Finans Tech

KÆRE LÆSER

Der er sket en masse på den anden side af dammen i denne uge. Kvartalsregnskaber fra tech-giganterne, flere domme og rap over nallerne og Sam Altman, der nu opgiver at gøre OpenAI til et rent kommercielt selskab.

Men jeg vil i stedet i dette nyhedsbrev dvæle ved en dansk AI-supercomputer, der står et hemmeligt sted (som ikke er specielt hemmeligt, men det lyder dejlig mystisk på den måde).

Gefion-supercomputeren, betalt af Novo Nordisk Fonden og EIFO, blev indviet i oktober. Og der var så store armbevægelser, med Kong Frederik og tech-kongen Jensen Huang som trækplastre, at det næsten var uvirkeligt.

Supercomputere plejede at være en slags nørd-udgave af, hvem der nu havde bygget verdens højeste bygning. Og nu, med en donation på 700 mio. kr. fra de to fonde, var Gefion-supercomputeren stort set udråbt til at være svaret på alle Danmarks bønner.

Med andre ord – som journalist er det fristende at blive lidt mistænkelig, når der er så meget pomp og pragt. Og tilbage i oktober var Gefion ikke engang klar til første pilotprojekt. Det virkede både indlysende, at det var godt nyt for forskere og virksomheder. Men det var også enormt høje forventninger at lægge ud med.

Den gode nyhed er, at supercomputeren nu summer lystigt, og det derfor er blevet tid til at se helt konkret, hvad den skal bruges til.

Første store kommercielle kunde, som kan meldes ud offentligt, er medicinalfirmaet Lundbeck. Det har jeg skrevet mere om her.

Og fordelene ved at kunne leje sig ind på Gefion og de 1.528 H100-GPU’er fra Nvidia, er meget konkrete, forklarede forskningsdirektør Tarek Samad. At lede efter molekyler, som har de rette egenskaber til at blive kandidater til et nyt lægemiddel, ville tidligere kunne tage et år. Nu kan det gøres på uger.

Det er selvsagt en massiv forskel, men samtidig bliver det muligt at brede søgelyset ud mere bredt. Lundbeck kan nu gennemgå tusind gange flere forskellige molekyler i jagten på et nyt, banebrydende lægemiddel. Og gøre det meget hurtigere end tidligere.

Bedre medicin til dem med hjernesygdomme. Som også kan komme på markedet hurtigere. Det bliver næsten ikke bedre og mere samfundsnyttigt. Og kan selvsagt også give Lundbeck mere medvind i den internationale konkurrence.

Der kommer flere eksempler på virksomheder, der er blevet kunder hos Gefion, de følgende uger, forklarede Nadia Carlsten, da jeg talte med hende i løbet af ugen. Hun er leder af Danish Centre for AI Innovation, som driver Gefion.

Men jeg hæftede mig også ved noget andet, hun sagde – nemlig at hele supercomputerens kapacitet allerede er i brug. Faktisk kan bare ét projekt fra Københavns Universitet snildt få en af verdens største AI-supercomputere til at fyre på alle cylindre.

Med algoritmer til kunstig intelligens er der nærmest ingen grænser for, hvor meget computerkraft, man kan bruge. Så lige nu er der nok nogle forskere fra KU, som har en fest med adgang til hele maskinen, uden at skulle betale fuld pris, for det er en del af konceptet med Gefion.

Men med tiden, når der kommer flere kunder i gang, skal kapaciteten på den store regnemaskine deles mellem mange flere end i dag.

Det er dog ikke værre, end at der bare bliver købt nogle flere GPU’er, hvis der er mangel på regnekapacitet, som Nadia Carlsten forklarede. Der er åbenbart stadig en hotline til Nvidias salgsafdeling, for de meget eftertragtede AI-chips skal man normalt stille sig i kø for at få adgang til.

UGENS NYHEDER

Dansk AI-startup rejser 26 mio. kr. uden et produkt. Det var ikke helt på sit glatte ansigt, men det var heller ikke langt fra historierne fra USA, hvor en succesfuld stifter kunne få kastet milliarder efter sig til et nyt projekt, hvis det var noget med AI. Niels Martin Brøchner har tidligere bygget Contractbook op til en milliardværdi. Nu er han i gang med en ny startup, Paradox. Konceptet er at bruge AI til at udlede og koncentrere relevant viden fra og om en virksomhed. Så ledelsen ved, hvad der egentlig foregår.

Tech-giganterne kom med regnskab. Her kårede jeg vindere og tabere, blandt andet med en forklaring på, hvordan Google kunne få et overskud på 226 mia. kr. på et kvartal. En ret spændende udvikling var den juridiske skideballe til Apple, som ikke havde levet op til en dom om App Store, som Apple ellers generelt endte som vinder af. Det var forbudt, at Apple begrænsede app-udviklernes mulighed for at pege kunder til fx egen hjemmeside, så de kunne betale der. Nu kommer der – selvfølgelig – også et gruppesøgsmål fra de app-udviklere, der gik glip af indtjening i al den tid, Apple gjorde noget ulovligt. (Engadget)

Metas regnskab var som sædvanligt fyldt med store tal – jeg lavede fire nedslag her. For eksempel om Mark Zuckerbergs store vision, metaverset, som Meta løbende investerer tungt i at udvikle, foreløbigt uden noget særligt afkast. I løbet af det seneste år har Meta brugt 119 mia. kr. på den satsning. Og tallet stiger.

Nedjustering fra NNIT. Der var også regnskaber fra danske it-selskaber i den forløbne uge. Mest dramatik var der hos NNIT, som måtte nedjustere væksten for hele året fra 7-10 pct. til nu 0-5 pct. Det skete efter et første kvartal, hvor omsætningen uden opkøb gik lidt tilbage. Der er kommet en forsigtighed hos kunderne, fordi der er en generel usikkerhed, lød forklaringen. Og så udskyder de it-projekterne.

Hos Netcompany var der stadig vækst, 9 pct., og det var især i salget til EU-institutioner og de sydeuropæiske lande. Her blev der hevet 19 pct. flere euro ind end for et år siden. Opkøbet af Intrasoft har vist sig at være en god investering for Netcompany, og den del af koncernen leverer nu 36 pct. af den samlede omsætning. Blandt andet ved at sælge it-systemer til at håndtere told. Som jo er oppe i tiden.

Sam Altman vil gerne gøre OpenAI til et rent kommercielt selskab - men det gik ikke så godt. Foto: Jason Redmond/AFP

OpenAI dropper kommercielt spor – var det Elon Musks skyld? OpenAI begyndte som et slags forskningsprojekt, ramte en guldåre med ChatGPT og blev gift med Microsoft. Nu vil Sam Altman gerne både slippe de snævre rammer som non-profit og løsne båndene til Microsoft. Det må han dog opgive lige nu, for juraen – og Elon Musk – har spændt ben for den plan. OpenAI skal dog gøres til et mere kommercielt selskab, men skal stadig styres af den overliggende non-profit, lyder planen nu. (Financial Times)

Dine medarbejdere sparer meget mindre tid, end du tror, ved at bruge AI-værktøjer. Sådan lyder et opsigtsvækkende resultat fra danske forskere, der har studeret de forventede gevinster ved AI-effektivisering af det daglige arbejde. Halvandet minut pr. time er gevinsten ifølge studiet, hvor 25.000 danskere indgik. (Version2)

Waymo sætter turbo på robottaxa-produktion. Med Elon Musk i fuld gang med at rulle selvkørende Tesla Model Y ud i Houston, har Google-selskabet Waymo fået travlt med at skrue op for produktionen af selvkørende taxaer. Waymo har opnået det, Elon Musk har talt om i mange år, men med begrænsning i, hvor bilerne kan køre. Waymo er nu i fire byer i USA, og ruller ud i tre nye næste år. Der er derfor brug for tusindvis af nye Waymo-biler. (Techcrunch)

UGENS ANBEFALING

Der bliver skrevet meget om Elon Musk – også i mit lille nyhedsbrev. Men det, han har gang i, har også en skala, som ikke kan sammenlignes med noget herhjemme. Jyllands-Posten USA-korrespondent Jørgen Ullerup har været på besøg i en lille by i Texas, helt nede ved grænsen til Mexico, hvor Elon Musk er ved at overtage det hele. Han har købt næsten alle huse i byen og er i gang med at omdøbe vejene. Byen vil han omdøbe til Starbase, for den huser nemlig en af SpaceX’s opsendelsesramper. Miljøforkæmperne, der kæmper imod, har ikke meget medvind. Min kollega Iben Schmidt besøgte i november i øvrigt en anden by i Texas, som Elon Musk også har overtaget og gjort til hovedkvarter for flere af sine virksomheder. Begge historier viser helt konkret, hvordan han rykker. (Jyllands-Posten / Finans)