Finans Tech

KÆRE LÆSER

Forestil dig at få tilbudt knap 10 mia. kr. for at skifte job. Du skal lave det samme som før, sådan cirka, bare for et andet selskab. Og så sige nej.

Tech-verdenen er for vild.

Nogle gange på den gode måde, nogle gange på den dårlige – og nogle gange bare på den vilde måde.

Historien om de næsten 10 mia. kr. i løn og bonus og aktier til én person er fra Mark Zuckerbergs store hvervekampagne, hvor han personligt kontakter AI-eksperter, han gerne vil have med i den nye division for kunstig intelligens, han er ved at bygge hos Meta.

Ifølge Wall Street Journal har Zuckerberg været på hugst i alle de store AI-selskaber, med tilbud om 650 mio. kr. i bonus til nøglemedarbejdere hos OpenAI, for eksempel. Men mest vild var historien om Thinking Machines, det nye AI-selskab, som Mira Murati står bag. Hun er tidligere teknisk direktør hos OpenAI og har i sit nye selskab omkring 50 ansatte nu, og har allerede rejst 13 milliarder kroner i venturekapital.

Her har Mark Zuckerberg så forsøgt at hverve AI-eksperter, som han rigtig gerne ville have fat i. Først kom historien ud om et tilbud på én milliard dollars, siden en historie om halvanden milliard dollars, altså næsten ti milliarder kroner, som en af medstifterne af selskabet blev tilbudt - men altså sagde nej til. Alle hos Thinking Machines sagde faktisk nej.

Den endelige bonus, som ville blive udbetalt over seks år, ville afhænge af, om Metas aktiekurs steg som forventet og dermed måske ikke helt ramme 10 mia. kr. Men selv hvis vi halverer tallet, til fem mia. kr., er det svært at forstå, at et enkelt menneske kan være så vigtigt, at Mark Zuckerberg vil bruge den slags penge som lokkemad.

Indtil man læser Mark Zuckerbergs seneste manifest, der selvfølgelig handler om kunstig intelligens. Eller superintelligens, som Mark Zuckerberg har valgt at kalde konceptet.

Siden Zuckerberg som studerende på Harvard forsøgte sig med forskellige startup-projekter og ramte plet med TheFacebook, har han offentliggjort et manifest fem gange, der alle udpegede en ny kurs. For eksempel i 2012, da Facebook var ved at blive kørt bagud af hele skiftet til smartphones og Mark Zuckerberg råbte ’alle mand på dæk’. Eller mest markant i 2021, da han skiftede navn på sit selskab til Meta og kastede alt ind på at blive førende i metaverset, herunder virtual reality og videobriller. Den satsning har foreløbigt givet Meta en samlet regning på 450 mia. kr., målt på de underskud, som Meta-divisionen Reality Labs har haft siden 2021.

Nu handler det altså om AI. Selvfølgelig, fristes man til at sige, og Meta har også i mange år brugt kunstig intelligens i sin forretning. Men da ChatGPT brød løs, og Mark Zuckerberg forsøgte at være med i den klub med AI-modellen Llama, blev det lidt en fuser. Selvom Llama blev gjort til open-source, altså en gratis teknologi, som alle måtte downloade og bruge frit.

Med ubegrænset magt over Meta, og med sin legendariske evne til at vende næsen i en ny retning og så satse massivt, var det næsten til at forudsige, at Zuckerberg ikke bare ville give op. Og måske vil analysen i eftertiden lyde, at hvervekampagnen med det store checkhæfte var det helt rigtige. Ligesom det nu står klart, at det var virkelig fornuftigt at købe Instagram for seks mia. kr. og Whatsapp for hele 128 mia. kr. – selvom det virkede som rent galskab i øjeblikket.

Tilbage står bare spørgsmålet – ville du skifte job og arbejde for Mark Zuckerberg, hvis du fik 10 mia. kr. for det? Eller ville du bede om mere?

NYHEDER

På grund af sommerferie går jeg lidt længere tilbage end en uge. Kort fortalt skete der en masse i juli, men samtidig ikke noget, der fik jorden til at skælve.

OpenAI lancerer to nye AI-modeller, som alle kan hente ned og pille ved og træne på egne data. Efter seks år med fuld lukkethed omkring sine AI-modeller – altså ’motoren’ bag for eksempel ChatGPT – har OpenAI nu tilladt sig selv lidt mere åbenhed. Det sker med de små, slanke AI-modeller gpt-oss-120b og gpt-oss-20b, som også giver adgang til at pille ved vægtene, altså den afvejning, der sker inde i maskinrummet, når der skal skabes et svar. Kinesiske Deepseek kom med noget tilsvarende i januar, og siden har Kina været foran på den front. Det har sat OpenAI under pres – men der er også en større konflikt i hele konstruktionen bag OpenAI. Det kan du læse om i min analyse.

Danmark får kvantecomputer til 600 mio. kr. Med penge fra Novo Nordisk Fonden og Eifo bliver der nu købt en kvantecomputer fra amerikanske Atom Computing, med Microsoft som softwarepartner. Den får navnet Magne, for kvantecomputere er en helt anden teknologi end normale computere, med potentielt meget store kræfter. Det er godt nyt for det lovende danske kvantemiljø, for selvom kvantecomputere ikke er en helt færdigudviklet teknologi, er det her et slags mellemtrin, som virksomheder og forskere kan ’øve’ sig på. Novo Nordisk Fonden har i øvrigt også et andet, mere langsigtet projekt, der skal munde ud i en kvantecomputer i fuld skala – men der er et stykke vej endnu. Jeg skrev i øvrigt i juni om, at noget var på vej på kvanteområdet, da QuNorth, selskabet bag den nye Magne-computer, blev registreret.

Nvidias danske afdeling er diskret, men en stor succes. Det er ikke så kendt, at Nvidia har en afdeling i Roskilde, men gennem opkøb er dansk ekspertise i optisk kommunikation tilbage fra NKT’s satsning på Giga endt hos Nvidia. Den danske afdeling vokser hurtigt og har nu over 100 ansatte, ligesom regnskabet – der mest er intern bogføring hos Nvidia – viser kraftig vækst.

Tesla kører videre med robotaxi-udrulning, men stadig med menneske-sikkerhedschauffør. Siden 22. juni har Tesla været i gang med en meget afgørende lancering i den virkelige verden: Selvkørende taxaer. Men indtil videre stadig kun med en håndfuld biler, med et menneske i hver bil til at gribe ind, når der opstår en farlig situation – og kun med i snit 33 kilometer kørt om dagen pr. bil. Jeg skrev en analyse af robotaxi-lanceringen, som er nødt til hurtigt at vise forbedringer, hvis Teslas ekstreme værdi på børsen skal give nogen mening. Imens lover Elon Musk ’hyper-eksponentiel vækst’, og at halvdelen af USA’s befolkning vil være dækket inden nytår.

Selvkørende taxaer i Europa på vej – med kinesisk teknologi. Siden robotaxi-lanceringen er det i øvrigt meldt ud, at både Uber og Lyft har teamet op med kinesiske leverandører af selvkørende teknologi – Uber med Momenta og Lyft med Baidu. Lyft vil lancere selvkørende taxaer i Tyskland og Storbritannien næste år, og Uber har ikke afsløret land, men har meldt ud, at det sker tidligt næste år. (New York Times)

Der er så mange OpenAI-nyheder, at jeg lige samler dem her:

Andre AI-selskaber kan også være med på kapitalfronten:

UGENS ANBEFALING

Ligesom tech-branchen har kastet al energi og utrolige mængder penge ind i AI-kampen, og med tiden vil efterlade nogle af nutidens vindere som tabere, står bilbranchen også overfor nogle store skift, og med potentiale for store tabere de kommende år.

Og hos en krumtap i ikke bare tysk, men også europæisk økonomi, er krisen ved at blive alvorlig. Selvom Volkswagen-koncernen har stor succes med elbiler i Danmark, er det ikke tilfældet i resten af verden. Og oveni rammer tabet af det kinesiske marked, told fra Trump og en historisk bagage, som gør det svært at skære til og rykke hurtigt i den tunge koncern.

I en (gratis) video fra Financial Times bliver alle Volkswagens problemer rullet op henover 35 minutter. Og selv hvis man ikke går op i biler, er det en interessant – og måske også lidt skræmmende – historie om mulig økonomisk nedtur i Europa. For det går mildt sagt heller ikke godt hos franske Stellantis, der står bag Citroën, Peugeot, Fiat og Opel.

I den lidt mere muntre ende kan jeg også lige anbefale en video fra Schøtministeriet – komikeren Michael Schøts faste fredagsindslag. Her rister han nemlig politikernes reaktion på ønsket om at frigøre Danmark fra amerikansk tech-afhængighed. Kort resumé: Microsoft Office hos en kommune – uha, det skal skiftes ud med LibreOffice. Men Palantirs AI-system til at håndtere alle politiets fortrolige data – ja, den er fin.