Finans Tech

KÆRE LÆSER

Jeg er for ung til Apollo-missionerne, men jeg kan tydeligt huske rumfærge-opsendelserne i 1980’erne og 90’erne. Selve rumfærgen, der kunne rumme syv astronauter og en enorm mængde last, monteret på den gigantiske orange brændstoftank med en raket på hver side. Og brølet og flammehavet, når hele baduljen lettede fra jorden, med kurs mod rummet. En amerikansk teknologi-magtdemonstration. Og – fandt jeg senere ud af – et absurd dyrt transportmiddel, hvor hver eneste opsendelse i snit kostede over 10 mia. kr. Rumfærgen blev derfor sendt på pension i 2011.

Dengang var det umuligt at forestille sig, at Nasa ville besøge Danmark for at prøve at få små danske startups til at opfinde ny teknologi til næste store mission: At etablere en base på Månen og siden på Mars.

Men siden rumfærgen fløj, er der sket uendeligt meget med rumfart. Elon Musk har gjort raketopsendelser til dagligdag – og utroligt meget billigere end tidligere, cirka en faktor 20 lavere end med rumfærgen. Små og store startups over hele Europa og USA arbejder på at give SpaceX konkurrence og udvikler egne raketter og raketmotorer – blandt andet i Hvidovre, hvor britiske Orbex har en afdeling.

Rumfart og rumteknologi er blevet noget, som alle mulige aktører i dag kan bidrage til – fra små bitte startups, til de store, etablerede danske selskaber, som måske aldrig havde troet, at de skulle arbejde med rumfart, men som har teknologier, der kan bruges til for eksempel månebasen.

Det har jeg skrevet et par artikler om, for udover at jeg personligt finder det vildt fascinerende, er der også en økonomisk gulerod: Det er et område, der er i vild vækst. En tredobling i løbet af de næste ti år, så det globale marked i 2035 rammer 11.000 mia. kr., ifølge en vurdering fra McKinsey.

Og den gode nyhed er, at man ikke længere skal hedde Boeing eller Lockheed Martin eller Airbus for at have en chance for at levere noget, der kan bruges i fremtidens rummissioner.

Både Nasa og europæiske ESA arbejder meget intensivt på at få små startups involveret også, inden for alverdens teknologiområder. Det har jeg skrevet om her – med den bagvedliggende forklaring fra Nasas udsendte medarbejder i Danmark. Inklusiv hvorfor vi overhovedet skal bruge kræfter på at rejse til Mars og bygge baser der.

I går kom også nyheden fra blandt andet forskere fra DTU om, at der er fundet liv på Mars – eller i hvert fald kraftige indicier på, at der har været organisk materiale tidligere. Det understreger kun argumenterne for at rejse derop.

Men mere jordnært: Rumteknologi handler ikke kun om de helt store, fascinerende projekter og brølende raketter, men også en hel syndflod af mere eller mindre sexede ingeniør-udfordringer. For eksempel at opfinde et energisystem, der fungerer på Månen, eller en motor, der kan køre uden jordens tyngdekraft.

Det kræver så meget innovation, at det også vil kaste en masse nyt af sig til mere jordnære formål. Som i sig selv kan blive en god forretning.

Næste dimension er så alt det, der bliver muligt, hvis vi i løbet af 10 eller 20 år har formået at gøre opsendelser til rummet til ren rutine. Og her bliver det måske lidt sci-fi, men kun lidt: Vi kan nemlig ende med fabrikker i rummet, måske fordi særlige typer medicin kun kan produceres ved vægtløshed. Eller vi kan flytte vores datacentre derop, fordi det bare er meget mere bæredygtigt. I hvert fald ifølge nogle af de rum-eksperter, jeg har talt med eller hørt på, i forbindelse med artiklerne.

Der er allerede en række lovende startups – samt nogle mere etablerede selskaber – i den lille danske rumindustri. Jeg har talt med Spaceline fra Odense, som bevæger sig lidt på kanten af rummet, for de sender balloner op i stratosfæren. Men de bruger satellit-teknologi udviklet til rummet på en ny måde, som for eksempel kan gøre det langt billigere at overvåge de danske farvande. Hvis nu man gerne vil holde øje med, hvilke skibe der interesserer sig for kritisk infrastruktur.

Vi er helt sikkert i de tidlige dage. Og der går helt sikkert ret mange år, før menneskeheden har etableret en beboet base på Mars. Men det er nu, at alle de nye muligheder begynder at folde sig ud. Og kan blive til spændende kommercielle eventyr.

UGENS NYHEDER

Oracle tegner kontrakt på 1.900 mia. kr. med OpenAI og eksploderer på børsen. Indtil nu har OpenAI og Microsoft været et tæt partnerskab, hvor OpenAI’s enorme behov for regnekraft blev dækket af Microsofts datacentre. Nu har Sam Altman indgået en historisk kontrakt på 1.900 mia. kr. - altså 1,9 billioner - over fem år med Oracle. Det har fået Oracles aktiekurs til at stige med 36 pct., hvilket gjorde Larry Ellison, Oracle-stifter og hovedejer, til verdens rigeste, efter en stigning i formuen på 638 mia. kr. på få timer. Oracle var ellers mest kendt for software til virksomheder, men bliver nu også en storspiller som datacenter-operatør og regnekraft-leverandør. (Wall Street Journal)

Apple lancerer nye telefoner, men endnu uden det store AI-gennembrud. Hvad der tidligere var en stor dag i tech-branchen, den årlige lancering af nye iPhones, er nu mere forudsigelig: Bedre kameraer, en tyndere iPhone Air, lidt hurtigere processor osv. I stedet kom diskussionen om Apples lanceringer hurtigt til at handle om det, som ikke fyldte: Kunstig intelligens, hvor Apple halter bagud. Lanceringen af nye AirPods kom dog med en sci-fi-agtig funktion, hvor du kan få oversat andre sprog live. Hvis I begge har de nye AirPods i, kan I tale sammen, selvom I slet ikke taler samme sprog. Der er dog nok væsentlig mere forsinkelse i lyden, end i Apples demo, men det må tiden og uafhængige test vise.

Kæmpebøder til Google fra EU og Frankrig. EU giver Google endnu et økonomisk rap over nallerne, denne gang en bøde på 22 mia. kr., for at misbruge sin dominerende position indenfor digitale reklamer. Samtidig gav det franske datatilsyn Google en bøde på 2,4 mia. kr. for bl.a. at sætte cookies uden brugernes samtykke. Donald Trump havde truet med mere straftold, hvis Europa bliver ved med at give amerikanske selskaber kæmpebøder, og der blev spekuleret i, om det påvirkede EU-Kommissionens afgørelse – men nej. (Politico)

Starlink udvider med to frekvensbidder til mobiltelefoni. SpaceX leverer med Starlink ikke bare internet fra rummet, men også mobiltelefoni, dog lige nu med lav båndbredde. Derfor har Elon Musks rumselskab nu købt licens i USA til to frekvensbånd til mobiltelefoni – for samlet 108 mia. kr. Det er en måde at udvide den potentielle kundebase dramatisk. Men det kræver ny hardware i rummet, før der er hul igennem med de højere hastigheder. Som bruger skal man bare have en almindelig mobiltelefon med 5G.

Det franske AI-håb Mistral får nye milliarder – fra chipmaskine-gigant ASML. I en interessant europæisk konstellation og hjælpende hånd har ASML, der har globalt monopol på en afgørende maskine til chipfremstilling, investeret 9,7 mia. kr. i Mistral, som dermed får en markedsværdi på 87 mia. kr. Franske Mistral er det eneste selskab fra Europa, som har blandet sig lidt i den store AI-dyst. Men man hørte mest om dem, da de store AI-selskaber globalt havde travlt med at lobbye imod dele af EU’s AI Act – med argumentet ’tænk på Mistral’. (New York Times)

Var en fejlrate på AI-projekter på 95 pct. helt overdrevet? I sidste uge nævnte jeg et studie fra MIT, som virkelig kom rundt og fik opmærksomhed. Her lød konklusionen, at 95 pct. af AI-projekter hos store virksomheder ikke giver nogen gevinster. Men siden har der også været en del kritik af studiet, som ikke er en klassisk fagfællebedømt forskningsartikel. For eksempel her fra analysefirmaet Futuriom (via analytiker Benedict Evans), hvor metoden bag tallene bliver pillet fra hinanden.

Den gadget, du altid har manglet. I den mere kuriøse ende – og som det endegyldige bevis på, at vi lever i fremtiden: Kinesiske Eufy præsenterer en robot til at flytte din robotstøvsuger op og ned ad trappen. Robotstøvsugeren kører ombord i trapperobotten, der så med sine larvefødder bakser op ad trappen og slipper støvsugeren løs på første sal. Kommentarerne til denne nyskabelse var først og fremmest, at det var for ringe, den ikke også støvsugede trappen.

UGENS ANBEFALING

Spotify i krig mod Apple – med Vestager som hjælper. Svenske Spotify har i over ti år kæmpet en blodig kamp mod Apple, især om reglerne for Apple App Store. Et regelsæt, der blandt andet gav Apples egen musiktjeneste en gigantisk fordel ved, at Spotify skulle aflevere 30 pct. af omsætningen via Apple App Store til Apple. Så er det svært at konkurrere. Artiklen i Wall Street Journal, som er et uddrag fra bogen iWar af Tim Higgins, fortæller levende om opgøret. Blandt andet hvordan Spotify-topchef David Elk fik hjælp fra Margrethe Vestager, men langt hen ad vejen kæmpede forgæves imod et selskab med et budget til advokater på én milliard dollars om året. (Wall Street Journal, gavelink)