER

20 år med fred og ro og formidabel fremgang. Var det en fangeleg, sad tech-giganterne solidt plantet på ’helle’.

Men så kom først Margrethe Vestager og skruede op for varmen fra EU’s side, og nu er freden for alvor forbi, også på hjemmebane. De store tech-selskaber, med deres voldsomme digitale dominans, er ikke bare kommet i sigtekornet hos USA’s myndigheder, men bliver nu også dømt.

Det står nu helt klart efter nogle intense dage over påsken: Mandag efter palmesøndag begyndte sagen imod Mark Zuckerbergs Meta, hvor han allerede på første dag skulle i vidneskranken. Her lyder anklagen fra konkurrencemyndighederne, at Meta bevidst gik efter at undertrykke konkurrence, om nødvendigt gennem opkøb. Den sag kan du læse om her.

Skærtorsdag tabte Google en afgørende sag om misbrug af markedsdominans indenfor digitale annoncer. Afgørelsen handlede kun om skyld, mens opmåling af straf kommer senere.

2. påskedag begyndte strafudmålingen i en anden sag, Google havde tabt sidste år, nemlig om dominans indenfor søgemaskiner og de tricks, selskabet har brugt til at holde konkurrenter ude. Den er berammet til tre uger, og afgørelsen kommer måske først til august. Men blandt de mulige sanktioner er, at Google skal vinke farvel til browseren Chrome og måske også mobilplatformen Android. Det er ret historisk, at det overhovedet er på tale, uanset om dommen ender anderledes. De to sager skrev jeg om her.

Og i går, onsdag, kom EU-Kommissionen med afgørelsen i to sager, mod Apple og Meta, som endte med bøder på 3,7 mia. kr. til Apple og 1,5 mia. kr. til Meta. Det er ikke på samme måde historisk, udover at det er første gang, at Digital Markets Act-lovpakken for alvor bliver brugt til at afrette tech-giganter. Men timingen var mildt sagt penibel. Kommissionen havde i forvejen udskudt beslutningen om bøder med knap en måned, for pludselig blev situationen højpolitisk. Donald Trump ser EU’s bøder som granater, der bliver affyret over Atlanten i et forsøg på at ramme USA. Derfor skal bøderne gengældes, lyder hans logik.

Omvendt er det jo helt umuligt for EU, hvis USA’s præsident med nogle luftige trusler kan få fjernet risikoen for bøder til amerikanske selskaber – mens europæiske selskaber stadig skal leve op til alle regler. Den klemme for EU-Kommissionen skrev jeg en analyse om – før bøderne var faldet, og mens der stadig var masser af snak i krogene om, at de ville blive udskudt eller bøderne ville blive sænket kraftigt.

Regulering af tech-sektoren er et notorisk svært problem. Især for EU, hvor lovapparatet kværner sikkert, men langsomt. Der kan nå at ske meget på de 2-3 år, det som minimum tager at få en ny lov forhandlet, vedtaget og implementeret. Der skal også være en periode, efter loven træder i kraft, hvor virksomhederne kan nå at tilpasse sig.

Digital Markets Act (DMA) og Digital Services Act (DSA), der begge blev vedtaget i 2022, var et forsøg på at målrette lovene, så de fleste restriktioner kun gælder de allerstørste. I DMA-lovpakken blev de døbt gatekeepers, altså tech-giganter så store, at de fungerer som indgang til internettet eller digitale tjenester. Det mest oplagte eksempel er Googles søgemaskine, der stadig har over 90 pct. af markedet globalt.

Men samtidig er de traditionelle juridiske værktøjer mod monopoler ofte helt virkningsløse. Google er ikke den eneste udbyder af en søgemaskine på nettet – der er både alternativer fra små, ideologiske startups og fra en anden tech-gigant, Microsoft, som siden 2009 har forsøgt at gøre Bing-søgemaskinen til en succes. Vi vælger bare stadig at bruge Google. Og som det berømte svinghjul, der drejer hurtigere og hurtigere, har Google gennem årene kunne samle data ind og forfine algoritmen og gøre resultaterne bedre. Derfor er det meget svært for en konkurrent at komme op på siden af Google.

Samme dynamik gælder på mange andre områder – sociale netværk, vi ikke bare kan erstatte, før alle vores venner også skifter, eller software, vi har købt til et bestemt styresystem, så vi ikke har lyst til at prøve noget nyt.

At det tog 20 år, før der for alvor kom gang i reguleringen af tech-giganterne, handler altså ikke kun om træghed eller den enorme politiske medvind, selskaberne havde. Vi skal ikke så langt tilbage, før tech-giganter som Amazon, Facebook og Google blev hyldet og fremhævet for alt det gode, de gjorde. Og ingen havde lyst til at være bussemand og ødelægge festen.

Det har simpelthen også været en juridisk kattepine, hvor man undervejs må bøje definitionerne på, hvornår et selskab har en monopolstatus eller misbruger sin position.

Derfor kan sagerne også potentielt ende med en frifindelse – om ikke andet så ankesagerne, som med garanti kommer. Og derfor var det så opsigtsvækkende, at Google først blev dømt skyldig på hjemmebane i august, og i påsken endnu engang. Næste store spørgsmål bliver så, om dommerne rigtig hakker til, når der skal findes en passende straf. Følg med her på kanalen…

ØVRIGE NYHEDER

Teslas helt store satsning er robotten Optimus – men det giver ikke mening. Sådan lyder vurderingen fra den danske robotpioner og skaberen af Universal Robots, Esben Østergaard. En robot i menneskeform er ikke god på en fabrik, og den er for dyr til hjemmebrug, er hans analyse. Robotten Optimus var igen i fokus, da Elon Musk aflagde regnskab for årets første kvartal hos Tesla – som ikke så godt ud.

Optimus-robotter danser ved Tesla-event i oktober. Men kan de bruges til reelle opgaver og blive en god business case? Foto: Steve Jurvetson/CC BY 2.0

Kina trækker sit stærkeste våben: Sjældne jordarter. En moderne elbil rummer fem kg sjældne jordarter, et F-35-kampfly skal bruge 900 kg. Og Kina har både langt de fleste forekomster af disse jordarter, og har globalt sat sig tungt på udvinding og forarbejdning. Så hvis handelskrigen mellem USA og Kina fortsætter i højeste gear, har Kina stærke kort på hånden, rapporterer min kollega Thomas Høy Davidsen.

OpenAI vil lave sin egen Facebook-konkurrent og melder sig som køber af Chrome. Hvis Google bliver dømt til at sælge browseren Chrome fra, står OpenAI klar som køber. Samtidig arbejder OpenAI – selskabet bag ChatGPT – med planer om at udvikle sit eget sociale netværk. Alt sammen for at gøre ChatGPT mere ’sticky’, så man ikke bare kan skifte over til en konkurrent. Microsoft og især Google ved i forvejen meget om dig og kan bruge den kontekst i en chatbot, mens OpenAI er ret blank. Første skridt er i øvrigt, at ChatGPT nu husker alle dine chats, så der over tid bliver bygget noget kontekst op. (BBC, The Verge, Ars Technica)

Elon Musk sagde nej til billig bil og valgte selvkørende taxaer. For over et år siden skulle Tesla tage et afgørende valg. Men selvom næsten alle chefer pegede på en billig bil, under 25.000 dollars, som det vigtigste, valgte Elon Musk at droppe de planer for at satse på robottaxaer. Til juni kommer de første på gaden – mens Teslas bilsalg daler. (The Information)

Økonomiprofessor tror ikke, at AI vil forbedre produktiviteten markant. Der vil være gevinster, men ikke noget, som for alvor rykker ved samfundet, konkluderer Jesper Rangvid, professor på CBS. Han læner sig op af den amerikanske økonom og nobelprismodtager Daron Acemoglu, som tidligere har konkluderet, at kun fem procent af alle arbejdsopgaver vil blive påvirket af kunstig intelligens. (Berlingske)

UGENS ANBEFALING

Nye våben er også teknologi, og i en tid, hvor der pumpes milliarder ud til nye indkøb til Forsvaret, gælder det om at tage de rigtige, teknologiske valg. Og lige nu sker de teknologiske fremskridt først og fremmest indenfor droner. Et massivt ryk, som vi i Danmark slet ikke har forstået omfanget af, lyder analysen fra militæranalytiker Anders Puck Nielsen. Han har både et nyhedsbrev, udgiver jævnligt videoer og er aktiv på Bluesky. Videoen om dronekrig finder du her – men du kan også læse, hvad der bliver sagt i videoen, hvis du mere er til tekst.

I samme boldgade er det fascinerende – og tankevækkende – at besøge en dronefabrik i Ukraine, som producerer en ny militær drone hvert 23. sekund. Det er 1,4 mio. styk om året. Og det er bare én producent. Videoen er fra United24.