Fortsæt til indhold

Finans Impact

Datteren blev ramt af angst - nu vil topchefen bekæmpe mistrivsel

Finans Klima

KÆRE LÆSER

»Jeg begynder næsten at tude, når jeg fortæller om det her.«

Sådan indleder Peter Hermann, adm. direktør i Topdanmark, sin personlige fortælling om, hvordan hans egen datter blev ramt af angst.

Nu advarer han om, at samfundet ikke har råd til at tabe stadig flere børn og unge, fordi de mistrives. Og han slår fast, at en stor del af ansvaret ligger hos arbejdsgivere som ham selv.

Interviewet med Peter Hermann er en af ugens godbidder fra Finans Impact, hvor vi stiller skarpt på erhvervshistorier inden for klima, social ansvarlighed og god selskabsledelse (ESG).

Vi har også været omkring et stressende timeræs i rådgiverbranchen, EU’s slag om klimakrav til boligejerne, Nykredits frasalg af olieselskaber og den grønne omstilling - eller mangel på samme - i Skandinaviens hæderkronede flyselskab SAS.

Få overblikket i nyhedsbrevet her. God læselyst.

Foto: Carsten Snejbjerg

Topchef er dybt bekymret over unges mistrivsel
Adm. direktør i Topdanmark, Peter Hermann, har oplevet, hvordan hans egen datter blev ramt af angst. Nu råber han op: »Som far, som samfundsborger og som arbejdsgiver er jeg meget bekymret for den udvikling i børn og unges mentale helbred, som vi er vidner til,« siger han. Tallene er da også foruroligende med en stigning i tilfælde af angst og depression hos 16-24 årige kunder såvel som de 25-34-årige kunder. For kvinder er stigningen på henholdsvis 140 pct. og 80 pct. på blot ét år.

SAS giver køb på grønne ambitioner efter tordnende rejsecomeback
Skandinaviens hæderkronede flyselskab SAS vil være blandt de grønneste i hele verden. Alligevel har selskabet udskudt salget af en stribe aldrende fly og lejet endnu flere af slagsen. En gennemgang af SAS’ flåde de seneste to år, som Finans har foretaget, viser, at mens SAS fortsat venter på flere nye fly, har selskabet altså valgt ikke at skille sig af med alle sine gamle Boeing fly, som det ellers var planen.

Deloitte vil skære flere kundetimer: »Der skal gøres op med 100 års DNA«
Timer fylder fortsat meget i revisions- og rådgiverbranchen
, men et opgør er under opsejling i flere virksomheder. Deloitte vil skære al snak om timer ud af ligningen. »Hvis vi bliver ved med det der timefokus, så hænger vores forretningsmodel ikke sammen,« siger Henrik Wellejus, partner og chef for revisionsforretningen i Deloitte i Danmark og Norden. Unge mennesker har ikke lyst til at blive drevet af et timeræs, lyder det.

Afgørende slag om frygtede EU-krav til boliger er sat i gang
Både finanssektoren og eksperter er bekymrede for, at boligejere brænder inde med usælgelige boliger på grund af nye krav, som skal gøre Europas boliger grønnere. Men kravene er nødvendige, fastholder Niels Fuglsang, som er medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet. Han opfordrer regeringen og finanssektoren til at sikre, at danskerne har råd til de nødvendige renoveringer.

Nykredit vil afvise kunder, som modarbejder klimakampen: »Verden skal væk fra fossile brændsler«
Nykredit har vedtaget en ny fossil strategi, der sætter en stopper for nye udlån til virksomheder, der er involveret i undersøgelse, indvinding eller produktion af fossile brændstoffer. Samtidig lægger Nykredit en ny og skrappere linje for investeringerne i fossile selskaber, der går imod de internationale klimamålsætninger og fortsætter med at udvikle nye olie- og gasfelter.

Podcast

Lyt til Impact: Hvad vil Mærsk med sit nye selskab C2X?
I denne uges podcast taler vi om Mærsks grønne omstilling, vi taler om mistrivsel blandt unge, og vi taler om et opgør med en hård performancekultur i rådgiverbranchen. Lyt med.

Ugens inspiration

Foto: Gregers Tycho

Læsestof: Financial Times anbefaler nye bøger om klima og miljø
Har du brug for henvisninger til bøger om klima og miljø? Så adresserer fire nye bøger om emnet spørgsmål som kapitalismens rolle i den grønne omstilling og klima-aktivisters tilgang til global opvarmning. Du kan finde links til bøgerne via Financial Times.

Debat

Risikabelt comeback til Mærsk som energikolos
Et grønt brændstofeventyr er ikke kun dyrt og risikabelt for A.P. Møller - Mærsk. Det genføder også den forkastede konglomeratstruktur, mener virksomhedsredaktør på Finans, Søren Linding. I sidste uge meddelte A.P. Møller - Mærsk og ejerselskabet A.P. Møller Holding, at de vi udvikle grønne brændstoffer i et fællesejet selskab med navnet C2X. Det er ifølge Søren Linding ikke nok til at løse Mærsks grundlæggende udfordring med at gennemføre sin grønne omstilling hurtigt og effektivt.

Artiklens emner
Deloitte
Topdanmark