Finans Tech

KÆRE LÆSER

DeepSeek her og der og alle vegne.

Hvis kunstig intelligens har fyldt meget i medierne siden ChatGPT, så gik det da helt amok her i denne uge. Et kinesisk selskab, der overhalede alle de store, amerikanske giganter med en meget mere slank og dermed billig AI-løsning? Og som sendte aktien i den største økonomiske succeshistorie i dette årti, Nvidia, ned med 17 pct. i ét hug?

Hvad betyder alt det her?

Det er stadig et godt spørgsmål – udover at det blev tydeligt, at der måske var pustet lige lovligt meget til de aktier, som var baseret på en forventning om et helt ekstremt forbrug af tunge AI-chips i fremtiden. Mest tydeligt var det i aktiekursen hos de selskaber, som stod til at lukrere på et voldsomt stigende strømforbrug, nemlig atomkraftselskaber. Constellation og Vistra, de to største i USA, faldt mandag med henholdsvis 21 pct. og 28 pct. De er dog også steget så meget på det seneste, at man er fint oven vande, hvis man købte ved årsskiftet.

I dette nyhedsbrev vil jeg fokusere på det, som faktisk er godt nyt. Utrolig godt nyt. Og uden at gå ind i en atomkraftdebat, så bliver første pointe skåret ud i pap af markedets faldende tiltro til behovet for atomkraft: Vi kommer til at spare energi.

Med OpenAI og de andre vestlige AI-selskaber i spidsen havde vi nærmest kollektivt accepteret, at kunstig intelligens kræver utrolig meget energi. Så må vi bare bygge datacentre og sørge for energiforsyning i enorm skala, helt på tværs af alle fine klimahandleplaner, hvis vi skal træde ind i fremtiden, lød historien, sådan lidt skarpt skåret. At OpenAI i sidste uge kunne annoncere – sammen med Donald Trump – at der vil blive bygget nye datacentre i USA for 500 mia. dollars inden 2029, konkretiserede problemet på en næsten overdrevet måde.

Det ironiske var, at DeepSeek lancerede den nye R1-model dagen før, at Stargate blev annonceret. Og så gik der lige nogle dage, før konsekvensen af den kinesiske innovation blev mere bredt kendt.

DeepSeek sender alt ud som open source, så alle kan bruge AI-modellen frit, og beskriver teknologien i white papers. Modsat OpenAI, der i stigende grad lukker til.

Dermed må vi forvente, at de kinesiske forbedringer af AI-teknologien hurtigt finder vej til resten af branchen – og at behovet for energi til at træne og drive AI-modellerne falder drastisk. Måske ned til 10 pct. af det, som vi forventede. Det er – som sagt – utrolig godt nyt for menneskeheden, og mindre godt hvis man forventede at bygge atomkraftværker til datacentre. Som hvis vi pludselig fik batterier til vores elbiler, der med ét kostede en tiendedel af det, vi betaler i dag.

Den anden gode nyhed er, at gennembruddet ikke er blevet gemt væk i en kinesisk kælder, som en statshemmelighed, men bliver delt med hele verden. Det er samme strategi, Meta har kørt, i et forsøg på at få rusket lidt op i det hele. For på et tidspunkt så det ud til, at OpenAI, Google, Microsoft og nogle få andre amerikanske tech-giganter ville ende med at sidde på det hele.

Argumentet fra OpenAI i forhold til at dele mindre og mindre har været sikkerhed. Fremtidens AI-teknologi bliver så kraftfuld, at det er afgørende med ansvarlige ’forældre’ – kort fortalt.

Nu er katten ude af sækken, og det er der helt klart også ulemper ved, men jeg tror, at fordelene her vil overstige ulemperne. Ligesom Ikea havde et slogan om at demokratisere brugbare møbler – at få dem ud til folket, ikke kun den rigeste halvdel – kan vi nu glæde os over, at der er blevet pillet ved en slags monopol-situation, hvor nogle få selskaber, som alle ligger i USA, ville sidde på det hele.

Du kan læse om DeepSeek på Finans her: En opsummering af hele sagen, et investorperspektiv på DeepSeek-nyhederne, historien om selskabet og dets stifter Liang Wenfeng, og en forklaring af de teknologiske gennembrud, som DeepSeek står bag.

Ugens (øvrige) nyheder

En robotarm i kombination med kameraer og kunstig intelligens. Det åbner for en masse nye muligheder og nye brancher - læs mere herunder. Foto: Universal Robots

Robotter blev en dansk succeshistorie, men robotarme og lignende bliver stort set kun brugt i industrien og i logistikbranchen. Nu gør kunstig intelligens det muligt at brede sig til flere og flere brancher, fortæller Universal Robots, det store lokomotiv i den danske robotklynge. For eksempel supermarkedet eller – i sidste ende – som en hjælper derhjemme.

Lige før DeepSeek satte sig på hele sendefladen, kom OpenAI med en annoncering af Operator, en prototype på en AI-agent, som selv kan udføre alverdens opgaver på nettet. For eksempel at bestille flybilletter eller mad eller alt, hvad du selv kan gøre med en mus, et tastatur og internetadgang. Det virker dog ikke helt perfekt endnu, lød de første vurderinger.

En tech-iværksætter, der har været hele møllen igennem én gang, og endte med en milliardsucces. Og som så prøver igen helt fra starten. Den slags elsker investorerne. Morten Primdahl var med til at bygge Zendesk op til en af de få danske ’enhjørninge’, og nu er han i gang igen, sammen med en erfaren gruppe. Konceptet er nu at gøre det nemt for virksomheder at spare på strømmen - typisk 30 pct. i ét hug, med selskabet Hybird.

Meta og Microsoft kom med regnskaber i går aftes, og det mest interessante var det pludselige fokus på de enorme summer, selskaberne nu bruger på datacentre. Tilsammen forventer de to selskaber i løbet af 2025 at bruge over 1.000 mia. kr. på AI-hardware og datacentre. Det, som før var et fleks – se os, vi har langt mere kapacitet end andre – blev pludselig til en mulig belastning efter DeepSeek-nyhederne. For hvis fremtidens AI-modeller kræver langt mindre maskinkraft, har selskaberne måske skudt over målet. Det er dog ret svært at gisne om lige nu, få dage efter DeepSeek-bomben.

Tesla kom også med regnskab, og selvom væksten var ret begrænset med én pct., og antallet af solgte biler og overskuddet faldt, steg aktien. Elon Musk fortalte nemlig, at Teslas software til at gøre bilen helt selvkørende er ved at være så god, at det vil gøre Tesla til verdens med afstand mest værdifulde selskab. Til juni vil Tesla lancere selvkørende taxaer, som et forsøg. Full Self-driving, som funktionen misvisende er døbt, er ikke tilladt i Europa, men kan i USA køre bilen selv – det meste af tiden. (Fortune)

Donald Trump fik også lige markeret sig i tech-nyhederne, selvom han fik hård konkurrence i denne uge, for nu har Mark Zuckerberg og Meta indgået et forlig med den nye præsident. Donald Trump anlagde sag mod Meta i 2021, fordi han blev suspenderet efter sine meldinger på sociale medier under stormen på Kongressen den 6. januar. Han fik adgang igen i 2023, men nu er den gamle sag endt med et forlig, hvor Meta skal betale 180 mio. til præsidenten. Pengene bliver reserveret til et kommende Donald Trump præsident-bibliotek.

Ugens måske mest oversete nyhed var Donald Trumps trusler om told på chips produceret i Taiwan og importeret til USA. Selvom han lige nu truer med told på alverdens ting, og det næppe er det hele, som bliver til lov, er de mulige konsekvenser her ganske store. Verdens største chipproducent TSMC har base og det meste af sin produktion i Taiwan, og det er blandt andet her, at både Apple og Nvidia får produceret deres chips. Målet om at få sat gang i mere produktion i USA er indlysende, men det tager tid at bygge nye chipfabrikker. (CNN)

Ugens anbefaling

Denne anbefaling er også en af de helt oplagte, for den amerikanske analytiker Ben Thomson er blandt de mest kendte og citerede i branchen. Han bor i Taiwan, hvilket også giver et lidt andet perspektiv end hos mange andre, og han skriver næsten dagligt en analyse af tech-industrien, hvoraf én om ugen bliver lagt ud gratis.

Ben Thomson er både skarp på forretningsmodeller i en moderne internetøkonomi og på nørdede detaljer om chip-produktion, så hans analyser kan komme vidt omkring. Her er for eksempel hans opdatering om DeepSeek, i form af en FAQ.