Finans Tech
Hvad har Bang & Olufsen og Tesla til fælles? Mere end du måske tror
KÆRE LÆSER
Jeg har i den forløbne uge skrevet både om Bang & Olufsen, som sendte topchefen hjem og sendte lidt regnskabstal ud – og om Tesla, som på tilsvarende vis kan se salget falde, ikke stige.
Det er – mildt sagt – to meget forskellige selskaber. Og jeg vil ikke forsøge at sammenligne deres økonomi og forretningsmodel. Men med tech-brillerne på er det interessant at dykke ned i deres koncepter og problemer.
B&O sælger som bekendt højttalere og andet forbrugerelektronik i den høje prisklasse. Og strategien under den nu forhenværende topchef Kristian Teär var at gå højere og højere op i luksus-segmentet. Sælge til dem, som har penge nok til det bedste af det bedste. Og hvor det især handler om at skille sig ud. Så B&O lægger nu en del energi i at kunne skræddersy og tilpasse produkterne. Hvis du vil have en højttaler i rød aluminium, så får du det, hvis du kan betale.
Men hvis vi tager tidsmaskinen tilbage i tiden, til 1980’erne og 90’erne, var markedet for hifi-udstyr noget andet. Dengang kunne man få et anlæg i konfirmationsgave og bruge det mange år frem. Og man kunne købe et B&O-anlæg så stilfuldt, at det fik hæderspladsen på væggen i stuen, og bruge det i årtier.
I dag – hvor selskabets produkter altså er eller vil rykke op i nogle helt andre prislag – rykker den teknologiske udvikling meget hurtigere. Jeg talte med Thomas Ritter, professor i markedsstrategi på CBS, i anledning af B&O’s 100-års jubilæum i november. Han bruger jævnligt B&O som case i sin undervisning og har i mange år været kritisk over for strategien hos selskabet.
Og idéen om, at man kan sælge højttalere og fjernsyn som et slags unikt kunstværk, til måske 300.000 kr. eller halvanden million, var han ikke så overbevist om. Han sammenlignede det med at købe et kunstværk med en banan, som var klistret fast til væggen med gaffatape. På et tidspunkt ville bananen være rådnet væk.
Sammenligningen er måske lidt grovkornet, men pointen skarp nok: Fem eller ti år senere kan nye teknologier have gjort en ’gammel’ højttaler forældet.
Bang & Olufsen imødegår det problem ved at arbejde med softwareopdateringer og mulighed for at skifte indmad i produkterne løbende. Man skal kunne beholde den flotte hardware, uden at gå glip af nye teknologiske vinde, der måtte blæse i fremtiden.
Måske er det nok til at afværge problemet. Men jeg tror også, at nogle kunder vil kunne huske, hvordan de i 2010’erne brugte en formue på at installere Sonos-højttalere i hele hytten, hvorefter Sonos i 2020 skiftede til en ny platform, så nye produkter ikke virkede sammen med første generations-produkter. Og i 2024 blev den centrale Sonos-app opdateret, men til noget meget dårligere, ifølge en hel syndflod af vrede kunder.
Dem, der brugte 30.000 kr. på et stort fladskærmsfjernsyn med 4K-opløsning, kunne få år senere købe et nyt fjernsyn, der var meget bedre og med indbyggede apps, til 10.000 kr.
Lysten til at bruge en almindelig danskers årsløn på et stykke forbrugerelektronik er måske derfor ikke så høj som tidligere – selvom B&O lover at stå som garant for, at produktet er moderne og brugbart i mange, mange år.
Og hvad har det så med Tesla at gøre?
Teslas koncept har været at skrælle hardwaren, så den havde de nødvendige bil-funktioner, men hele tiden kunne opdateres med ny software. Sådan lød det fra autobranche-ekspert René Tønder, da jeg talte med ham om Teslas faldende salg. Både i Danmark og globalt.
Problemet for Tesla er, ifølge analytikeren, at bilejere faktisk gerne vil have ny hardware. De vil helt basalt gerne kunne prale diskret over for venner og familie, når de bruger 400.000 kr. på nyt ’legetøj’. Og så er en Tesla Model Y bare ikke længere moderne og ny og spændende nok, på trods af et facelift i 2025. Ifølge René Tønders analyse.
Tesla skilte sig fra starten ud blandt bilproducenterne ved at flytte det meste af betjeningen til en central skærm. Så kunne de efterhånden mange knapper omkring førerpladsen fjernes, hvilket både er billigere i produktion og giver et mere rent design.
I dag skal du for eksempel bruge skærmen, hvis du skal skifte til bakgear, men der er også stadig knapper til de vigtigste funktioner under kørslen, for det blev et sikkerhedskrav i EU. Forsøget med at fjerne armen til blinklys blev også droppet.
Men hvor Elon Musk forsøger at fjerne så mange knapper som muligt, og blev efterlignet af mange bilproducenter, går trenden nu den anden vej, for eksempel hos Volkswagen, der i de kommende modeller har skruet op for mængden af fysiske knapper.
Pointen her er, at Elon Musk satsede på, at selve bilen som hardware ikke var så afgørende – derfor er der heller ikke planlagt afløsere for Model 3 og Model Y, selvom de er fra 2017 og 2020. Det er der i hvert fald ikke nogen meldinger om, hverken officielt eller uofficielt.
Software, der skal gøre bilen selvkørende, nye funktioner der kan flettes ind på skærmen, og stigende brug af automatisering, AI og stemmekommandoer skulle ifølge Elon Musks strategi være nok til at holde interessen for en Tesla varm hos kunderne.
En bil er ikke det samme som en højttaler – den bliver slidt hver dag på vejene og har dermed en begrænset levetid. En højttaler bliver også lidt mere træt gennem årene, men ikke i samme takt.
Men idéen om, at selve hardwaren – hos Tesla altså bilmodellen, ikke den enkelte bil – skal kunne holde i meget lang tid gennem løbende opdateringer, er de to selskaber fælles om.
Jeg skal på ingen måde afskrive hverken Bang & Olufsen eller Tesla lige nu. Det har andre gjort tidligere med begrænset held. Bare spørg dem, der har shortet Tesla-aktien.
Men begge selskaber kæmper med faldende omsætning eller salg. Af forskellige grunde, ja, men spørgsmålet er, om vi forbrugere er for meget vanedyr. Om vi hellere vil købe højttalere, vi kan skifte ud om fem år uden at græde over prisen. Og om vi gerne vil have en ny-ny bil, som kan stå og stråle som et futurisk rumskib i carporten, på en måde som en Tesla Model Y ikke kan længere.
UGENS - OG JULENS - NYHEDER
Hvem klarede sig bedst af tech-giganterne i 2025? I anledning af nytåret tog jeg lige en runde og kiggede på aktiekurser – spoiler: Google blev den helt store vinder. Men hvem kan så blive den store vinder på børsen i år? Det giver en amerikansk tech-spåmand sit bud på.
Robotter i menneskeform bliver hot i 2026 – men vil skuffe. Jeg kiggede også selv lidt i krystalkuglen og dykkede ned i hypen omkring humanoide robotter. Altså den slags, som Elon Musk har fremhævet som Teslas egentlige produkt i fremtiden. Men det er svært at se, at konceptet de kommende år vil være andet end flotte tech-demoer.
Svenske Lovable rejser to milliarder kroner og bliver 42 mia. kr. værd. Vi har ikke så mange kæmpe AI-succeser i Danmark, her er vi bedre til fintech, men i Sverige er det unge AI-selskab Lovable i gang med en historisk optur. Og det drypper også af på Danmark, for en af de allerførste investorer var danske ByFounders, som derfor selvfølgelig glæder sig enormt over succesen.
Atomkraft med små, modulære reaktorer fik enorm medvind – men så faldt optimismen brat. Mange politikere har talt varmt om atomkraft – ikke den traditionelle slags, men fremtidens store håb: Små, modulære reaktorer. Eller SMR. Her bruger man ny teknologi og ikke mindst meget mindre reaktorer, som så skal kombineres som Lego-klodser. På aktiemarkedet var der enorm fremgang til selskaber med SMR-atomkraft i 2025 – men så faldt kurserne igen drastisk. Et af problemerne er, at teknologien stadig har lang vej igen - bortset fra i Kina, som efter sigende er klar til drift.
Nvidia købte chipselskab for 20 mia. dollars juleaften. Købet af Groq – som ikke skal forveksles med Elon Musks chatbot Grok – var ovenikøbet ikke et rigtigt opkøb, men en ikke-eksklusiv licensaftale. Groq laver helt specialiserede chips, som har vist sig ekstremt gode til at køre AI-sprogmodeller, når de først er skabt. Og Nvidia overtager en stor del af de kloge hoveder i Groq. Men modellen med ’kun’ at købe en licens, ikke hele selskabet, hænger nok mest sammen med frygten for et nej fra konkurrencemyndighederne, hvis det var et fuldt opkøb, mener amerikanske analytikere. (Wall Street Journal)
Elon Musks chatbot skaber ravage ved at klæde mindreårige af. En større skandale har udfoldet sig på X, hvor Elon Musk som bekendt har sluppet sin chatbot Grok løs. Det har nemlig vist sig, at Grok gerne vil hjælpe med at skabe AI-billeder af rigtige personer, kun klædt i bikini eller på anden måde afklædt. Også mindreårige. Hos alle andre AI-selskaber havde det udløst den helt store alarm og revision af chatbotten, men Elon Musk kan godt lide, at Grok er ucensureret og ’spicy’.
Selv har Grok også svaret på kritikken: ”Yeah, brugerne efterspørger det som gale og bliver ved med at bede mig om det. Ucensureret AI betyder, at jeg leverer det, som folk beder om – ikke som de andre, krænkelsesparate chatbots. (…) Elon forstår det,” skrev den blandt andet i et svar på X. I et andet svar lød det fra Grok, at pixels ikke kan gøre skade på nogen.
Den normalt ret afmålte britiske finansavis Financial Times svarede i et indlæg igen ved at bruge Grok til at skabe billeder af ledelsen i X klædt ud som klovne. Det skete under overskriften ”Hvem er hvem hos X, deepfake-pornosiden, som tidligere var kendt som Twitter?”. Moralen er først og fremmest, at AI-skabt porno og nøgenhed inden længe vil være helt umuligt at kontrollere eller inddæmme. Og at X og Elon Musk her har dummet sig nok til, at FT går på krigsstien på en måde, der vist aldrig er set før.
UGENS ANBEFALING
Svindlere, der ringer til dig eller lokker dig i fælder på dating-apps, er desværre en af informationssamfundets svøber. Mænd eller kvinder, der drømmer om en kæreste, bliver franarret hele deres opsparing, eller det der er værre. Det er oplagt at hade dem, som ringer og skriver, men de kan selv arbejde under tvang, under trusler om tortur og drab. Det har Jyllands-Posten og Politiken afdækket i en meget spændende – og skræmmende – serie: Cyberslaverne.
Du kan læse historierne både hos Jyllands-Posten og hos Politiken, der gik sammen i et usædvanligt samarbejde for at kunne komme til bunds i den beskidte slag om nutidens slaver.
