Finans Tech

KÆRE LÆSER

»Jeg spørger lige chatten.«

Det er blevet hverdag at spørge chatten – ChatGPT – om stort og småt, ikke bare hos unge og first-movers, men også i dansk erhvervsliv generelt.

Senest viser en ny måling fra Dansk Erhverv, at 70 pct. af deres medlemsvirksomheder bruger AI-værktøjer i dag. Og virksomhederne er en ret bred skare indenfor alverdens brancher.

Det er måske ikke specielt overraskende, men det er altid interessant at se nogle nye nedslag i udviklingen. For der er godt nok mange bud på, hvordan det går. Den ene dag er danske virksomheder helt bagud i forhold til resten af verden, og den næste dag går det strålende.

I januar skrev jeg for eksempel om, hvordan danske kontorarbejdere er langt bagud i forhold til lignende faggrupper i resten af Europa, på baggrund af en rapport fra Boston Consulting Group.

Og for to ugers tid siden kom der en opsigtsvækkende rapport fra MIT, der kastede mere grus i den ellers så velsmurte AI-hype-maskine. Her er en af konklusionerne, ud fra blandt andet en gennemgang af 300 konkrete AI-projekter hos større virksomheder, at 95 pct. af dem aldrig gav nogen mærkbar effekt eller blev droppet undervejs.

Den konklusion blev debatteret på TechBBQ, hvor AI-iværksættere forklarede, at det var mennesker og bureaukrati, der spærrer i de store virksomheder – ikke selve teknologien.

Samtidig har forskere fra Stanford vist, hvordan arbejdsmarkedet ændrer sig – et skift, der ret præcist kom efter lanceringen af ChatGPT. Ud fra officielle amerikanske tal for beskæftigelse, kunne forskerne vise, at antallet af unge ansatte under 30 – og især de yngste – daler markant på områder, hvor kunstig intelligens har haft størst betydning. Særligt indenfor softwareudvikling, hvor AI-værktøjer kan løse mange rutineopgaver i dag. Her er antallet af beskæftigede 22-25-årige faldet med næsten 20 pct. siden ChatGPT blev født. Mens dem med lidt mere erfaring ikke er påvirket, men har set en stigning på mellem 5 og 10 pct.

I juli kom der en større dansk undersøgelse, som viste en gevinst ved at bruge AI-chatbots på beskedne 2,8 pct. Den konklusion har min kollega Anne Sofie Thrane skrevet om og har samtidig talt med Lomax, kendt for at sælge kontorartikler, om erfaringerne med at rulle kunstig intelligens ud.

Puha. Det stak i mange forskellige retninger, så hvis du synes, det er svært at konkludere noget helt overordnet, er du lovlig undskyldt.

Jeg vil slutte med at citere Jakob Ellemann-Jensen, der er vicedirektør i Dansk Erhverv og har ansvaret for blandt andet digitalisering og teknologi. På hans kontor står der nogle billeder, der ikke er blevet hængt op.

»De bliver jo ikke hængt op, bare fordi jeg går ud og køber en hammer. Man skal vide, hvordan man skal bruge et værktøj, og hvad man vil bruge det til,« sagde han, som en parallel til, hvordan man kan fejle i virksomheder ved at fokusere for meget på selve AI-værktøjerne og glemme hele processen udenom.

Det budskab havde jeg nogle dage forinden også fået fra Daniel Bakh, AI-iværksætter og direktør for Fullview, som jeg talte med på TechBBQ.

Hos nogle virksomheder bliver der skubbet på fra bestyrelse og direktion for, at virksomheden skal med på AI-bølgen. Og så bliver der bare købt noget ind, uden den store plan for, hvad man vil opnå, fortalte han, ud fra sin erfaring med at sælge sit eget AI-produkt til virksomheder.

Vi er stadig i den lidt usikre, spæde start. Men mon ikke de næste par år bliver der, hvor mange begynder at finde den rigtige opskrift på, hvordan kunstig intelligens kan hjælpe os en hel masse i arbejdslivet og som virksomhed. Hvor vi ikke bare stirrer på den hammer, der er købt ind, men lærer alle medarbejdere at bruge den.

UGENS NYHEDER

Google undgår den helt hårde straf, hvor selskabet skulle splittes op. Dommen er faldet i en banebrydende sag mod Google i hjemlandet USA, hvor Google sidste år blev dømt skyldig i at have misbrugt sin monopol-lignende position indenfor søgning på nettet. Dengang var det en mulighed, at Google for eksempel skulle tvinges til at sælge browseren Chrome og platformen Android fra.

Men dommen endte mildere: Google skal dele data fra sin søgemaskine med konkurrenter og må i fem år ikke lave eksklusive aftaler, hvor andre selskaber får penge for kun at tilbyde Googles søgemaskine, fx på iPhone. Google må stadig godt betale disse selskaber for distribution, for et forbud ville have for store konsekvenser hos andre, lød dommerens argument. Apple modtager således omkring 130 mia. kr. om året fra Google. Samtidig har udbredelsen af AI-chatbots som en konkurrent til søgemaskinen også ændret på markedet, og derfor er det ikke længere så relevant at gribe hårdt ind, skriver dommeren. Læs den korte version hos Finans og den lange version hos Wall Street Journal.

Mere Google: I sidste uge lancerede Google en stribe nye produkter – herunder den opdaterede billedgenerator i Gemini, som først var lanceret ’undercover’ med navnet Nano Banana og havde vakt opsigt allerede der. Med Nano Banana er AI-billedredigering rykket op på et nyt niveau, hvor det efterhånden er helt umuligt at vide, hvad man skal tro på. For realismen er høj, samtidig med at det aldrig har været nemmere at ændre et billede. Google tilføjer dog et digitalt vandmærke til billederne, så de kan afsløres som AI-skabte.

Billedet herover er AI-genereret, skabt med Google Gemini. Men ud fra et billede af personen, bare fra en anden vinkel. Det rykker hurtigt nu. Foto: AI-skabt af Gemini

Ni sekunders fjernsyn = ét opslag på Googles AI-chatbot – eller hvad? Min kollega Anne Sofie Thrane har kigget nærmere på en anden nyhed fra Google, nemlig den om strømforbruget når man bruger chatbotten Gemini. Meldingen fra Google er kort fortalt, at mængden af strøm til ét opslag på Gemini svarer til at have sit tv tændt i ni sekunder. Men virkeligheden er lidt mere kompliceret, forklarer en ekspert på området.

TechBBQ bankede afsted i sidste uge – og denne gang var USA ikke det forjættede land. Silicon Valley var i to dage flyttet til Bella Center på Amager, men danske tech-iværksættere drømmer ikke i samme grad som tidligere om at flytte til Silicon Valley, skriver min kollega Anne Sofie Thrane i sin reportage.

Anthropic rejser 83 mia. kr. og rammer markedsværdi på 1.173 mia. kr. Der er stadig gang i de store checkhæfter hos investorerne, der lugter AI-guld. Og samtidig er det rasende dyrt at drive de store AI-modeller og købe computerkraft, så der er brug for kapital. Anthropic er i top fem over AI-selskaber, med OpenAI som en klar nummer 1, men viser med denne voldsomme kapitalrejsning økonomiske tænder efter OpenAI’s vilde venture-ridt. Markedsværdien svarer nu i øvrigt næsten til værdien af Novo Nordisk. (CNBC)

Trump-familien blev lige 5 mia. dollars rigere ved at sætte kryptovaluta til salg. Under valgkampen sidste år lancerede Trump-familien kryptovalutaen WLFI, som står for World Liberty Financial. Nu er den sendt ud i fri handel, hvilket har værdisat Donald Trump og hans børns andel af kryptovalutaen til 34 mia. kr. Det er fugle på taget, som næppe alle kan realiseres – men alene de indtægter, familien får ved at tage en andel af alle transaktioner med WLFI, er foreløbigt løbet op i 3,4 mia. kr., ifølge Reuters udregninger. (Reuters)

UGENS ANBEFALING

Hvis du ikke har brug for lange analyser, men snarere en slags nyhedsartikler på lyd, er podcasten Tech Brew Ride Home måske noget for dig. Den er amerikansk, så fokus ligger selvfølgelig på de amerikanske tech-giganter og markeder. Fordelen er især, at den udkommer til køre-hjem-tid i USA, hvilket vil sige køre-på-arbejde-tid i Danmark næste dag, alle hverdage. I løbet af 15-20 minutter kommer den lige rundt om de største overskrifter fra tech-miljøet, baseret på hvad alle de etablerede amerikanske medier skriver.