Finans Tech
Kan du lugte en boble? Så husk tilbage på kattemaden, der aldrig solgte
KÆRE LÆSER
Boble eller ej?
Efterhånden kan du ikke åbne en avis eller en podcast, uden at høre om en potentiel AI-boble. Det er ikke så mærkeligt, for vi er omgivet af klassiske boble-tegn: Enorme investeringer, som virker ude af trit med virkeligheden. AI-kometer med ekstreme markedsværdier, som er på en helt anden planet end selskabets omsætning og overskud.
I sidste uge skrev jeg om Nvidias 5.000 mia. dollars-værdi og om OpenAIs store sats. Og at skrive ”store sats” er i virkeligheden årets underdrivelse, for Sam Altman satser hele huset, sin bedstemor og 1.300 mia. dollars på, at OpenAI bliver den store vinder.
Måske er han genial og vil blive hyldet om 100 år som den helt store, visionære tech-iværksætter, der turde satse vildere på fremtiden end nogen andre. Måske ender OpenAI med et økonomisk flop, der får jorden til at skælve i Silicon Valley.
Jeg er ikke ekspert i økonomi, så jeg vil henvise til den historie, min gode kollega Daniel Skinbjerg har skrevet, hvor han blandt andet har talt med økonom Lars Christensen. Han siger, at de massive investeringer lige nu giver en ”følelse af 2000 og 2008.”
Da dotcom-boblen brast, havde jeg et studiejob hos Boxman, som solgte cd’er over internettet. Og ligesom nærmest alle andre webshops – med Amazon som den helt store undtagelse – gik Boxman konkurs, da hele industrien ramlede. Jeg mistede en månedsløn, men det gik lige.
Dotcom-bølgen dengang lige før årtusindskiftet var historien om iværksættere og investorer, der kunne se en lovende fremtid i internettet, og derfor gerne satsede voldsomt på de webshops, der dukkede op.
Mest berømt er Pets.com, som solgte kattemad og andre fornødenheder til kæledyr. Med heftige reklamekampagner – blandt andet en tv-reklame under Super Bowl – og store investeringer i logistik og lagre, gjorde Pets.com sig klar til det helt store rykind.
Men det skete bare ikke.
At ændre forbrugernes vaner tager tid, og de ville hellere købe kattemaden i Walmart, som de plejede. Et regnskab, der dækkede et halvt år i 1999, viste en omsætning på fire mio. kr. – og udgifter til reklamer på 76 mio. kr.
Dotcom-boblen handlede ikke kun om meget optimistiske internet-iværksættere. Der er også mere tydelige paralleller til i dag: Dengang investerede telesektoren milliarder i internet-kabler, og lånte penge til det, men kunderne kom først langt senere. Det blev en økonomisk bombe, og nogle selskaber gik konkurs. Google og andre af de dengang nye tech-selskaber købte i øvrigt fiberkabler fra konkursboer for en slik, så på den måde kom investeringerne da nogen til gode.
I dag investerer AI-sektoren billioner i datacentre og chips i forventning om en eksplosion i brugen af kunstig intelligens – men spørgsmålet er, om der er et kundegrundlag til at dække de helt ekstremt mange penge, der bliver investeret på kort tid.
Lige nu er der – udover alle boble-signalerne – også en hel del positive tegn på, at AI-chatbots og andre AI-tjenester er efterspurgte.
Da Microsoft aflagde regnskab i slutningen af oktober, var et af ’problemerne’, at Microsoft Azure ikke kunne følge med efterspørgslen på AI-regnekraft, selvom Microsoft bygger til i vildskab.
Kapaciteten på AI-regnekraft bliver næsten fordoblet i år, men efterspørgslen er større endnu, så Microsoft kan hæve priserne og tjener rigtig fint på sin datacenterforretning, skrev Wall Street Journal.
Samme melding kom fra Meta-koncernen:
»Vi bliver ved med at se et mønster, hvor vi bygger ny infrastruktur i et omfang, som vi synes er baseret på en aggressiv fremskrivning. Og så er efterspørgslen endnu større end det,« sagde Mark Zuckerberg i forbindelse med regnskabet fra Meta.
Hos OpenAI er antallet af ugentlige brugere af ChatGPT fordoblet fra 400 mio. styk i februar til 800 mio. nu. Og nej, de fleste betaler ikke og koster kun OpenAI penge, men behovet er der. Folk bruger ikke bare ’chatten’ nu og da, men i stigende grad som en integreret del af hverdagen. Så kan der senere komme mere brugerbetaling eller reklamer, som kan give penge i kassen.
Udefra er datacentre meget usexede, store lagerhaller. Med en meget stor elregning. Her er det Apples datacenter tæt på Viborg. Foto: Brian Karmark
Hos tech-giganterne, der lige nu bruger fantasillioner på at bygge nye datacentre, er pengene i øvrigt i høj grad fra egen kasse. Selskaber som Google og Microsoft tjener i forvejen så meget, at de langt hen ad vejen kan finansiere meget selv. Men som min kollega Daniel Skinbjerg skriver bliver der nu også lånt mere end før, i form af virksomhedsobligationer, og det er med til at rejse nogle øjenbryn.
Der bliver også løbende snakket om, hvad AI-værktøjerne egentlig giver af værdi hos en helt normal virksomhed uden en masse softwareudvikling, og om man kan lave en rimelig business case. Omvendt hører vi ikke så tit om, hvordan brugen af AI og neurale netværk – fra 2012 og frem – har givet selskaber som Google og Amazon nogle enorme gevinster. For eksempel muligheden for at anbefale en video eller et produkt, der falder i brugernes smag.
Det lyder måske lidt trivielt, men der er rigtig mange milliarder at hente her, når brugerne ser flere videoer eller køber flere varer på grund af gode anbefalinger. Alene de forbedringer i anbefalings-algoritmen kunne mange gange betale regningen for de AI-investeringer og opkøb, som for eksempel Google havde i årene inden ChatGPT kom frem.
Et andet eksempel er, at Google med et slag kunne sænke energiforbruget i datacentrene med 40 pct. gennem AI-skabte effektiviseringer. Eksemplerne har jeg fra podcasten Acquired, som meget grundigt har gennemgået Googles AI-historik.
Med andre ord: Det er måske svært at regne på gevinsten ved, at du som kontorarbejder kan lave et powerpoint-show eller besvare en e-mail med AI-hjælp. Men AI-teknologien bliver brugt på alverdens måder, og de mest lukrative hører vi ikke så meget om.
Der kan ske alt muligt, i en temmelig urolig tid, ligesom teknologien kan føre til gennembrud, der sænker behovet for computerkraft markant. Men denne gang bliver de mange penge i det mindste ikke brugt på Super Bowl-reklamer for ChatGPT, mens brugerne bliver væk.
UGENS NYHEDER
Hvorfor skal Elon Musk have 1.000 mia. dollars i lønforhøjelse, når han er så fraværende? Teslas aktionærer stemte i sidste uge en astronomisk lønpakke igennem til Elon Musk, med 75 pct. ja-stemmer. Jeg dykkede i en længere analyse ned i, hvorfor det på overfladen er helt vanvittigt – men at de stadig var nødt til at sige ja.
Microsofts største kvantecenter ligger nu i Danmark. En markant udvidelse af det eksisterende kvante-laboratorium i Lyngby viser, at Danmarks satsning på kvanteteknologi giver mening. Microsoft har i årtier arbejdet med kvanteteknologi, og har valgt en anden vej end de andre, og selskabets største kvantecenter på verdensplan ligger nu i Danmark. Samlet er der investeret over en milliard.
Dansk-ukrainsk drone-konsortium storsatser i København. Europa råber på både militære droner og droneforsvar, og det vil milliardkonsortiet MITS Capital levere – med hovedkvarter i København. Et samarbejde mellem danske og ukrainske investorer og eksperter skal blive til et stort industrieventyr i Danmark, rapporterer min kollega Peter Thomsen.
Mens OpenAI bløder penge, er konkurrenten tættere på overskud. AI-selskabet Anthropic har kortere vej til overskud end OpenAI, skriver Wall Street Journal, der har set interne papirer. Anthropic forventer overskud i 2028, mens OpenAI forventer overskud i 2030 – og vil have brændt 14 gange så mange dollars af på vejen derhen, hvis alt går efter planen. Anthropic står bag chatbotten Claude og blev skabt af udbrydere fra OpenAI.
Apples nye iPhone Air sælger ikke – efterfølger er udskudt. Den kun 5,6 mm tynde iPhone var den store nyhed, da Apple i september lancerede seneste kuld. Men der har ikke været meget salg af nyheden, så nu er produktionen skaleret ned, og næste version af telefonen er udskudt, rapporterer The Information.
UGENS ANBEFALING
Der er mange nyhedsbreve om tech og AI, og jeg får en del af dem i min indbakke. Blandt dem, jeg altid gerne læser, er ’Understanding AI’, som journalisten Timothy B. Lee står bag. Han har en fortid hos blandt andet Washington Post og Ars Technica, så nyhedsbrevene er velskrevne og lettilgængelige, men også fyldt med vitaminer. Man skal dog betale 55 kr. om måneden for at læse det hele, men noget af indholdet er ganske gratis.
