Finans Tech

KÆRE LÆSER

5.000 mia. dollars er Nvidia nu værd. Et tal, som helt ærligt er svært at forholde sig til. Omkring det samme som Tysklands bruttonationalprodukt, lød et af de mange forsøg på at omsætte det til ’journalistenheder’, når nu møntfoden ’én storebæltsforbindelse’ ikke helt rækker længere.

Samtidig har OpenAI fået løsnet sine tidligere lænker i den lidt mystiske konstruktion, hvor det var en non-profit-organisation, der lå over den kommercielle del af OpenAI. Og dermed er sluserne åbnet for en børsnotering, som verden nok aldrig har set lige. Internt sigter OpenAI og Sam Altman efter at gå på børsen med et prisskilt på 1.000 mia. dollars. Det skal ske i slutningen af næste år eller i hvert fald i starten af 2027, lyder det internt. Alt det har jeg skrevet om her.

Det særlige ved et OpenAI til den pris er, at selskabet har et stykke vej endnu, før der er overskud. Faktisk forventes omsætningen i år at blive omkring 13 mia. dollars. Men underskuddet var på 12 mia. dollars – bare på ét kvartal.

OpenAI er forrest i feltet lige nu med banebrydende AI-teknologi. Men andre selskaber kan sagtens være med, nogle gange med noget, som lige er lidt bedre end det, OpenAI kan levere. For eksempel med Googles billedgenerator Nano Banana fra august – i hvert fald i mine øjne.

Kunstig intelligens kommer helt indlysende til at blive en vigtig, måske fuldstændig altomsluttende teknologi i fremtiden. Og som værdien af Nvidia viser, er der en massiv tro på, at der skal bygges datacentre til kunstig intelligens, i et omfang og tempo nærmest som om civilisationens overlevelse afhang af det.

Men der er forskel på Nvidia og OpenAI. Nvidia leverer chips, som er de klart hurtigste til formålet: AI-beregninger. Andre kan måske med tiden nærme sig Nvidias teknologiske kunnen, men i chip-industrien betyder erfaring og skala alt.

Der er krig – og Nvidia er de eneste, der sælger våben, blev en analytiker citeret for at sige i Wall Street Journal engang. Bare se på balladen omkring Kina og handelsrestriktionerne på Nvidia-chips, som Trump-regeringen bruger som løftestang i forhandlinger om told og handelsaftaler.

Samtidig har Nvidia meget dygtigt bygget et monopol op omkring den software, som bliver brugt til AI- og supercomputer-opgaver, nemlig CUDA. Selv hvis AMD kommer med hardware, der er bedre og billigere end Nvidias chips, vil kunderne være spundet godt ind i CUDA-verdenen og dermed Nvidias løsninger.

Hele historien om Nvidia og de fordele, selskabet nu har, har jeg fortalt om i Jyllands-Postens podcast ’Hvis du vil vide mere’.

OpenAI har omvendt udviklet AI-algoritmer, som var så gode, at de sparkede døren ind til hele den AI-revolution, vi har været vidne til siden ChatGPT blev lanceret i november 2022.

Men andre har siden været med i kampen, for eksempel Anthropics Claude, Googles Gemini og ikke mindst kinesiske alternativer, der kan meget af det samme. I januar chokerede kinesiske Deepseek med en AI-model, som var god, uden at være ChatGPT-god, men som krævede langt mindre computerkraft. Det fik værdien af hele den industri, som er vokset op omkring kunstig intelligens, til at tage et ordentligt drop. Altså alt fra chips til atomkraftværker.

Det kan ske igen. OpenAI står ikke med en teknologi, som er umulig for andre at bygge. Mark Zuckerberg har satset milliarder på at komme med i kampen også, og har rekrutteret topfolk fra OpenAI og Google med gigantiske lønpakker. Og OpenAI har ikke altid ramt helt midt i skiven – lanceringen af GPT-5 i august har Sam Altman for eksempel selv sagt ikke var helt god.

Det er derfor, at Sam Altman har så travlt nu med at gøre OpenAI til det absolut største selskab inden for kunstig intelligens. Med egne datacentre og aftaler med leverandører af al teknikken langt ud i fremtiden. Udover at give forsyningssikkerhed for OpenAI og reservere en plads forrest i køen betyder disse langsigtede multimilliard-aftaler også, at andre selskaber så tilsvarende står længere tilbage i køen.

Om Sam Altman er gal eller genial med sine enorme satsninger – det må tiden vise. Det er jo gået meget godt for Google, som med sit næsten-monopol på internetsøgning har skabt en meget lukrativ reklame-maskine. Den største på kloden. En omsætning på forventet 400 mia. dollars i år. Og en markedsværdi på 3.430 mia. dollars.

Da Google blev børsnoteret i 2004, var det med orden i det økonomiske penalhus med sorte tal på bundlinjen. Siden blev Silicon Valleys ’playbook’ skrevet om, og vi har set mange eksempler på børsnotering af underskudsforretninger. For eksempel Uber, der fik brændt over 30 mia. dollars af, før der begyndte at komme overskud i 2023. Her handlede det også om at blive størst og banke konkurrenterne af banen globalt. Koste hvad det ville. Dengang satte det en slags ny standard: At man var villig til at bruge 200 mia. danske kroner fra investorer med dybe lommer på skabe en forretning med overskud.

Men OpenAI’s sats er større og vildere end noget, vi nogensinde har set før. Måske er det smart. Wall Street Journal skrev for eksempel om, at OpenAI nu nærmer sig et punkt, hvor selskabet er ’too big to fail’. Så mange penge er bundet op her, at det rent samfundsøkonomisk ikke må gå til bunds.

Men hvis det omvendt kører skævt, og der ikke er nogen, der kommer og redder OpenAI, kan krakket blive spektakulært. Sådan er gamet, når man satser alt.

UGENS NYHEDER

Netcompany lover fortsat høj vækst i mange år – her er planen. På Netcompanys kapitalmarkedsdag i fredags fremlagde André Rogaczewski og hans kollegaer alt det, som skal give Netcompany vækst og indhug i nye markeder. Blandt andet it-systemer til banker, hvor opkøbet af SDC skal være et brohoved til at ruske op i et hjørne af it-branchen, der ikke har udvist meget fornyelse – ifølge Netcompany-topchefen.

Sådan forbereder du din virksomhed på et stort, digitalt nedbrud. I sidste uge skrev jeg om konsekvenserne ved et totalt nedbrud i internet og telefoni, og hvor hurtigt det kunne give store problemer. Her kan du læse rådene fra krise-ekspert Rasmus Dahlberg, hvis du vil forberede din virksomhed på pludselig at stå midt i et digitalt nedbrud.

Apple er på vej med en billig bærbar. I årevis har Apple undgået at konkurrere på pris, men har kunnet sælge sine telefoner og computere til en slags luksus-pris. Men nu vil selskabet gå ned i markedet med en billig Macbook. Prisen bliver sammenlignelig med en iPad med tastatur, dvs. potentielt i omegnen af 4.000 kr. (i USA, altså før dansk moms). Meldingen er ikke officiel, men er rapporteret af den altid velunderrettede Mark Gurman hos Bloomberg.

Skal Elon Musk have en billion dollar i lønpakken? I dag torsdag bliver resultatet af afstemningen blandt Teslas aktionærer fremlagt. Og der er store penge på spil for Elon Musk, for han kan potentielt få en lønstigning på 1.000 mia. dollars. Det afhænger dog af nogle performance-mål de kommende år. En af de større Tesla-aktionærer har allerede meldt ud, at det bliver et nej til lønpakken, nemlig den norske oliefond. Men flere andre – og Musk selv – har sagt, at de stemmer for. (Wall Street Journal)

OpenAI laver kæmpeaftale med Amazon. Mens Microsoft indtil nu har været OpenAI’s primære datacenter-leverandør, er Sam Altman nu godt i gang med at gifte sig med alle i branchen. Senest med en aftale om computerkraft til knap 250 mia. kr. med Amazon, som ellers lå lidt bag i feltet i forhold til den store AI-bølge. Samlet har OpenAI nu indgået aftaler om datacentre, computerkraft og udstyr for hele 3.900 mia. kr. (Wall Street Journal)

UGENS ANBEFALING

En forfatter, der nørder tekniske detaljer helt ud – men samtidig kan formidle det på en måde, så alle kan være med (næsten). Det er sjældent at opleve i skønlitteratur, men den amerikanske forfatter Andy Weir har en helt særlig evne til at lade teknologi og innovation indgå i sine historier, ja, nærmest som en slags hovedperson. Hans første bog, The Martian, blev et stort hit og blev filmatiseret. Nu er det hans tredje bog, Project Hail Mary, der står for tur. Jeg har netop læst bogen og var fascineret og betaget hele vejen igennem de 580 sider. Men er du mere til at sluge en film end en (lang) bog, kommer Ryan Gosling til en biograf nær dig til foråret. Han spiller den enlige astronaut, som er sendt ud i rummet med en mission, der skal redde menneskeheden. Desværre kan han ikke huske noget om det og må stykke en plan sammen, trin for trin. Sammen med et rumvæsen.