Efter dronepanikken: Danmark står med en forretningsmulighed, der virkelig kunne give mening
Hele verden er ved at opdage, at droner bliver fremtidens trussel nummer ét. Men der er faktisk løsninger at finde i de danske virksomheder.
Det er ikke så opmuntrende at tale om hybridkrig og truslen fra Rusland.
Og slet ikke når efterspillet efter sidste uges drone-panik viser, at der faktisk var en række løsninger at hente hos danske virksomheder. Vi behøver ikke engang at ringe til Uncle Sam – lige på dette område har vi faktisk en hel del hjemmebryggede muligheder i høj kvalitet.
Er du interesseret i teknologiens verden? Skriv dig op til nyhedsbrevet Finans Tech her.
Jeg har ikke gennemtrawlet hele den danske drone-branche – eller her mere præcist: anti-drone-branchen – men jeg har talt med Weibel Scientific, som siden 1977 har været eksperter i en særlig type radar, der meget effektivt kan spotte små og store droner. De små hobbydroner dukker op på skærmen, når de er mindre end syv kilometer fra radaren – de større droner, som forstyrrede Danmarks luftrum i sidste uge kan spottes allerede på 40 kilometers afstand. Odense Lufthavn i Beldringe var i noget tid det eneste sted, der havde sådan en radar, fordi lufthavnen er blevet Danmarks drone-centrum. Så teknologien er velafprøvet, også på dansk grund.
Jeg ringede til Weibel, fordi jeg for et halvt år siden talte med dem. Anledningen var et samarbejde med Ukraine, men meldingen var også, at Danmark var helt blind over for truslen fra fremmede droner. Altså helt konkret blind, for de almindelige radarer til flytrafik kan ikke spotte droner.
»Vi kan jo ikke beskytte os. Vi kan ikke overvåge noget. (…) Altså, for søren, det er jo pinligt og uansvarligt, at vi ikke har taget vores sikkerhed mere seriøst,« sagde Thomas Øiseth Munkholm, som ejer Weibel Scientific sammen med sin søster Tina Munkholm Larsen Møller.
Dronerne over lufthavnen i Kastrup og senere en lang række andre lufthavne og militære områder i Danmark afslørede ubarmhjertigt, at han havde ret.
Peter Røpke, adm. direktør for firmaet Weibel Scientific, med en af de nu meget eftertragtede drone-radarer. Foto: Peter Maunsbach
Det er nemt at tilskrive meldingen dengang, at han gerne ville sælge flere radarer. Men jeg fornemmede en oprigtig frustration over Danmarks manglende sikkerhed. Og i øvrigt får Weibel 99 pct. af sine indtægter fra kunder i udlandet.
Nu står der en radar fra Weibel i lufthavnen og kan spotte droner – venligst udlånt af Forsvaret. Havde sådan en radar været installeret på forhånd, kunne myndighederne have fulgt med i, hvor dronerne kom fra, og hvor de fløj hen. Måske kunne man med det samme udpege et skib eller en øde parkeringsplads som ’arnested’.
En radar eller andre sensorer er selvfølgelig kun første trin, som gør det muligt at følge med i dronernes færden i luften. Vi skal også have systemer til at stoppe dem, og på det område er der også danske leverandører, for eksempel MyDefense.
Det er nemt at være bagklog. Især som klummeskribent, der sidder på sit varme kontor og ikke står med ansvaret for, hvordan vores skattekroner skal bruges. For ti år siden var det svært for de it-sikkerheds-ansvarlige at få et rimeligt budget til det, som skulle til for at beskytte en virksomhed mod cyberangreb. Det gik jo fint uden. I dag er det anderledes.
Men forhåbentlig er der ikke samme holdning, når det gælder beskyttelsen af Danmark som helhed.
Krigen i Ukraine, og Ukraines efterhånden ret succesfulde angreb langt ind i Rusland, viser, hvad droner kan i dag, og hvor svære de er at stoppe. Forhåbentlig er hele det danske forsvar i fuld gang med at omstille alle rutiner og øvelser på slagmarken til den nye virkelighed. Det ved jeg ikke så meget om, udover hvad jeg kan læse på fx X.com af nedslående analyser.
Men Danmark er blevet kendt som en af de mest trofaste støtter af Ukraine. Danske investorer og virksomheder besøger Ukraine for at indgå samarbejder og oprette joint-ventures. Med tiden er planen, at flere ukrainske producenter af droner og andet kritisk grej kan få produktion i Danmark.
Samtidig har vi i Danmark efterhånden en solid drone-klynge og ganske særlige forhold til at teste og flyve langt med Odense Lufthavn som base. Vi burde – fra både politisk og kommerciel side – beslutte, at Danmark skal udvikle alverdens nye løsninger til at håndtere fjendtlige droner.
Hele verden er ved at opdage, at droner bliver fremtidens trussel nummer ét – fra drengestreger og chikane som del af hybridkrig, til terroranslag og fuld-skala-krig. Som Ukraines Operation Spider viste i juni, kan droner også gemmes i containere og lastbiler og angribe mål langt, langt væk.
Danmark står med en forretningsmulighed, der virkelig kunne give mening, både økonomisk og geopolitisk. Og som – med en forslidt kliché for iværksættere, men som ikke er ved siden af her – kan gøre verden til et bedre sted.
UGENS NYHEDER
Verdens største kvantefond åbner i Danmark. Med Novo Holdings og Eifo som de to første og største investorer – med en halv milliard kroner fra hver – blev fonden 55 North lanceret torsdag formiddag med fuld minister-musik. Målet er at få andre investorer ind, så der samlet kommer 2,2 mia. kr. i kassen, der så skal investeres i lovende startups indenfor kvanteteknologi over hele verden. Novo Nordisk Fonden, som ejer Novo Holdings, og Eifo, har tidligere investeret store milliardbeløb i kvanteteknologi og -forskning.
OpenAI lancerer ny video-generator – og gør det til et socialt medie. Med lanceringen af Sora 2 bliver AI-video endnu vildere. Nu kan du lave absolut realistiske videoer med både lyd og billede, og du kan selv optræde i videoen, hvis du opretter dig med noget lyd og billede af dig selv. Eller lade dine venner optræde i videoen, med deres tilladelse, hvis de også er brugere. Netop den effekt forsøger OpenAI nu at gøre til en social ting, så den nye Sora-app også får en social dimension. Men indtil videre er Sora kun lanceret i USA og Canada, og kun for dem med en invitation, og kun på iPhone. Se eksempler på, hvad man kan nu, hos OpenAI - eller denne her video med ’bloopers’, altså klip der gik galt. Men alt sammen skabt med AI.
Lanceringen mødes også med bekymring. For nu er det blevet ekstremt nemt at lave falske AI-videoer med rigtige personer, der både ligner og lyder som den ægte vare. Vi kommer snart til at se ballade i stor skala, lyder forudsigelsen fra mange sider, for eksempel cybersikkerhedsekspert Rachel Tobac. I erhvervssammenhæng kan det være en falsk AI-video med en topchef, der siger noget vildt, for at manipulere en aktiekurs.
Et eksempel på, hvad Sora 2 kan - men det skal ses som video med lyd på, for at forstå, hvor god kvaliteten er blevet. Foto: Skærmbillede fra OpenAI.com
Er du typen, der elsker et godt regneark og ikke begynder et nyt projekt eller sommerferieplanlægning uden? Excel fylder 40 år, for det blev lanceret første gang den 30. september 1985 – på Macintosh. Konceptet duede kun med en grafisk brugergrænseflade, og Windows skulle åbenbart først lige have flyvehøjde, så Excel blev først lanceret på Windows i 1987. I øvrigt var regneark den helt store killer-app, da computere slog igennem hos virksomheder. Altså personlige computere, ikke store mainframes i kælderen. Det var for eksempel regnearket VisiCalc, der gjorde Apples første seriøse produkt, Apple II, til en gigantisk succes hos virksomheder fra 1977 og frem.
Saudi-Arabien overtager endnu en af de helt store computerspilsfirmaer. Gennem årene har Saudi-Arabien investeret mange milliarder dollars i computerspil, gennem selskabet Savvy Games, hvor kronprins Mohammed bin Salman er bestyrelsesformand. Nu køber den saudiske Public Investment Fond hele Electronic Arts, sammen med to andre investorer, herunder Donald Trumps svigersøn Jared Kushner, for samlet 350 mia. kr. (Wall Street Journal)
Amazon betaler 16 mia. kr. som straf for at have vildledt kunderne. I et forlig har Amazon accepteret at betale 6,4 mia. kr. i bøde og knap 10 mia. kr. i kompensation til de millioner af kunder, som har været berørt. Amazons brøde var at bruge såkaldte ’dark patterns’, altså vildledende grafik og metoder, til at få folk til at blive ufrivillige Prime-medlemmer. Og samtidig gøre det svært at sige abonnementet op. Amazon nægter stadig at have gjort noget forkert. (New York Times)
UGENS ANBEFALING
Der er efterhånden så mange podcasts om AI og tech, at problemet nu mest er at vælge mellem dem. En af de mere kendte af dem, Hard Fork, er både underholdende og fyldt med vitaminer, og det plejer jo at være en vindende opskrift. Hard Fork har kørt i tre år nu, med Platformer-journalist Casey Newton og New York Times-journalist Kevin Roose ved mikrofonen. De to er tilpas store navne til at kunne få interviews med hovedpersoner i den amerikanske tech-branche, eller de journalister, som har breaket en historie. Men man kan også næsten blive træt i ørene af deres energiniveau, når de rigtig folder sig ud.
