Finans Tech

KÆRE LÆSER

I denne uge har jeg skrevet både om en 100-års jubilar og en startup, der kun har været i gang i et halvt år.

Kontrasten er stor, på mange måder.

Bang & Olufsen kræver ingen introduktion, efter 100 år som en velbeskrevet del af dansk erhvervsliv.

Jeg tænker, at alle voksne danskere kender B&O, og en hel del danskere gennem årene, især dem i den ældre generation, har kigget langt efter deres produkter. Drømt om at have råd til et B&O-anlæg, der kunne pryde stuen, når der ikke blev spillet musik, og svøbe den i vellyd, når musikken spillede. Og ikke mindst: Sende de rigtige signaler om succes i livet.

I dag satser Bang & Olufsen på luksus-segmentet – altså ikke dem, der omhyggeligt sparer 60.000 kr. op til et flot stereoanlæg, men dem som uden at blinke kan bruge 60.000 kr. på at få installeret et par højttalere på terrassen. Dem som gerne vil betale 150.000 kr. ekstra for at få højttalere i en særlig farve eller i en ’limited edition’.

Bang & Olufsen har gennem årene skabt produkter, som rammer ned i dansk nostalgi. Vi har også som nation været stolte over, at ’lille Danmark’ kunne skabe noget så attråværdigt, i konkurrence med store, internationale koncerner.

Men økonomien har været på usikker grund siden finanskrisen. I praksis har B&O været i gang med en turnaround siden 2009, lød det fra aktieanalysechef Niels Granholm-Leth, da jeg talte med ham til min historie om Bang & Olufsens fremtid. Min kollega Søren Linding, erhvervskommentator med licens til skarpe holdninger, har tidligere kaldt det danmarkshistoriens langsomste konkurs.

Jeg har selv kun ejet ét B&O-produkt, nemlig et meget gammelt B&O-fjernsyn, jeg fik gratis som studerende, fordi billedrøret var stået af i højre side af skærmen. Men lyden var god. Og at jeg stadig ville bruge det, trods misfarvning af skærmen og mange år på bagen, viser netop nogle af B&O’s kvaliteter. Om lang holdbarhed og gode tekniske løsninger.

I den anden ende af skalaen har jeg i den forløbne uge skrevet om flere unge iværksætter-selskaber. Med bare et halvt år på bagen kunne tech-selskabet Sumary hente 27 mio. kr. fra investorer. På det halve år havde Sumary-holdet nået at udvikle et produkt – AI-hjælp til regnskabsafdelingen – og at få betalende kunder. Samt altså vist så meget potentiale, at investorerne stod klar.

I denne uge kunne det danske fintech-selskab Flatpay også annoncere, at man efter bare tre år havde nået den mytiske enhjørning-status. Flatpay rejser 1,1 mia. kr. til en værdiansættelse på 11 mia. kr. En vanvittig bedrift, som pynter meget på en – desværre – lidt trist dansk statistik. Jeg dykkede i en artikel ned i antallet af danske startups, der har nået unicorn-status, og ikke mindst, hvor mange der så har forladt Danmark.

Et andet selskab har med blot ét år på bagen udviklet en proces med ætsende salte, der kan separere de forskellige materialer og metaller i et batteri. Dermed kan for eksempel batterier fra elbiler meget nemmere blive genbrugt til nye batterier, uden at det hele skal sendes til Kina. Eller at vi skal købe alle disse metaller – hvor flere af dem er sjældne jordarter – fra Kina.

Ung iværksætter-energi, og kapitalrunder på millioner og milliarder. Og en 100-års jubilar, som løbende skal have smurt hjulene med ny kapital, bare for at holde snuden oven vande, mens omsætningen falder. Men på en måde er B&O også nødt til at være en slags iværksættervirksomhed i dag, for kursen skal skiftes. Et pivot, som man siger på moderne engelsk-dansk. Det er bare ikke så nemt hos 100 år gamle B&O, som det er i en startup med fem ansatte og en historik på seks måneder.

Denne her kan du nok huske, hvis du er over 40 år. I dag sælger B&O den klassiske cd-afspiller, med to højttalere, for 375.000 kr. Foto: Bang & Olufsen / PR

B&O’s topchef, den altid optimistiske svensker Kristian Teär, har en masterplan, som han styrer efter. Men den plan kan ikke udføres hurtigt, for det er en større operation. Ændringerne handler blandt andet om at omstille det meste af salgsapparatet, altså lukke butikker og åbne nye, på andre adresser, og om at lukke for salget i for eksempel stormagasiner. Den slags tager tid.

Samlet set er det også en svær operation, for man bliver ikke et globalt luksus-brand bare ved at sige det højt eller sætte priserne op. Og Thomas Ritter, professor på CBS, kan finde mange huller i osten. Jeg fik ikke plads til al hans kritik i min artikel, men han frygter blandt andet, at B&O nu sætter sig imellem to stole.

At man med meget dyre og eksklusive produkter mister det bedre borgerskab og den diskrete velhaver som kunde. Men samtidig ikke kan slå igennem som top-luksus-brand, fordi der stadig er transportable Bang & Olufsen-højttalere til 2.000 kr. på hylderne, ved siden af de guldbelagte særmodeller til over en million kroner, der kun produceres 50 af nogensinde.

Det er svært at forestille sig, at et ikon som Bang & Olufsen skulle forsvinde fra dansk erhvervsliv. Det er der heller ikke noget, der tyder på vil ske lige nu. Men den store transformation skal de kommende år begynde at vise økonomiske resultater - i løbet af højst 3-4 år, mente Niels Granholm-Leth.

De store flagskibsbutikker på dyre adresser i verdens metropoler, som B&O satser mange penge på, skal give ny, og livgivende omsætning. For imens bliver massemarkedet forladt og fjerner noget af den omsætning, der tidligere var kernen hos B&O. Dermed må de fleste af os også – endnu mere end før – nøjes med at drømme om at købe B&O-produkter.

UGENS NYHEDER

Nvidia kom med regnskab - og fik aktiemarkedet til at ånde lettet op. Efter nogle uger med halv-dramatiske fald i de store tech-aktier, blev der bidt negle op til Nvidias regnskab. En skuffelse kunne sende markedet endnu længere ned - men Nvidia overraskede (igen) positivt. Omsætningen steg med 62 pct. på et år, og nettoresultatet for kvartalet blev på 207 mia. kr. De gode takter, hvor der heller ikke var noget, der pegede på faldende efterspørgsel i fremtiden, fik Nvidia-aktien til at stige med 3 pct.

Nedbrud hos Cloudflare skabte ravage på internettet. Når én leverandør står for at sikre en stor del af verdens mest populære websider mod hackernes overbelastningsangreb og andre kritiske opgaver, har vi fået et ”single point of failure”. Det ramte tirsdag eftermiddag alverdens websider, fra X.com til ChatGPT. Ligesom da Amazon Web Services for nylig havde et nedbrud i én zone i USA og slukkede for temmelig mange websider, også danske. Problemerne hos Cloudflare var en menneskelig fejl, skriver selskabet selv, og altså ikke resultatet af et hackerangreb eller lignende.

Google kommer med ny version af Gemini – er det en ChatGPT-killer? Der er gang i den hos Google, som nu lancerer Gemini 3, til en ganske positiv modtagelse. Den nye version af Googles chatbot scorer høje karakterer i forskellige benchmarks, men også hos menneskelige anmeldere. Der er nu 650 mio. brugere – pr. måned – af Gemini, mens ChatGPT har 800 mio. brugere – pr. uge. Den store AI-brydekamp er i fuld gang.

Microsoft investerer milliarder i OpenAI-konkurrenten Anthropic. Ligesom i kommunalpolitik kan det være nødvendigt med lidt spøjse alliancer. Og selvom Microsoft de seneste år har været tæt forbundet til OpenAI, har Microsoft nu også investeret kraftigt i Anthropic, der er en af de mest direkte konkurrenter til OpenAI, og som i øvrigt blev skabt af OpenAI-’afhoppere’. Sammen med Nvidia investerer Microsoft samlet op til 100 mia. kr., rapporterer Wall Street Journal. Samtidig bliver værdien af Anthropic fordoblet til 2.200 mia. kr.

Jeff Bezos samler 40 mia. kr. til nyt robotselskab. Et nyt AI- og robotfirma har set dagens lys - Project Prometheus – med intet mindre end Jeff Bezos som co-topchef, altså i en operativ rolle. Amazon-stifteren har ellers holdt sig ude af daglig drift, siden han stoppede som Amazon-topchef i 2021, men vil nu bygge robotter, der ved hjælp af kunstig intelligens kan bruges til at producere alverdens maskiner – herunder rumraketter. Hos Tesla har Elon Musk samtidig satset meget kraftigt på den humanoide robot Optimus, som også skal kunne arbejde på fabrik. (New York Times)

UGENS ANBEFALING

Din podcast-liste er sikkert fyldt – men er der huller i din ’lyttekalender’, så kan jeg anbefale DR’s podcast om kunstig intelligens og andre digitale teknologier: Prompt.

Den har været i gang siden 2023, dog med nogle afbrydelser, og bliver sendt ud i æteren fra DR’s store maskineri. Så det er ikke ligefrem nyt eller niche – men derfor kan det stadig være godt. Det er faktisk så mainstream, at selv Se & Hør har skrevet historier om, hvorfor den ene vært var væk i en periode.

De to værter, Henrik Moltke og Marcel Mirzaei-Fard, er godt selskab, samtidig med at de leverer høj faglighed. Henrik Moltke var før sin tid som DR’s tech-korrespondent blandt andet involveret i en stribe afsløringer om USA’s digitale overvågning på dansk grund, i samarbejde med Edward Snowden. Han er godt connected, og det mærker man som lytter.