Finans Tech

KÆRE LÆSER

Det er både trist og rigtig skidt for Danmark: At vi ikke kan holde på dem, der kommer hertil for at arbejde. Ikke i de lavtlønnede job, men for at fylde de huller, som vores egen arbejdskraft efterlader tilbage, især inden for teknologi og it.

Manglen på kvalificeret arbejdskraft har været et af de helt store problemer i den danske tech-sektor i årevis. Der mangler folk, der kan kode, når nu vi selv uddanner alt for få dygtige teknikere. Og folk med erfaring i at skalere en tech-startup til næste niveau med store, internationale ambitioner, bare for at nævne to eksempler.

Faktisk vurderer ingeniørforeningen IDA, at vi i 2040 har et underskud på 20.000 højtuddannede personer inden for de tekniske fag.

At vi mangler tech-arbejdskraft er ikke noget nyt, og derfor er der også blevet sat alverdens tiltag i gang for at kunne trække de rette folk til Danmark. Hos virksomheder, hos de store erhvervsorganisationer, i den offentlige sektor.

Men det er ikke nok. Et nyt, stort problem er nu blevet afdækket og undersøgt nærmere af Digital Hub Denmark – en af de organisationer, der skal forsøge at få flere internationale tech-talenter til Danmark.

Nemlig at alt for mange smutter igen. Faktisk så mange, at Danmark nu er tæt på at blive eksportør af arbejdskraft i tech-brancherne. Det er – indlysende – helt katastrofalt, for så bliver de 20.000 i underskud om 15 år, som IDA har estimeret, pludselig til et best-case-scenarium.

Jeg har skrevet en længere sag om problemet og talt med to af dem, der måtte rejse hjem igen. En fra Australien, som virkelig, virkelig gerne ville bo og arbejde i Danmark. En fra Italien, som stod med en dansk civilingeniør-uddannelse i hånden inden for klimateknologi. Noget som burde være efterspurgt i takt med, at virksomhederne for eksempel skal rapportere langt mere detaljeret om klima- og miljøforhold. Men hun fik aldrig et job i Danmark.

Alle den slags historier er jo deres egne, og det er altid farligt at forsøge at generalisere ud fra to eksempler. Rapporten fra Digital Hub Denmark rummer derfor tilbagemeldinger fra 26 forskellige personer, der endte med at flytte fra Danmark igen, og så begynder man at have et fundament for en bredere forståelse.

Og der er selvfølgelig mange forskellige grunde og forskellige benspænd. Men det, jeg hæftede mig ved, og som jeg kunne mærke skinne igennem hos de to, jeg talte med, handlede om en modtagelse, der måske var venlig nok, men aldrig helt helhjertet. Om at føle sig som en gæst, selvom man gerne ville bo her for altid. Om at blive fravalgt hos arbejdsgiverne, fordi man ikke er indfødt dansker. Danske arbejdsgivere, der kun ser en international baggrund som et minus og ikke har øje for eventuelle fordele.

Jessica Golder gjorde alt, hvad hun kunne, for at kunne rejse til Danmark. Lærte dansk, blev EU-statsborger og så alle afsnit af Matador. Alligevel måtte hun rejse hjem til Australien efter under to år. Foto: Privat

Selvfølgelig er det lettere at ansætte en Jens eller Anne-Marie, for det ved man, hvad er. Sådan cirka. Men som en klippeø, der er nødt til at importere hvedemel for at kunne mætte alle, er vi som nation nødt til at forstå, at det samme gælder arbejdskraft.

En anden problemstilling, der slår markant ud, er, at de dygtige mennesker, vi gerne vil have til Danmark, ofte kommer med en partner og måske en hel familie. Og det er svært, nogle gange umuligt, for den medfølgende partner at lande et job.

40 pct. af dem, hvor partneren ikke kan finde et job, rejser igen inden for et år, viser tallene. En masse arbejde og drømme om fremtiden, der går op i røg. Og en kapacitet – for typisk er det højtuddannede partnere, der følger med – der slet ikke bliver udnyttet.

Konsekvenserne af de mange, der rejser igen, er omfattende. Det kan ikke foldes helt ud hverken her eller i artiklerne. Men det rammer både hos dem, der forsøger lykken i Danmark, hos virksomhederne og for Danmark som helhed.

På den helt store klinge: Vores fremtid og konkurrenceevne er på spil. Dem, der rejser til København eller Aarhus fra Australien eller Sydeuropa, men bliver skuffede over oplevelsen her, kan rejse videre til Berlin, Stockholm eller London så let som ingenting. Kommer de til et job i provinsen i Danmark, lokker en europæisk storby endnu mere.

Som samfund går vi glip af nye tech-startups, når det er svært at skaffe nok kvikke hoveder til at bygge en teknisk løsning eller finde det rigtige product-market-fit. Startups, som måske kunne være blevet en rigtig god forretning.

Vi må sige nej til ordrer og beskære planlagt innovation, som IT-Branchens årlige undersøgelse viser år efter år. I seneste måling var det hver femte it-virksomhed i Danmark, der havde stået i den situation.

Og problemet bliver jo kun værre i fremtiden, hvor man i snart sagt alle brancher skal beherske digitalisering, kunstig intelligens og efterhånden måske også kvanteteknologi for at blive førende på sit felt.

Heldigvis har København og verdens næstlykkeligste folk (efter Finland) et virkelig godt ry ude i verden. Jessica Golder fra Australien, som jeg talte med, forklarede, at Danmark ligner det rene eventyrland set fra den anden side af kloden. Ikke bare i hendes øjne, men sådan helt generelt hos australierne.

Derfor kan vi også stadig trække nye folk ind fra hele kloden. Vi skal bare lade være med at miste dem så hurtigt.

Så næste gang du møder en på din arbejdsplads, der ikke er vokset op med dansk muld mellem tæerne, så skru op for charmen. Hjælp dem med at falde til her. Giv plads til, at vi ikke alle har samme baggrund og kan synge Kim Larsen-sange og drikke snaps, som et af svarene i undersøgelsen bed mærke i.

De udenlandske talenter er nemlig en afgørende del af Danmarks fremtid. Dem skal vi passe på.

UGENS NYHEDER

Og nu til noget helt andet: Hitler og Michael Jackson, der skændes om, hvem der opfandt moonwalk. En af de mange AI-skabte videoer, som er gået viralt, efter lanceringen af OpenAI’s Sora-app. Foto: Skærmbillede fra AI-genereret video

AI-video fra OpenAI vækker opsigt – og raseri. Den nye AI-model Sora 2, der skaber video, og appen Sora, der bruger konceptet i et slags socialt netværk, er egentlig fra sidste uge. Men efterdønningerne af lanceringen, som stadig kun er for udvalgte i USA og Canada, har været enorme. Det har jeg skrevet om her, med rasende tv-selskaber, kaskader af falske videoer i omløb – og Stephen Hawking på en skateboard-rampe i sin elektriske kørestol.

OpenAI i endnu en gigantisk investering – nu med AMD. Det er blevet svært at holde styr på de mange gigantiske investeringer, indkøb og partnerskaber, som OpenAI indgår. Men seneste nyt er altså en aftale med chipproducenten AMD, som er konkurrent til Nvidia. Her forpligter OpenAI sig til at købe AMD-chips for et trecifret milliardbeløb, men køber også 10 pct. af AMD. Milliarderne kører rundt i en stor cirkel nu, og Bloomberg har en fin historie med et slags overblik (Bloomberg).

Samlet har OpenAI nu indgået aftaler i år på datacentre og chips for omkring 1.000 mia. dollars, altså 6.400 mia. kr., skriver Financial Times. Et beløb så stort, at det er svært at fatte. Om ikke andet så gør den strategi livet svært for konkurrenterne, hvis OpenAI allerede har reserveret det meste af Nvidias chipsproduktion og andre afgørende komponenter de næste mange år.

Mere om OpenAI, for der er virkelig sket meget her. Selskabet skyder mod alt, hvad der rører sig – og giver samtidig stort underskud. Der er kommet en række andre lanceringer fra OpenAI den seneste uge, blandt andet at man nu kan ’kalde’ andre apps i ChatGPT, i første omgang fx Spotify, Booking.com og layout-værktøjet Canva. Vi ser nu, hvordan OpenAI med turbohastighed og ekstreme investeringer forsøger at gøre ChatGPT til ’Windows for AI’, konkluderer tech-analytiker Ben Thomson i et begavet indlæg (med gratis adgang). Altså en helt dominerende platform, som alt andet må udgå fra. Samtidig kunne The Information rapportere om regnskaberne hos OpenAI for første halvår: En omsætning på 27,6 mia. kr. og et underskud på 16 mia. kr. Selskabet er privatejet - og verdens mest værdifulde af slagsen - så regnskabstal bliver normalt ikke offentliggjort.

Tesla lancerer billigere biler – ved at fjerne noget udstyr. I mange år havde Elon Musk lovet en billig-Tesla til masserne. Det droppede han så, fordi det var mere spændende at lave en Cybertruck og en robot, og nu er Teslas alternative bud på billigbil kommet: Model 3 og Model Y, bare minus noget udstyr, noget rækkevidde og 5.000 dollar på prisen. Måske kan det hæve antallet af solgte biler, men samtidig kannibaliserer Tesla bare på sig selv, lød den overvejende dom fra analytikerne. Aktiekursen steg, da Tesla teasede for nye modeller – men faldt tilbage igen, da de blev præsenteret.

Hvem skal afløse Tim Cook, når han stopper som Apple-topchef? Nedtællingen er begyndt til, at snart 65-årige Tim Cook efter 14 år i spidsen for Apple skal skiftes ud. Og de fleste oplagte kronprinser har forladt Apple eller har en falmende stjerne efter for eksempel problemerne med at rulle nye AI-funktioner ud, skriver Mark Gurman fra Bloomberg, der har virkelig gode kilder hos Apple. Bedste bud lige nu er John Ternus, der er leder af Apples hardware-divisioner. Der er brug for en tekniker, ikke en salgs- eller logistikperson i fremtiden, lyder vurderingen. (Bloomberg)

UGENS ANBEFALING

Det virker lidt sært at anbefale en relativt nørdet blog om missiler, når jeg jo egentlig dækker teknologi set med erhvervsbriller. Men som verden udvikler sig i øjeblikket, synes jeg faktisk, at forsvarsteknologi, herunder missiler, begynder at blive en slags pensum. Hvad betyder Ukraines nyudviklede Flamingo-missil for angrebene på Ruslands olieindustri og økonomi generelt? Hvad har Danmark brug for, hvis vi skal kunne forsvare os bare en smule mod fjendtlige missilangreb? Tyske Fabian Hoffmann er forsker på Oslo Universitet med speciale i missiler og atomvåben. Han deler gavmildt ud af sin viden på sin Substack-blog, som også kan ankomme som nyhedsbrev.