Finans Tech

KÆRE LÆSER

Det har været et vidundermiddel, som vi lystigt har drysset ud over vores samfund – men samtidig steg vores sårbarhed, uden at vi tænkte ret meget over det.

Vi har koblet alverdens tjenester og maskiner sammen, via internettet, og vi kan tilgå og styre nærmest alt fra telefonen. Vi har sendt de trælse opgaver med it-drift ud af huset, så alle it-systemerne nu ligger hos store cloud-leverandører og kræver internet. Alle de gevinster, det har givet os, har gjort det muligt at høste store ’digital-dividender’.

Danskere er efterhånden så forkælede, at vi nærmest bliver mopsede, hvis der ikke er 5G og tre streger selv ved fjerneste klitrække.

Det virker bare.

Indtil det pludselig ikke virker.

Jeg talte med den kendte katastrofeforsker Rasmus Dahlberg, som har digitalisering på listen over én ud af tre megatrends, der har gjort os meget mindre robuste som samfund. (De andre megatrends er urbanisering og globalisering). Digitaliseringen har gjort vores liv og samfund meget bedre, men også nemmere at ruske op i.

I sidste uge skrev jeg om nogle andre sårbarheder – blandt andet om nedbruddet hos Amazon Web Services i USA. Det ramte ikke Danmark så meget, men det viste i mini-version, hvordan vi har samlet og centraliseret og satset på netforbindelse, der altid er der. Som en kuriøs detalje gav nedbruddet ejerne af en amerikansk app-styret elevationsseng en dårlig nat. De kunne ikke køre sengen ned til flad, hvis de havde kørt madrassen op til sidestilling, da nedbruddet ramte.

Men hvad nu hvis det ikke bare er én cloud-leverandør, der går i sort, men hele Danmarks internet og mobilnet?

Rasmus Dahlberg, ekspert i kriser, viser sit prepperlager frem. Det er dejlig konkret, modsat internet og mobiltelefoni, som vi også er helt afhængige af. Foto: Benny Kjølhede

Den tanke har it-selskabet Globalconnect tænkt igennem. Det er blevet til en rapport, som er dyster læsning.

Kort fortalt vil et længere nedbrud kunne føre til en kaskade-effekt af ting, der ikke længere virker. Men hvor galt, det helt præcist kunne gå, ved vi ikke, for der er mange afhængigheder på kryds og tværs af sektorer, som ikke er kortlagt, lyder konklusionen. Det har jeg skrevet om her.

Der er bare ikke så meget, vi lige kan gøre ved det, udover at øve os på scenarier, hvor vi ikke har net- og mobilforbindelse.

I den forstand var denne uge lidt skizofren for mig. For næsten samtidig med at jeg kiggede på nedbrudsscenarier og digitale afhængigheder, kiggede jeg på alle de nye, smarte muligheder med kunstig intelligens. Altså løsninger en virksomhed kan bruge helt inde i hjertet af forretningen.

Men hvis det er svært at forestille sig, at en virksomhed begynder at trække it-drift af de nuværende it-systemer hjem, så bliver det helt umuligt, hvis der er store mængder generativ AI blandet ind. Her skal der fyres op for de store datacentre og lange rækker af Nvidia-chips, før der kommer svar. De tekniske krav er så store, at der nu bliver investeret ekstreme milliardbeløb hos alle techgiganterne i nye datacentre.

Vi skal selvfølgelig bruge al den AI-hjælp, der giver mening og overskud, som virksomhed og privat. Men vi skal samtidig huske, at vi vikler os mere og mere ind i en digital afhængighed, som også er en sårbarhed.

Tidligere på året diskuterede vi digital suverænitet. Frygten for at Donald Trump fik beordret Microsoft, Amazon eller Google til at lukke for det varme vand for at presse den danske regering.

Men vi skal også forholde os til truslen fra øst: Muligheden for, at første mål bliver vores internet og telefoni, hvis hybridkrigen rykker op på et nyt niveau.

Selvom internettet blev skabt i 1960’erne som et bombesikkert netværk – helt bogstaveligt – er det ikke usårligt. Tanken var at have en masse forskellige punkter, som var forbundet på kryds og tværs, og så kunne datatrafikken selv finde den bedste vej frem mod målet. Hvis ét knudepunkt blev fjernet – af en fjendtlig bombe – var der stadig 50 andre mulige veje.

Konceptet har vist sig ret genialt. Men vi er alligevel endt med et internet, hvor der er svage punkter og flaskehalse, hvor en fjende kan sætte ind. Udover altså de store datacentre og den centralisering, der er sket gennem cloud-computing.

Ligesom vi har købt ni liter vand, selvom der kommer vand ud af vandhanen hver dag, skal vi også begynde at tænke i digital prepping. En satellittelefon eller et Starlink-abonnement, eller måske et helt håndholdt system med papir og blyant, der kan tages i brug, hvis alle skærme går i sort.

Og så glæde os imens over alt det, vi kan, og tager for givet, når det hele virker.

UGENS NYHEDER

OpenAI lancerer egen browser – men den får også sikkerhedseksperter op i det røde felt. Modsat Google og Meta mangler OpenAI i den grad data om folk – men det kan løses med egen browser. Atlas-browseren har ChatGPT som omdrejningspunkt og har AI-agenter indbygget. Men det åbner også for nye, farlige typer af hacking, lyder advarslerne. Jeg skrev om Atlas her. Men har du Windows, må du vente, for den er kun kommet til Mac.

Det hjælper ikke noget at anmelde et cyberangreb til politiet. Sådan svarer flertallet af danske virksomheder i en ny måling, som DI og KPMG står bag. Samtidig er virksomhederne heller ikke selv gode til at få testet, om man er klar til et cyberangreb – det har kun 12 pct. gjort. Politiet svarer, at de opruster på området og opfordrer alle til at anmelde cyberangreb - selvom det er ekstremt svært at opklare.

Meta, Google og Microsoft kom med regnskaber, med voldsomme AI-investeringer. Fællesnævneren var solide overskud på trods af store stigninger i capex-kolonnen – altså investeringer i hardware og datacentre. En meget stor del af de samlede investeringer går til AI-chips og anden AI-hardware, men den præcise fordeling bliver ikke oplyst. Meta vil bruge omkring 460 mia. kr. i år, samlet set, på hardware og datacentre, meldte selskabet. Det er til eget brug, mens Google er cloud-leverandør og vil nærme sig de 600 mia. kr. Microsoft vil måske ramme 900 mia. kr. – selskabet gav ikke selv et bud for hele året, men brugte 225 mia. kr. i seneste kvartal. Tech-magasinen Wired har en fin opsamling af de tre regnskaber.

Mens snakken om en AI-boble raser, stiger værdien af de store tech-selskaber stadig voldsomt. Nu er der tre selskaber, som er mere end 4.000 mia. dollars værd - altså fire billioner - efter at Apple forleden sneg sig over denne milepæl. Så nu ligger Apple og Microsoft på 4 bio. dollars, mens Nvidia har ramt 5 bio. dollars. Oversat til danske kroner er Apple nu 25.673 mia. kr. værd, Microsoft er 25.866 mia. kr. værd, og Nvidia 32.285 mia. kr.

OpenAI har fået ny aftale med Microsoft - så nu er vejen banet for en børsnotering. Forholdet mellem Microsoft og OpenAI har været ’complicated’ i noget tid. Men nu er der kommet en - meget vigtig - afklaring, som baner vej for at gøre OpenAI til en mere almindelig virksomhed, der kan børsnoteres. Microsoft står tilbage som vinderen, lyder den generelle analyse, for selskabet har stadig fuld adgang til OpenAI’s teknologi frem 2032 eller til udviklingen af AGI - altså kunstig intelligens på niveau med menneskets hjerne. Hvornår AGI er udviklet, skal en gruppe eksterne eksperter vurdere. Det bliver spændende, hvordan den aftale ender.

UGENS ANBEFALING

Der er kommet så mange forskellige AI-værktøjer på markedet nu, at det efterhånden er svært at pege på eller anbefale noget særligt. Det handler meget om smag og behag.

Men Googles NotebookLM har jeg ikke set så meget direkte konkurrence til. NotebookLM er blevet kendt for at kunne lave nærmest realistiske podcasts ud af det materiale, du uploader - for eksempel et par avisartikler. Det var et af de mange ’wow’-øjeblikke indenfor AI-udviklingen, da den funktion blev lanceret. Men der er flere tricks i ærmet. For du kan på samme vis få produceret en forklarende video med speak, ud fra det materiale, du smider i maskinen. I temmelig høj kvalitet.

Dermed kan værktøjet bruges til at få en lang, uoverskuelig rapport kogt ned til lyd eller video, som du kan fortære på vej hjem fra arbejde. Andre, mere simple tricks, er også på menuen, for eksempel at få lavet en quiz om materialet.

NotebookLM er gratis at bruge, men de mere krævende opgaver kan godt tage lidt tid at køre igennem. Og som med al anden AI-hjælp er der ingen garanti for, at et kort AI-resumé af en lang rapport fanger alt det, som du med dine menneskeøjne ville mene var det vigtigste.