Finans Tech
Kan fusionsenergi redde os fra alle vores klimakvaler?
Tilmeld dig nyhedsbrevet her - få det i indbakken hver torsdag.
KÆRE LÆSER
Som i ethvert andet job er der nogle dage, man husker bedre end andre som journalist. Og da jeg besøgte DTU i slutningen af november for at høre mere om fusionsenergi, blev det en af de dage. En perfekt kombi af nørd-porno og futuristisk højteknologi – som samtidig kan have enorm betydning for vores samfund og for vores økonomi.
Fusionsenergi er en drøm, som forskere har jagtet i over 80 år. Grundprincippet er det modsatte af traditionel atomkraft, hvor atomer splitter op. Her skal man have to brint-atomer til at fusionere, og det kræver nogle helt særlige og ekstreme forhold, før det lykkes, for eksempel 100 mio. grader. Til gengæld venter der en meget stor krukke guld for enden af regnbuen: Energi i massevis, med havvand og lithium som brændstof.
Professor Stefan Kragh Nielsen viste sin tokamak frem – altså den maskine, der skal til for at skabe fusionsenergi – og de MacGyver-løsninger, der var nødvendige for at kunne køre en tokamak på lavt budget. For eksempel de fire store bilbatterier fra busser, som med lidt tricks kunne levere strøm nok til at omdanne brinten i fusionskammeret til lysende plasma, i få sekunder ad gangen. Stefan Kragh Nielsens forskning er blevet støttet med 60 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden, så nu kan han gå i gang med at bygge en ny og bedre forsøgsopstilling.
Professor Stefan Kragh Nielsen med tokamakken - et donut-formet kammer til fusion. Foto: Carsten Snejbjerg
I Frankrig er det internationale forskningsprojekt ITER, hvor også Rusland og Kina er med, lige nu ved at bygge en gigantisk tokamak. Her rækker 60 mio. kr. ikke langt, for budgettet er på hundredvis af milliarder af kroner. Og en håndfuld private firmaer skyder i disse år frem med deres bud på fusionsteknologi. De har samlet rejst over 50 mia. kr. Og alt dette er kun begyndelsen på det, som kan blive fremtidens helt store eventyr – med lidt tålmodighed.
Jeg tog derfra med optimisme – måske har vi faktisk her en løsning, så alle vores energiproblemer kan løses i min levetid? Men det var også historien om en lige nu lille – men snart potentielt gigantisk milliardindustri, som danske virksomheder kan forsøge at blive en del af.
Historierne om fusionsenergi var sidste skud i Finans’ serie om atomkraft. Du kan se alle artiklerne samlet her og læse min opsummerende analyse her. Men imens jeg var neddykket i atomkraft og fusionsenergi, skete der meget andet i den mere traditionelle tech-verden.
Ugens vigtigste nyheder
- Google præsenterede en ny kvantecomputer-chip, Willow, som ifølge Google selv er et gennembrud, der løser et af de helt store problemer med kvantecomputere: At der indtil nu har været for meget ’støj’ i computerens regnemaskine. Kvantecomputere bruger ikke bits, men qubits, som er sarte, små størrelser. Det har givet problemer, men Google har nu formået at hæve antallet af qubits, uden at mængden af fejl stiger tilsvarende. Hvor stort et gennembrud, det er for kvantecomputere, er svært at sige lige nu. Google har et særligt kompliceret regnestykke til at teste fremgangen hos kvantecomputere, og det kunne Willow løse på fem minutter, mens en traditionel supercomputer ville bruge 10.000.000.000.000.000.000.000.000 år på det samme (jep, 25 nuller). Men den slags test er ofte stærkt specialiserede og ikke noget, der kan overføres direkte til andre regneopgaver.
- Elon Musk har nu samlet rejst 78 mia. kr. til xAI, som er hans konkurrent til OpenAI. Tallet – 11 mia. dollars – har været ude før, men er nu officielt. Og den seneste kapitalrunde på 35 mia. kr. skete ud fra en værdiansættelse på 350 mia. kr. – hvilket gør xAI til det næstmest værdifulde AI-selskab efter OpenAI. Men Elon Musks selskab, der har udviklet chatbotten Grok, har stadig til gode at vise, at der er en god forretning her. Indtægterne forventes at ramme 700 mio. kr. i år, hvor OpenAI regner med cirka 27 mia. kr.
- Men verdens rigeste mand har mere at glæde sig over. Tesla-aktien er steget til nye rekordhøjder, så Tesla nu er 9.400 mia. kr. værd. Aktien passerede i øvrigt onsdag eftermiddag de berømte 420 dollars, som Elon Musk i 2018 pralede med ville være salgsprisen ved en planlagt afnotering, som viste sig at være et luftkastel. Tesla-hypen er hjulpet på vej af Elon Musks tætte forbindelser og massive støtte til Donald Trump og den kommende regering. Og de mulige konsekvenser af den bromance er Natasha Friis Saxberg, direktør for IT-Branchen, dykket ned i i sin faste klumme på Finans.
- Imens lancerede OpenAI en stribe nye produkter, blandt andet en Pro-version til power-brugerne. Den koster 1.400 kr. om måneden, men giver så adgang til alle OpenAI’s forskellige AI-modeller, så meget man har lyst. Der kom også en ny version af Sora, som er selskabets bud på en video-generator. Men den er ikke tilgængelig i Danmark. Vi kan dog stadig se på de eksempler, som andre kan levere, og de viser, at vi hastigt nærmer os det punkt, hvor det bliver svært at skelne AI-skabt video fra den ægte vare.
Ugens anbefaling
Hvis du synes, at chip-branchen er spændende – og hvem gør ikke det – så har Financial Times i seneste sæson af podcasten Tech Tonic lavet en fin serie, der kommer i dybden, men serveres, så alle kan være med.
Med taiwanske TSMC som verdens absolut førende producent af chips er computerchips blevet storpolitik på den helt store klinge. En livsforsikring for Taiwan, der hele tiden lever med truslen om at blive invaderet af kinesiske tropper. Men også et teknologisk mirakel, som er så vanvittigt, at det er svært at sammenligne med noget andet. Og de senere år en stærk politisk prioritet hos USA og Europa, som gør, hvad de kan, for at få TSMC til at åbne fabrikker hos dem. Det har USA foreløbigt mest held med – men det er også i USA, man finder de helt store chipkunder som Apple, der kan love at købe alle chips fra en hel fabrik i mange år frem.
PS
Det her er peak 2024. En 21-årig amerikansk kvinde, der arbejdede på en fabrik, boede hos sin bedstemor og havde droppet alle sociale medier, gav under en bytur et friskt sextip i en video. Den gik viralt på Tiktok, og snart efter overalt på internettet. Årets stærkeste meme var født. Hawk Tuah-girl, som hun blev kendt som, fløj med katapultsædefart op og blev global kendis, og hun var hurtig til at smede, mens jernet var varmt. Med merchandise, optrædener og sin egen podcast, Talk Tuah, kunne hun på én dag tjene mere, end hun før gjorde på et helt år.
Men nu er Hailey Welch, som hun rettelig hedder, kommet i problemer. Hun lancerede nemlig med en krypto-samarbejdspartner sin egen kryptovaluta, HAWK, som i løbet af få timer efter lancering den 4. december nåede en markedsværdi på 3,5 mia. kr., for derefter at kollapse totalt. Det ligner et klassisk pump-and-dump-trick, hvor der kun er én økonomisk vinder, nemlig dem, der står bag og kan sælge ud i stor skala på rette tid. Og det er temmelig ulovligt – men hvor meget Hailey Welch personligt er ansvarlig, er endnu uklart.
