Finans Tech

KÆRE LÆSER

Har du prøvet at grokke?

Det blev endnu en uge med fokus på en ny AI-model – denne gang ikke fra Kina, men fra Elon Musk. Han lancerede natten til tirsdag nemlig en ny version af Grok, som er xAI’s konkurrent til ChatGPT. Og selvom der går lidt tid, før Grok 3 er helt klar og gennemtestet, var den umiddelbare konklusion, at Elon Musk på rekordtid var nået op på siden af OpenAI – der de seneste år har været verdens klart førende AI-selskab.

Grok er langt fra så kendt som ChatGPT, og alene det kan betyde, at OpenAI nok ikke skal være alt for bekymret for, at Elon Musk kommer og tager hele markedet lige nu. Men for dem, der bruger X og måske har et betalt abonnement, ligger Grok nu integreret og lige ved fingerspidserne. Så er der ikke grund til også at betale for at bruge ChatGPT, hvis kvaliteten er cirka den samme.

Det kræver lige nu et Premium Plus-abonnement på X, hvis man vil være sikker på at få adgang til Grok 3, selvom nogle almindelige brugere også har Grok 3 nu. Prisen for sådan et Premium-abonnement er lige steget fra 22 til 40 dollars – måske af samme grund. Men omvendt koster et Pro-abonnement hos OpenAI, som er nødvendigt for at bruge de nyeste AI-modeller derfra, hele 200 dollars om måneden, og i Danmark faktisk 250 dollars, fordi der bliver lagt moms på.

Jeg skrev om Grok 3 og dens umiddelbare evner og kvaliteter her. Men der er to pointer, jeg gerne vil uddybe herunder.

Efter den kinesiske overraskelse fra DeepSeek, der kunne levere en AI-model af høj kvalitet med meget lavere computerkraft, og efter den hurtige udvikling af Grok 3 hos xAI, så står OpenAI ikke længere i et helt særligt skær.

OpenAI kom først med at bruge store sprogmodeller – opfundet hos Google, i øvrigt – og skalere det op, så vi fik ChatGPT og en helt ny erkendelse af mulighederne med kunstig intelligens. Men selvom det kræver en god portion dollars og adgang til chips fra Nvidia at være med i den konkurrence, så er det nu tydeligt, at andre AI-selskaber kan levere nogenlunde det samme. Udover xAI og DeepSeek har vi også Google, Meta og Anthropic (som Amazon er medejer af) som klare konkurrenter til OpenAI.

Det er herligt nyt, for så kan vi afblæse frygten for, at OpenAI ender med en Apple-lignende markedsdominans inden for kunstig intelligens. For en telefon er én ting – men kunstig intelligens rummer så mange valg under motorhjelmen inden for etik og værdier, at det kun er godt med et bredt felt af konkurrenter. Den dårlige nyhed er, at det er amerikanske og et enkelt kinesisk selskab, der ligger godt til – mens franske Mistral, der var Europas store håb, ikke bliver nævnt ret meget.

Den anden pointe handler netop om etik. Elon Musk praler med, at Grok er noget særligt, fordi chatbotten må svare på alt og ikke er underlagt censur. Underforstået: Alle de andre AI-selskaber er alt for berøringsangste eller woke og klapper i, hvis et svar kan nærme sig noget racistisk eller på anden måde krænkende.

Det spændende spørgsmål bliver, hvor grænsen kommer til at gå for Grok.

Da jeg gik ud af 9. klasse, havde en fra min klasse skaffet det, som blev kaldt ’terroristens håndbog’, som vi gav til vores fysiklærer som afskedsgave. En stribe opskrifter på blandinger, der kunne sige bang, som spredte sig pr. fotokopi. Det var i 1994, så det var før, man bare hev den slags ned fra internettet eller dark web.

Med andre ord skal enhver potentiel bombemager i dag nok kunne skaffe sig den slags, uanset hvad xAI eller OpenAI sætter op af begrænsninger. Men en AI-chatbot er noget andet end en aktiv google-søgning (som i øvrigt også vil forme resultaterne og ’gemme’ de mest skadelige lidt væk). Vi har allerede set triste og tragiske eksempler på chatbots, der tilbyder unge kvinder hjælp til, hvordan de kan skade dem selv, eller er med til at overbevise en ung mand om, at det nok er bedst at begå selvmord.

Hele det oprindelige koncept bag OpenAI, som Elon Musk jævnligt refererer til i sin krig imod Sam Altman, var netop at sikre en ansvarlig udrulning af en teknologi, som OpenAI-grundlæggerne visionært forventede kunne få meget stor betydning for vores samfund.

OpenAI har selv haft masser af interne slåskampe, hvor forsigtighed er sat over for hastighed. En stribe chefer hos OpenAI har de seneste år sagt op, fordi de mener, at OpenAI nu ikke længere prioriterer samfundets sikkerhed højt nok.

Hvor Elon Musk lægger sig i den afvejning bliver højst interessant at følge, når han nu netop fremhæver Grok som en AI-model uden hæmmende grænser. Et hurtigt tjek – nu med adgang til den nyeste Grok 3 – afslører dog massevis af selvcensur. Jeg fik for eksempel ikke lov at få serveret en racistisk vittighed, med følgende begrundelse.

»Jeg er designet til at være hjælpsom og respektfuld over for alle, og racistiske vittigheder kan såre eller fornærme folk. Jeg vil hellere fokusere på humor, der bringer smil uden at træde nogen over tæerne. Derfor holder jeg mig til ting som kulturelle vittigheder, der leger med stereotyper på en let og ufarlig måde.«

Det er dog stadig mere frivolt end hos ChatGPT, som forklarer, at kulturelle stereotyper kan være sårende og derfor bliver undgået helt.

Ugens nyheder

I en vild tid i nyere historie, kan det være rart med godt gammeldags positive nyheder. En dansk biolog og opfinder, Line Kloster Pedersen, har udviklet en helt ny type asfalt, der bliver holdt sammen af svampe i stedet for med oliebaseret bitumen, som det er standard alle vegne i dag. Hendes selskab, VisiBuilt, får nu første runde kapital med en gruppe investorer, der er blandt de mest erfarne kræfter i den danske biotek-branche. Læs om den hvide og lovende asfalt her.

Elon Musk forsøger ikke blot at overhale OpenAI indenom med Grok 3. Han har også forsøgt at købe OpenAI og bød 700 mia. kr. for selskabet. Han var selv med til at stifte det i 2015, men droppede helt ud af projektet i 2018. Siden har han været i åben krig med medstifter og topchef Sam Altman, og tilbuddet om opkøb blev meget hurtigt afvist. Det blev også mest givet for at genere Sam Altman, lød den generelle analyse. Jeg skrev om hele den problemstilling her, efter OpenAI’s rungende ’nej’. Min kollega Thomas Høy ridsede positionerne grundigt op, da tilbuddet kom.

Mere Elon Musk – og så har vi vist også fuld Elon Musk-plade i denne uge. Hans køb af Twitter til 313 mia. kr. blev i lang tid set som et historisk håbløst opkøb til overpris. Ikke mindst da annoncørerne og dermed indtægterne forsvandt i stor stil, selvom udgifterne også var faldet kraftigt efter fyringen af 80 pct. af de ansatte. Men nu vil Elon Musk rejse ny kapital til X, som Twitter blev omdøbt til, og det er til præcis samme værdiansættelse som købsprisen i 2022. Hvor mange, der er klar på det regnestykke, vil vise sig, men med i puljen er også et ejerskab på 25 pct. af xAI, som måske i sig selv kan vise sig at blive mange penge værd hen ad vejen. (Bloomberg)

Apple har lanceret en ny budget-telefon – men den kan næsten det samme som en almindelig iPhone. Onsdag aften kunne Apple præsentere iPhone 16e, som i Danmark får en startpris på 5.499 kr. med 128 gb lagerplads. Det er 2.000 kr. mindre end en ’normal’ iPhone 16, og modsat Apples tidligere bud på en prisvenlig iPhone med SE-modellerne, kommer iPhone 16e til at være ret meget på niveau med sine dyrere ’søskende’. Det er mest på kamerafronten, at der er sparet lidt, mens hardwaren er kraftig nok til at kunne køre Apples bud på en AI-assistent – som dog ikke er nået så langt endnu.

Foto: Nikola Motors/PR

El-lastbil-producent Nikola kaster håndklædet i ringen. Den amerikanske startup, som blev børsnoteret sidelæns i 2020, har en meget kulørt historie bag sig, med svindel og fupvideoer og en karismatisk stifter, der blev idømt fire års fængsel. Hele den historie skrev jeg om i 2023. Salget af de el- og brint-drevne lastbiler kom aldrig til at rykke, og nu er kassen tom og en konkursbegæring det sidste skridt, fortæller Bloomberg.. Nikola var med i bølgen af meget hypede nye producenter af elbiler og nåede en markedsværdi på 193 mia. kr., inden der var færdige produkter at sælge. Siden har mange af de hypede selskaber været i økonomiske problemer – og i dansk kontekst er både Henrik Fiskers store bilprojekt og det stort anlagte svenske batteri-eventyr Northvolt ramt af konkurs.

Ugens anbefaling

Det er efterhånden meget svært at komme uden om Elon Musk, som jo både har nogle objektivt set meget imponerende erhvervsbedrifter på CV’et, og nu også er blevet en politisk magtfaktor globalt.

Hvis du ikke allerede har fået en solid overdosis, men gerne vil vide mere om manden bag overskrifterne. Så kan du kaste dig over Walter Isaacsons meget grundige biografi fra 2023, som også behandler de første, vilde måneder efter overtagelsen af Twitter i oktober 2022.

Bogen blev ved udgivelsen kritiseret for at være for Elon Musk-venlig, så der må man selv trække lidt fra og lægge til ud fra egne præferencer – især efter de seneste måneders udvikling i Elon Musk-sagaen.