Finans Tech

KÆRE LÆSER

Jeg var tilbage i start-nullerne involveret i revyen for fysikstuderende i København, selvom jeg ikke læste fysik og ikke forstod halvdelen af de jokes, der fløj rundt. Nogle af dem fik jeg forklaret af tålmodige fysikere. Men jeg kan huske ordet ’kvantefeltteori’ som udtryk for noget, der var virkelig langhåret og et skræmmebillede for de fysikstuderende. Og nu, 25 år senere, kunne jeg så bruge ordet i en artikel. Ovenikøbet ’topologisk kvantefeltteori’.

I fire historier er jeg nemlig dykket ned i udviklingen indenfor kvantecomputere og kvantematematik.

Kvantecomputere er efterhånden en gammel kending – selvom der stadig er noget tid til, at den kan bruges til noget i praksis. Nu begynder det tidspunkt bare at være mere synligt og konkret – måske om fem år. En kvantecomputer udnytter nogle helt særlige fænomener i kvantefysikken, så et atom kan være i en kvantetilstand, hvor den hverken er det ene eller det andet. Ved at bruge det som udgangspunkt for et regnestykke, kan kvantecomputeren arbejde ekstremt meget hurtigere end nutidens computere, fordi én kvantebit på den måde kan repræsentere et utal af kombinationer. Mens en almindelig bit i dagens computere kun kan være enten 1 eller 0.

Den nærmere kvantefysiske forklaring skal jeg ikke forsøge mig med her, for det er et af de områder, hvor jeg hurtigt kan indse mine egne begrænsninger – trods min tid med Fysikrevy-holdet.

Kvantecomputere har været fremtidens teknologi længe, men det, som stikker ud nu, er den stigende brug af kvantematematik. Altså en særlig gren af matematikken, som passer perfekt til kvantecomputere, og derfor har fået ny opmærksomhed de senere år. Som en slags opvarmning til den dag, vi faktisk har en kvantecomputer, der kan bruges i praksis. For kvantematematikken er lidt forenklet softwaren, der passer til den kommende hardware. Derfor giver det mening at udvikle de nye algoritmer i god tid, så vi er klar, når hardwaregennembruddet kommer.

Det viste sig så bare, at kvantematematik med fordel også kunne bruges til en række optimeringsopgaver – uden kvantecomputer. Den danske professor i kvantematematik, Jørgen Ellegaard Andersen, har for nyligt med sine kollegaer ført bevis for, at der er store gevinster på nogle typer af regneopgaver. Op til dobbelt så effektive resultater, i forhold til de sædvanlige algoritmer til optimering.

Det bliver nu allerede brugt hos Jyske Bank, som er blandt de første, der bruger kvantematematikken i praksis. Et forsøg, der kom i stand lidt tilfældigt, men som nu viser sig meget lovende.

Bent Dalager fra KPMG har med sine kollegaer også regnet på, hvordan brugen af kvantematematik vil kunne fjerne 25 pct. af alle kørte kilometer hos TDC’s mange servicevogne. En enorm potentiel forbedring og besparelse. Projektet er dog kun på tegnebrættet.

Den slags tal bør få de fleste større virksomheder, der arbejder med optimering, til at spærre øjnene op. Og sikre sig at konkurrenter ikke pludselig har fået en turboknap og løber hurtigere, fordi de var først til at bruge de nye og mere effektive optimeringsmetoder.

Udviklingen af kvantecomputeren – som de store tech-giganter og alle de store nationer kaster milliarder efter – kan sammenlignes med rumkapløbet i 1960’erne, forklarede Bent Dalager mig. For rumkapløbet kastede en hel masse ny teknologi af sig, som kunne bruges på mange andre områder.

Her er det så bare opdagelsen af, hvad kvantematematik kan gøre. Imens vi venter på kvantecomputeren.

Ugens nyheder

Tesla har igen været i modvind i den forløbne uge, mest i form af dårligt nyt fra Kina. Her har de kinesiske konkurrenter nemlig været fremme i skoene med selvkørende funktioner, så Tesla var nødt til at droppe merpris for den slags i Kina, og med nyt om lynhurtig opladning på 1000 kW fra BYD. Jeg skrev selv om Elon Musks valg af sensorer, og om potentialet for et stort problem for Tesla. Ved kun at bruge kameraer, hvor alle andre også bruger radar og i stigende grad lidar, har Tesla givet sig selv nogle blinde vinkler. Forskellen blev demonstreret i en ny video, hvor begrænsningerne ved kun at bruge kamera blev vist – men i nogle ret ekstreme situationer. Det kommende år vil vise, om andre selskaber kan overgå Teslas selvkørende systemer. På aktiefronten går det nu lidt op og ned, så måske er faldet ved at stabilisere sig.

Teslas Cybercab, en selvkørende taxa uden rat og pedaler, blev præsenteret i oktober sidste år. Det er dog stadig kun en prototype. Foto: PR

Nvidia holdt sin store GTC-konference - men nyhederne fra Jensen Huang i den store keynote skuffede en smule. Nvidia-aktien faldt i hvert fald med 3,4 pct. efterfølgende, og det udløste overskrifter som ’Er glansen gået af Jensen Huang?’ Meldingerne fra scenen gav dog et fint fingerpeg om det næste store satsningsområde for Nvidia: Robotter og selvkørende biler. Der er store forventninger til udbredelsen af robotter, som ved hjælp af kunstig intelligens kan interagere med mennesker på en helt anden måde end før. Og det marked vil Nvidia selvfølgelig gerne sætte sig på også.

Danske Milestone Systems kunne i forbindelse med Nvidia-konferencen præsentere et samarbejde med Nvidia. Milestone sælger software til især videoovervågning, og her skal en ny platform baseret på AI og Nvidias systemer hjælpe med bedre at forstå, hvad der sker på videobilleder. Dansk Erhverv glæder sig over det danske fingeraftryk på den globale tech-scene.

Google bruger 219 mia. kr. på cybersikkerhedsfirma. I sit største opkøb nogensinde har Google opslugt israelsk-fødte Wiz, der har blot 2000 ansatte. De er dermed over 100 mio. kr. værd pr. snude i Googles øjne. Sidste år forsøgte Google at købe Wiz, der sagde nej tak, men så blev tilbuddet hævet med 50 pct., og så gik handlen igennem.

Hackere fra Nordkorea stod bag verdens måske vildeste tyveri. I løbet af få minutter var der forsvundet kryptovaluta for 10 mia. kr. hos kryptofirmaet Bybit i Singapore. Pilen pegede hurtigt på statslige hackere fra Nordkorea, som de seneste år har tjent store milliardbeløb til det isolerede land. Nu går jagten på de mange ethereums, der blev stjålet, for kryptovaluta kan spores, indtil de bliver hvidvasket.

Apple-chef skælder de ansatte ud – manglende lancering af ny Siri er ’grimt’ og ’pinligt’. I sidste uge skrev jeg om Apples store problemer med at få indarbejdet kunstig intelligens, så de lovede lanceringer er blevet udskudt et år. Bloomberg har siden skrevet om de interne reaktioner hos Apple, og det er ikke kønt. Men var Steve Jobs stadig i live, havde skideballen nok været en hel del voldsommere. (Bloomberg)

Ugens anbefaling

Videoen, hvor en Tesla bliver snydt af et billede og en optisk illusion, og derfor kører ind i en flamingomur, har skabt en masse røre. Ikke mindst blandt dem, som mener, at Elon Musk aldrig kan begå fejl. Men manden bag videoen kører selv Tesla og er i øvrigt i gang med at købe en ny – til gengæld elsker han forsøg og videnskab. Mark Rober er ingeniør med kæmpestort I og har blandt andet arbejdet for Nasa, hvor han var med til at bygge Mars-bilen Curiosity. Siden 2011 har han lavet videoer på Youtube, hvor han bygger og tester alverdens vilde dimser. Det har givet ham 65 mio. følgere på Youtube og solide budgetter til videoerne. Har man en lille ingeniør i maven, eller savner underholdning af teknisk art til sine børn, er hans videoer anbefalet. For eksempel dem, hvor han bygger en forhindringsbane for jordegern i sin have og på den måde tester deres evner.