Finans Tech

KÆRE LÆSER

Hvis du har nogle kilometer på tælleren, kan du måske huske det øjeblik, da Steve Jobs præsenterede det helt nye koncept – en iPhone – i januar 2007. Det var et soleklart sporskifte i teknologiverdenen, selvom det selvfølgelig først er senere, vi for alvor kunne se, hvor meget nyt iPhone-innovationerne åbnede for.

Det samme kan man sige om lanceringen af ChatGPT i slutningen af november 2022, selvom det mere var et rygte, der spredte sig i løbet af dage og uger om en ny, fascinerende måde at bruge kunstig intelligens på.

Men mange skift sker mere som tektoniske plader, der langsomt rykker mod eller fra hinanden. En forudsigelig bevægelse, men hvor det stadig er svært at forudsige, hvornår det fører til et jordskælv. Eller en vulkan. Som når selvkørende biler en dag rammer et sweet spot og breder sig, og dermed fjerner jobbet ’chauffør’ med et snuptag. Eller når en tech-virksomhed, der tidligere var toppen af poppen, begynder at falde fra tinderne.

Et af de skift, som analytikere sidder og holder øje med, er om Google kan beholde sin status som den store ledvogter på internettet. Altså sin gennem årtier massive dominans i søgning på nettet.

Ligesom på andre områder, hvor kunstig intelligens forventes at gå ind og overtage en opgave, er der en slags nervøs stemning, lyder det fra analytikerne. Alle de kloge hoveder har lavet en fremskrivning, der viser, at skiftet vil komme. Og nu sidder man og venter på tegn på, at det begynder at ske.

Sådan et tegn kom i sidste uge, da Apple-direktøren Eddy Cue skulle vidne i en af retssagerne mod Google, som kører i USA i øjeblikket. I denne sag er Google allerede blevet dømt skyldig i at have misbrugt sin dominerende position på markedet for søgemaskiner. Så dagene i retten handler lige nu om udmåling af straf – og her fik Eddy Cue sagt noget, der på få øjeblikke fjernede knap 1.000 mia. kr. værdi fra Google. Et fald i aktiekursen på over ni procent.

Han berettede, at Apple i april kunne se, at der blev søgt mindre med Googles søgemaskine end tidligere i browseren Safari. Det første fald i 22 år. Og det blev lynhurtigt udlagt af markedet som det første bevis for, at Googles søgemaskine mister terræn til ChatGPT og andre AI-baserede chatbots og søgemaskiner.

Om det er den korrekte udlægning, er lidt sværere at gennemskue, og Apple har også en dobbeltrolle, fordi Google hvert år sender omkring 140 mia. kr. til Apple. Som tak for at Googles søgemaskine er standard i Safari og på Apples enheder som iPhones.

Jeg skrev en historie om den pludseligt faldende tiltro til Googles ellers fabelagtigt lukrative forretning med søgemaskinen. Men det er blot ét nedslag. Vi kommer til at se meget mere af den slags, i små og store ’blip’, i takt med at det store skift langsomt bevæger sig fremad.

Konklusionen kan også være, at der faktisk ikke sker det helt store, eller at det sker meget langsomt. Google har været nærmest enerådende i 25 år, og den vane sletter man ikke lige hos hele verdens befolkning med et fingerknips.

På samme måde bliver behovet for computerkraft til kunstig intelligens måske også lavere end forudset, hvis skiftet går langsommere end ventet. Microsoft har for eksempel skåret i budgetterne for udbygning af datacentre.

Og det bringer mig til en tilføjelse til det, jeg skrev i dette nyhedsbrev i sidste uge. Jeg glædede mig over, at den danske AI-supercomputer Gefion kunne annoncere Lundbeck som ny, stor kunde, for det havde været småt med konkrete meldinger om virksomheder, der brugte Gefion. Der er en stribe andre annonceringer på vej, sagde Nadia Carlsten til mig i den anledning. Hun er leder af Danish Centre for AI Innovation og dermed Gefion.

Dagen efter kom tech-mediet Version2 med en historie om Gefion, der pegede i en anden retning. Her var fokus på forskningsprojekter, og en stribe AI-professorer forklarede, at de ikke brugte Gefion, og at det ikke var relevant for dem, eller for dyrt. Der må heller ikke endnu køre såkaldte registerdata på computeren, hvilket stopper en del projekter. I forhold til de private kunder har Nadia Carlsten fortalt i en podcast med Børsens Niels Lunde, at det er sværere end forventet at få bid hos virksomhederne.

Tiden må vise, om de 700 mio. kr. som Novo Nordisk Fonden og EIFO har doneret til Gefion-projektet var den rigtige idé. Måske handler det – som én professor siger til Version2 – mest om at give Novo Nordisk adgang til regnekraft. For netop medicinalselskaber kan få rigtig meget ud af AI-beregninger på den store klinge, som Lundbeck-aftalen også viser.

At det er en fordel for Danmark at have en solid supercomputer på egen grund, synes indlysende. Især når den er betalt med en donation fra den hovedrige Novo-fond. Men det er også relevant, om forretningsmodellen er skruet sådan sammen, at mange forskellige virksomheder kan se en fordel i at leje sig ind. Og spændende at følge, om manglen på adgang til AI-regnekraft måske blev overvurderet?

Det kan også handle om, at det lige tager lidt tid – både for kunder og for Gefion som leverandør – at opdage mulighederne. At teknologiskiftet til at bruge AI i storskala hos danske virksomheder går langsommere, end mange forventede. Nu kan vi så sidde og holde øje med tegn på, hvordan det går med det skift. Men nu er tilbuddet der i hvert fald.

UGENS NYHEDER

Danske Weibel får kæmpeordre på radar til droner. En årelang satsning giver nu pote hos Weibel, som nu har landet en ordre på 500 mio. kr. fra norske Kongsberg, en stor producent af våbensystemer. Weibel omsatte sidste år for 526 mio. kr., så det er en ordre, der kan mærkes.

Grok går folkemords-amok. Chatbotten fra Elon Musks selskab xAI begyndte onsdag pludselig at tale om et påstået folkemord imod hvide i Sydafrika. En fortælling, som Donald Trump lige nu også dyrker, blandt andet ved at tilbyde hvide sydafrikanere asyl i USA. Hvad der præcist er sket ved kun xAI, men tilsyneladende blev Grok-chatbotten meget kluntet instrueret i at bringe emnet mere op – og det førte så til, at Grok bragte ’hvidt folkemord’ på banen i spørgsmål om noget helt andet. (NBC News)

OpenAI og Microsoft genforhandler deres partnerskab. Efter at have forsøgt at blive et rent kommercielt selskab, uden held, er Sam Altman nu gået i gang med at forhandle med Microsoft, så de kan få nye vilkår i partnerskabet. De to selskaber er tæt bundet sammen i dag, men aftalen løber kun til 2030, hvorefter Microsoft kan miste adgang til OpenAI’s teknologi. Den nye aftale skal også bane vej for en børsnotering, der kan give OpenAI et nyt multimilliard-tilskud, som ny benzin i den hidsige konkurrence mellem AI-selskaberne. (Financial Times)

Microsoft fyrer tre procent af alle ansatte. Det går absolut strålende for Microsoft, som efter seneste regnskab igen er verdens mest værdifulde selskab. Men nu bliver der skåret 6.000 ansatte væk, ud af 228.000. Microsoft-aktien er steget med 14 pct. siden kvartalsregnskabet blev fremlagt den 30. april, og en slankere organisation er altid godt nyt hos investorerne. (CNBC)

Google skyder penge i tre nye atomkraftværker. Store datacentre fyldt med glubske AI-chips kræver strøm, og atomkraft er blevet hot hos tech-giganterne. Tidligere har Microsoft lavet aftaler om at genåbne et nedlagt atomkraftværk, og nu har Google sat sparekronerne i et projekt, der skal munde ud i tre nye atomkraftværker, lidt mindre end et klassisk atomkraftværk, som skal placeres ved tre datacentre. (Techcrunch)

AirBnB udvider med alt fra madlavning til tourguides. Nu er det ikke bare et sted at sove, du kan booke hos AirBnB, men også en, der kan komme forbi og sætte dit hår eller lave mad til dig. Tanken er, at service-delen af AirBnB skal blive noget, vi bruger til daglig, ikke kun når vi rejser. (Bloomberg)

Meta vinder over spionfirmaet NSO og får 1,1 mia. kr. i erstatning. I en historisk sag har Facebook-koncernen Meta fået erstatning for, at det israelske selskab NSO hackede Whatsapp. Men det er også NSO’s forretningsmodel: Finde huller og sårbarheder i telefoner og software, så man kan få adgang til alle data og lytte med via mikrofonen. Den slags bliver brugt af ’de gode’ til at afsløre terror og kriminelle. Men også af ’de onde’, for eksempel regimer, der jagter kritiske journalister. Når Edward Snowden lægger sin telefon i hotellets køleskab, hvis han skal tale med en journalist, er det på grund af selskaber som NSO, for det er umuligt at beskytte sig helt imod den slags hacking.

UGENS ANBEFALING

Som Grok-historien lidt længere oppe viser, går vi en tid i møde, hvor det bliver ret afgørende, om vi kan stole på svarene fra en AI-chatbot, og hvor vi får brug for gennemsigtighed i forhold til, hvad der bliver lagt ind af styring og ’ført hånd’ fra chatbottens skabere.

Her skulle man jo tro, at teknologien løbende ville blive bedre og bedre, i takt med at vi får mere regnekraft og kan proppe (endnu) flere data ind, og vi som brugere også bliver bedre til at forstå, hvad der virker. Men en tankevækkende artikel fra New York Times beskriver, hvordan svarene fra AI-chatbots faktisk bliver dårligere og dårligere. I hvert fald målt på, hvor ofte den kunstige intelligens ’hallucinerer’, altså opfinder et svar.

Problemet er generelt, men eksemplet her er en test med OpenAI’s AI-modeller. I en test med spørgsmål om kendte personer opfandt den nyeste model, o3, sine egne fakta hver tredje gang. En fordobling i forhold til den forrige model, o1. Og en ny, nedskaleret model, o4-mini, kom med falske fakta i næsten hvert andet svar. Det er vi måske vant til at tage højde for som private brugere, men skal disse systemer bruges professionelt i en virksomhed, bliver det et langt større problem.