Fortsæt til indhold

Finans Impact

DSV i pardans om potentielt kontroversielt saudisk projekt, frygt for eskalering i Mellemøsten og opråb om nyt genbrugssystem.

Finans Klima

KÆRE LÆSER

I denne uge kan du læse om, at den danske børsdarling DSV nu går i pardans med det saudiske selskab Neom. De vil bygge en ny fremtidsby, herunder en 170 kilometer lang spejlvægsby med navnet The Line. »Men det er et betændt projekt, der kan skabe modvind for DSV, hvis den politiske kritik intensiveres,« siger Mikkel Emil Jensen, senioranalytiker i Sydbank.

Vi skal også forbi historien om, at erhvervsledernes risikobillede har fået en ekstra dimension med den blodige konflikt i Mellemøsten. Konflikten forstærker bl.a. frygten for yderligere geopolitiske spændinger.

Du kan desuden læse om, at erhvervslivet, grønne organisationer og forskere nu kræver politikerne på banen for at løse problemet med affald fra take-away og om ledelseskonsulent Christina Spuurs forsøg på at bygge bro mellem generationer på arbejdspladsen.

Og så ser vi frem til Impact Awards 2024, hvor de gode ESG-relaterede projekter og indsatser rundt omkring i erhvervslivet bliver hyldet. Det kan du læse mere om på konkurrencens hjemmeside.

Find alle vores historier om emner inden for klima og miljø, socialt ansvar og ledelse på Finans Impact. Her får du overblikket. God læselyst!

Foto: Lars Krabbe

Dansk mastodont i saudisk pardans: »DSV stikker i den grad hånden i en hvepserede«
Advarselslamperne blinker ved DSV’s storstilede samarbejde om at bygge en ny kæmpeby i Saudi-Arabien. Sådan lyder det fra flere sider, efter at den danske transportgigant har annonceret en særdeles opsigtsvækkende milliardinvestering i samspil med det saudiske styre.

Skrald fra vores takeaway sviner: Nu skal regeringen komme på banen med plan for genbrug
Regeringen skal stille sig i spidsen for et landsdækkende genbrugssystem, som skal skrue ned for brugen af engangsemballage til takeaway. Sådan lyder det fra erhvervslivet, grønne organisationer og forskere i et fælles opråb.

Frygt for yderligere eskalering i Mellemøsten: »Det kan blive det strå, der kan få økonomien til at knække«
Covid, krig i Ukraine, et anspændt forhold mellem USA og Kina og nu en blodig Gaza-krise. Krisehåndtering er ikke ukendt for erhvervsledere. Nu frygter flere, at konflikten i Mellemøsten får store konsekvenser for virksomhederne, og det skaber bekymring i bestyrelserne.

Sådan vil EU-toppen hjælpe den skrantende vindmølleindustri
Mangel på arbejdskraft, konkurrence fra Kina og USA samt lange sagsbehandlinger. Udfordringerne er mange for den hårdt pressede europæiske vindmølleindustri. Nu kommer håndsrækningen fra EU-Kommissionen, som er klar med en ny handlingsplan.

Konflikt, mistrivsel og medarbejderflugt: Derfor støder generationerne sammen på jobbet
Misforståelser mellem generationer blomstrer, og virksomhederne døjer med at holde på de unge. Ledelseskonsulent og forfatter Karen Christina Spuur forsøger at bygge bro. Det har hun nu skrevet en hel bog om med titlen ”Ledelse på tværs”.

Podcast

Den blodige konflikt i Mellemøsten skaber nye bekymringer i bestyrelserne
Lyt til Impact podcast
, hvor vi dykker ned i ugens historier, trends og mennesker inden for klima og miljø, socialt ansvar og ledelse. I denne uge handler det om bestyrelsernes risikobillede, finansdirektørernes nye samarbejde med bæredygtighedschefen og om havvind i Europa.

Ugens inspiration

Foto: Gregers Tycho

Finans og KPMG åbner for nomineringer til Finans Impact Awards 2024
Finans og KPMG inviterer nu til anden sæson af erhvervslivets store ESG-priskonkurrence
, Finans Impact Awards 2024. »Vi fokuserer på at fremhæve de virksomheder, som gør en stor og dokumenteret indsats for at accelerere ESG-dagsordenen i det private erhvervsliv,« siger chefredaktør på Finans, Steen Rosenbak.

Der er nu åbnet for, at virksomheder kan nominere sig selv eller andre til årets priser i kategorierne klima, Finans Impact Climate Award, samfundsansvar, Finans Impact Social Award eller teknologi, Finans Impact Tech Award, på konkurrencens hjemmeside.

Debat

De store bonusser er tilbage i britiske banker
Med bonusser så store som to gange den faste løn blev bankernes bonusordninger under finanskrisen set som lidt af en risikabel model. Derfor satte EU loft på bonusserne, men nu er Storbritannien ude af EU, og Matt Levine spørger i en klumme på Bloomberg om det betyder, at bankerne igen vil sætte den faste løn ned og bonusserne op.