Bendtsens Bundlinje
Klimaforandringerne er en realitet. Den grønne omstilling er en nødvendighed. Alligevel bør regeringen droppe den tomme symbolpolitik og forlænge licenserne til olie og gas i Nordsøen hurtigst muligt.
KÆRE LÆSER
Her kommer en spådom:
Klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa (R) kommer til at forlænge olie- og gaslicenserne i Nordsøen frem til 2050. Men før den uundgåelige beslutning så bliver vi vidne til et politisk teater til ære for de grønne vælgere hos De Radikale og SF.
De politiske og de energimæssige realiteter er imidlertid så alvorlige, at det er svært at forestille sig andet udfald end en forlængelse.
Men først lidt forhistorie om det emne, som har fået den nyudnævnte klimaminister til at tale om ikke sort, så i hvert fald stærkt uforståeligt.
I februar meddelte den daværende SVM-regering, at den ville undersøge muligheden for at forlænge licenserne fra 2042 til 2050 for at sikre forsyningssikkerheden og mindske afhængigheden af olie og gas fra Mellemøsten, USA og Rusland.
Det mener Moderaterne og Socialdemokratiet fortsat er en god idé ifølge DR.
Siden har vi fået en ny regering, som selv kalder sig »Danmarks grønneste regering« med De Radikale og SF, der forud for valget begge var store modstandere af at forlænge licenserne.
Og hvordan forholder den nye regering sig nu til sagen?
Tjah...
Indtil videre har Samira Nawa kun leveret skriftlige selvfølgeligheder om, at sagen udgør et dilemma mellem klimaambitioner og forsyningssikkerhed.
Onsdag uddybede hun over for Energiwatch, hvad regeringens overvejelser i sagen er.
»Det er, som jeg har skrevet, at regeringen har ikke taget stilling endnu, men der er en række ting, vi skal have med i ligningen, når vi tager stilling,« sagde hun.
»Det handler om CO2-udledning, økonomien og forsyningssikkerheden og så videre,« sagde ministeren.
Og så blev vi jo så meget klogere.
I sidste uge ringede min kollega, klimaredaktør Jakob Martini, til erhvervsmanden Jeppe Christiansen, der bl.a. er adm. direktør i investeringsselskabet Maj Invest og bestyrelsesformand i industrivirksomheden Topsoe.
Han var lidt mere direkte i sin tale:
Selvfølgelig skal Danmark sætte fuld damp på udvindingen af olie og gas fra Nordsøen i en tid, hvor energi er blevet en afgørende brik i det geopolitiske magtspil, tordnede han.
»Som jeg ser det, er det en no-brainer. Hvis vi lukker for Nordsøen, så sker det jo bare det, at vi kommer til at købe det fra USA og Qatar, og det virker ret dumt. Det betyder jo ikke, at verden bliver grønnere. Det betyder bare, at vi støtter Trump og mellemøstlige regimer i stedet for at producere det selv og styrke vores egen selvstændighed,« sagde han blandt andet.
Det er tanker, der med god grund har politisk medvind for tiden.
Norge, Canada og andre af EU’s allierede har allerede lagt an til en fossil offensiv. Men mest opsigtsvækkende er de seneste meldinger fra Storbritannien, der indtil nu har båret den grønne fane højt med enorme investeringer i grøn energi og et klart stop for nye olie- og gaslicenser, som Jakob Martini skrev i sit faste klimanyhedsbrev fra Finans tidligere på ugen.
Labours nyudnævnte premierminister, Andy Burnham, vil ifølge The Guardian have en »pragmatisk« tilgang til olie- og gasressourcerne i den britiske del af Nordsøen.
Gas og olie vil nemlig også i lang tid fremover være en energimæssig - og dermed politisk - realitet.
Det er politiske ledere nødt til at tage bestik af i en ny verdensorden, hvor krigen i Ukraine og de voksende spændinger i Mellemøsten og USA har gjort energi og forsyningssikkerhed til et geopolitisk våben.
Og her er det vigtigt at holde tungen lige i munden: Klimadagsordenen er ikke forsvundet, den er ikke blevet uvigtig, men i Europa og Danmark har vi de sidste fem år fået anskuelighedsundervisning i vores sårbare rolle i verden, både sikkerhedsmæssigt og energimæssigt.
Derfor bør vi ikke være naive og blåøjede i vores energipolitik.
Vi skal sætte yderligere fart på elektrificeringen af samfundet og fikse skandaleramte Energinet, men samtidig træffe de nødvendige beslutninger, så vi kan sikre mest mulig selvforsyning af energi.
Og træffe begavede beslutninger om at bruge de ekstra skatteindtægter fra olie og gas til at investere i den grønne omstilling, som min kollega Søren Linding påpegede i en kommentar tidligere på ugen.
Klimaforandringerne er en realitet. Den grønne omstilling er en absolut nødvendighed, både af klimamæssige og forsyningsmæssige argumenter.
Derfor er det ærgerligt at måtte konstatere, at der er en tendens til at betragte grøn omstilling og forsyningssikkerhed som hinandens modsætninger.
For i virkeligheden er der tale om et stærkt afhængighedsforhold imellem de to: Den grønne omstilling kræver stort politisk og økonomisk stamina, og den udholdenhed vil Europa kun have, så længe vi er energimæssigt suveræne og uafhængige.
Med et Europa, der risikerer blackout eller lammende prisstigninger på energi, bl.a. fordi vi afskar os fra Nordsøens ressourcer før tid, mister vi handlefriheden.
Netop derfor er den eneste rigtige beslutning at lytte til fornuften bag Socialdemokraternes og Moderaternes forslag og forlænge licenserne i Nordsøen.
Det sorte skal ikke erstatte det grønne. Det skal holde lyset tændt, mens vi bygger et grønt samfund færdigt.
Derfor er det forhåbentlig også kun et spørgsmål om tid, før Samira Nawa stopper med at tale sort og træffer den eneste rigtige beslutning.
Ugens fem vigtigste historier
1. En presset Novo-chef kunne ikke formilde investorerne
Novo Nordisks topchef Mike Doustdar havde svært ved at løfte investorernes tillid trods en opjustering. Rivalen Eli Lilly gned salt i såret med et overraskende stærkt regnskab.
Danmarks to stærkeste Novo Nordisk-reportere Lone Andersen og Nick Sturm samler op på nogle begivenhedsrige dage.
Mike Doustdar mangler stadig svar på vigtigt spørgsmål, skriver Niels Lunde.
Doustdar tvinges til at tømme kassen for at sikre fremtidig vækst, skriver Søren Linding.
2. Danish Crowns topchef åbner op
Historisk lave svinepriser, økonomisk pressede ejere og nye politiske krav danner bagtæppet for en af de største omstillinger i Danish Crowns historie. I et eksklusivt interview med Finans fortæller topchef Niels Ulrich Duedahl nu om sine tanker for den udfordrede slagterikæmpe.
3. Ørsted-investorer kræver nye sejre efter dansk nederlag
Ørsted tabte et historisk dansk havvindudbud til svenske Vattenfall tirsdag. Ifølge investorer skærper det presset på energikæmpen. Men det er for tidligt at gå i panik, lyder det.
4. Ringkjøbing Landbobank opjusterer
Ringkjøbing Landbobanks ud- og indlån vokser markant, mens penge til at håndtere tab på kunder er i plus, hvilket samlet set fører til en opjustering, viser halvårsregnskab. Landbobanken er nu så stor, at den er systemisk vigtig, oplyser den.
Claus Iversen og Cecilie Als Bryder med historien.
5. Brancheorganisation skyder efter omdiskuterede lønkrav
Allerede inden det europæiske løndirektiv er blevet oversat til dansk, kalder landets største brancheorganisation, Dansk Industri, det for effektløst. Direktør hos tænketank insisterer på reglernes berettigelse.
Anna Sofie Laue taler med Morten Lind Eisensee fra Dansk Industri og Gine Maltha Kampmann fra tænketanken Equalis om EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der efter planen skal træde i kraft allerede 1. januar.
Ugens podcast
Det er præcis ét år siden, at Mike Doustdar havde første arbejdsdag som ny topchef i Novo Nordisk.
Har han overrasket positivt? Hvad er hans svage og stærke sider? Og er han i virkeligheden blot en overgangsfigur udnævnt af Novos stærke mand, bestyrelsesformand Lars Rebien? Det diskuterer panelet i denne uges episode af Lunde & Linding.
Niels Lunde og Søren Linding er begge erhvervskommentatorer på Finans, hvor de hver fredag giver deres meninger til kende om toppen af dansk erhvervsliv i Lunde og Linding. Foto/grafik: Thomas Lekfeldt/Anders Thykier.
Ugens anbefaling
I disse år gennemgår Chr. Augustinus Fabrikker en forandring.
Et strategisk sporskifte er undervejs i det fondsejede investeringsselskab. Fokus er i højere grad på betydelige ejerskaber og meget gerne majoritetsejerskaber i milliardklassen.
Det har man set udført over de seneste 12 måneder med en række opsigtsvækkende handler. Majoriteten i både Tivoli og Fritz Hansen er blevet erhvervet. Det samme er på vej til at ske med Louis Poulsen, og senest blev 25 pct. af konsulenthuset Implement købt.
Mick Kristensen har talt med direktør Claus Gregersen om skiftet i et interessant interview.
Claus Gregersen er adm. direktør i Chr. Augustinus Fabrikker, som har aktiver for over 33 mia. kr.
God pride 🌈
Lørdag starter Copenhagen Pride 2026.
»Det mest interessante spørgsmål i Pride-ugen er ikke, om en virksomhed hejser regnbueflaget. Det interessante er, om medarbejderne føler sig trygge til at vise, hvem de er, når de møder ind mandag morgen.«
Vigtigt og rigtigt indlæg hos Finans af Nanna Simone Jensen, ligestillingspolitisk chefkonsulent i Lederne.
Og god pride!
Ugens citat
Foto: Gregers Tycho
»Vi er ikke bagud. Vi er ikke nummer otte. Vi er slet ikke stillet op til løbet endnu. Vi er slet ikke med«.
Danmark og Europa er helt håbløst bagud i forhold til udviklingen af egne AI-modeller, lyder vurderingen fra den danske tech-investor David Heinemeier Hansson.
Jesper Kildebogaard interviewer ham. Det er værd at læse.
Tak for at læse med! God fredag og god weekend.
bh
Simon Bendtsen
